Køn og ligestilling

Temaet for disse forslag til læringsdage er køn og ligestilling:

• Kildeoptælling med nye mål
• Historier uden byline
• Er vi en ghetto med særlige normer?
• Hvem er mest sympatisk?

Kildeoptælling med nye mål

Varighed: 2-3 timer.

Bedst egnet til grupper på mere end tre praktikanter.

Er der kønsbias i valg af kilder, kunder eller andre vigtige samarbejdspartnere i arbejdsprocessen? Er der kønsbias i den måde, vi fremstiller verden på i vores samlede kommunikation?

Man kan hente dokumentation og inspiration hos Who Makes The News. 

Inden læringsdagen skal praktikanterne samle en liste over deres egne kilder/kontaktpersoner/samarbejdspartnere i en given periode, som praktikantvejlederen beslutter. Det kan være den seneste uge, måned eller et tidsrum, der passer til praktikantens arbejdssituation.

Praktikanterne kan fx i et excel-ark opdele kilderne mv. på køn, emne og beskrive, hvad kilden er brugt til: ekspert-, erfaring- eller partskilde. Hvis praktikanten arbejder i et kommunikationsjob, kan opgaven handle om målgrupper, samarbejdspartnere, interne afdelinger eller andre emner, som giver mening i forhold til emnet.

På læringsdagen skal praktikanten fremlægge og diskutere listen.

Derefter skal praktikanten i samarbejde med de andre praktikanter og vejlederen forsøge at finde kilder eller arbejdsmetoder, så kønsfordelingen bliver mindre skæv.

Det kan godt lade sig gøre. Her er for eksempel historien om, hvordan DR-programmet Deadline arbejdede med kønsfordelingen i programmet.

Læringsdagen kan afrundes med, at praktikanterne konkret udfordres på de opgaver, som de er i gang med, eller som de skal i gang med: Kan de opnå en bedre kønsfordeling fremover? Hvad er deres personlige mål?

Historier uden byline

Kort, tankevækkende øvelse, der kan laves med både få og mange praktikanter.

Præsentér en række artikler, hvor byline er fjernet.

Lad praktikanten gætte, om artiklen er skrevet af en mand eller en kvinde.

Diskussionspunkter kunne være:

• Skriver mænd og kvinder forskelligt?
• Har de forskelligt sprog?
• Skriver de om forskellige emner eller stofområder?
• Interviewer de forskelligt?
• Bærer vi selv på stereotyper om og forventninger til forskellige køn?

Er vi en ghetto med særlige normer?

Varighed: Ca. 2 timer.

Bedst egnet til grupper på mere end tre praktikanter.

Hvad gør det for praktikanterne, hvis de for eksempel oplever, at kvindelige og mandlige praktikanter behandles forskelligt på redaktionen.

At forhold sig til kønsbias handler om at få det frem i lyset, diskutere og håndtere, når kønnene måske tager eller får forskellige roller på arbejdspladsen. Hvem laver hvad? Hvem spiser med hvem? Hvem samarbejder med hvem?

Ligestilling indgår som et punkt i FN's verdensmål. Med udgangspunkt i Verdensmålene for ligestilling diskuterer praktikanterne, om der er ligestilling eller kønsbias på arbejdspladsen.

Den type diskussion har det med at blive lidt tung. Derfor kan praktikantvejlederen peppe debatten op ved fx at:

