Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kilder, interessenter, samarbejdspartnere

​​​​​​​De fleste praktikantvejledere bruger tid på at snakke samarbejde med praktikanterne, uanset om samarbejdet mest er med interne eller eksterne kilder, modtagere, kunder eller andre interessenter.

Alligevel kan man sagtens bruge nogle timer af en læringsdag på at diskutere og arbejde mere med kilder og relationer.

Her er fire forslag til øvelser, som man kan bruge på læringsdagene.

Det svære samarbejde

Seancen tager 30 minutter pr. praktikant og kan sagtens foregå med kun en praktikant og en praktikantvejleder.

Praktikanter får inden læringsdagen besked om at medbringe en situation med en kilde eller en anden person, som praktikanten skal samarbejde med, men som er svær at håndtere for praktikanten. Alle situationer kan være relevante.

Hvis der er flere end en praktikant, sørger praktikantvejlederen for en runde, hvor alle fremlægger deres ”situation”, og de andre tilstedeværende byder ind med løsningsforslag.

Hvis vejlederen og praktikanten kun er de to, så kan de to bruge et mindmap eller en anden metode til at vende situationen og se på den fra flere vinkler.

Hvis det giver mening, kan et rollespil også være en mulighed. Praktikantvejlederen spiller ”modstanderen”, som praktikanten skal overbevise om noget.

Man kan også bruge metoden ”peer-feedback” eller spille en form for Mads & Monopolet, hvor en fremlægger et dilemma, og de andre skal udpege en løsning.

Det store kildespil

I grupper på 3-5 personer spiller praktikanterne om at have de bedste kilder eller bedste forbindelser.

Spillet tager en halv til en hel time og kan efterfølges af en mere konkret snak om, hvordan man håndterer forskellige personer, man skal samarbejde med.

På forhånd instrueres praktikanterne på følgende måde:

”Til næste læringsdag skal du medbringe dine 12 bedste kilder/samarbejdspartnere. Du kan medbringe kilden/samarbejdspartneren ved at tage deres visitkort med. Har du ikke et visitkort, skal du skrive kilden//samarbejdspartnerens navn, (direkte) nummer og stilling på et lille papkort eller et stykke papir på størrelse med et halvt postkort. På læringsdagen spiller vi det store kildespil. Du får mere at vide på dagen.”

På læringsdagen skal hver gruppe have en overdommer med ved bordet. Overdommeren kan være praktikantvejlederen eller en uddannet kollega.

Praktikanterne spiller ”bedste kilde/samarbejdspartner vinder stikket”-spil. Det foregår ved, at den yngste