• Udpege en kritisk kollega eller en anden til at indlede debatten med et provokerende oplæg.
• Blandt praktikanterne hemmeligt udpege en ”djævelens advokat”, der på forhånd får at vide, at han eller hun skal sige alt det højt, som folk måske også tænker:
  • ”Der er fuldstændig ligestilling i Danmark – hele den debat er overflødig”
  • ”Mænd er også undertrykte – se bare på…”
  • ”Nu skal vi også passe på, at vi ikke bliver for snerpede…”
  • ”Køn er medfødt. Det er ren genetik, som vi ikke kan ændre på…”
• Udlevere roller til alle tilstedeværende. På små lapper papir skriver praktikantvejlederen fx:
  • ”Du er imod ligestilling. Køn er medfødt og kan ikke ændres. Kvinder er bare bedre til hus og børn og familie.”
  • ”Du er for ligestilling, og du argumenterer for, at ligestilling og kønsbias er et meget stort problem, som er overset.”
  • ”Du mener, at køn er en samfundsmæssig konstruktion, som slet ikke har gang på jord. Du bliver hidsig, og påpeger, at det kønsneutrale svenske ’hen’ er bedre end ’hun’ og ’han’.”
  • Find selv på flere, og sørg for rigeligt med stikord til den enkelte rolle.
  • Hvis der er flere praktikanter end roller, så skriv på de resterende sedler: ”Du spiller dig selv”.

Hvem er mest sympatisk?

Øvelsen fungerer kun i grupper og varer ca. en time.

Det kan også bruges i andre sociale sammenhænge, fordi den grundlæggende skaber uenighed blandt folk, der ellers mener, at der er enige på de fleste områder.

Gruppen skal i fællesskab blive helt enige om en liste over, hvem der er fra mest sympatisk (1) til mindst sympatisk (5) i denne historie:

”Der var engang en kvinde, som hed Julia. Hun var meget forelsket i en mand, som hed Tom. Han boede på den anden side af en flod med farlige krokodiller. Julia ønskede at komme over til ham. Desværre var broen blevet ødelagt i en voldsom storm. Så hun gik over til bådkaptajnen Sinbad og bad ham sejle sig over. Han sagde, at han ville gerne gøre det. Men kun på den betingelse, at hun gik i seng med ham, for det havde han drømt om længe. Julia gik hjem til sin mor, og forklarede hende sit problem. Moderen sagde, at Julia var voksen, så hun måtte selv tage den beslutning. Julia kunne ikke se andre muligheder end at acceptere Sinbads betingelser. Sinbad gjorde, som han havde lovet og sejlede hende over til Tom. Da Julia fortalte Tom, hvad hun havde været igennem for at komme over floden, smed han hende ud. Julia gik hen til Toms ven John og fortalte ham det hele. John gik over til Tom og slog ham hårdt.”

Gruppen skal præsentere deres liste, og det er vigtigt, at de præsenterer en fælles liste. Vejlederen skal altså insistere på enighed, for det kan godt være svært at opnå konsensus om listen.

Tag en snak med gruppen eller grupperne om uenighederne.

Derefter præsenterer du en ny historie, hvor kønnene byttet rundt:

”Der var engang en mand, som hed Tom. Han var meget forelsket i en kvinde, som hed Julia. Hun boede på den anden side af en flod med farlige krokodiller. Tom ønskede at komme over til hende. Desværre var broen blevet ødelagt i en voldsom storm. Så Tom gik over til bådkaptajnen Bonny og bad hende sejle sig over. Bonny sagde, at hun ville gerne gøre det. Men kun på den betingelse, at Tom gik i seng med hende, for det havde hun drømt om længe. Tom gik hjem til sin far, og forklarede ham sit problem. Faderen sagde, at Tom var voksen, så han måtte selv tage den beslutning. Tom kunne ikke se andre muligheder end at acceptere Bonnys betingelser. Bonny gjorde, som hun havde lovet og sejlede ham over til Julia. Da Tom fortalte Julia, hvad han havde været igennem for at komme over floden, smed hun ham ud. Tom gik hen til Julias veninde Johanne og fortalte hende det hele. Johanne gik over til Julia og slog hende hårdt.”

Hvem er mest sympatisk denne gang? Hvem er mindst?

Der er flere tankevækkende pointer med øvelsen, fx

• Værdier: Vi tror, at vi har de samme værdier, men måske er de ikke helt ens alligevel.
• Stereotyper: Vi forventer bestemte ting af nogle køn, men ikke af det andet køn i samme rolle eller position.
• Filling in the blanks: Vi læser ting ind mellem linjerne og digter, når vi ikke kender folks dybere bevæggrunde. Denne fortolkning er ofte dybt personlig og kan blandt andet handle om køn og rolle.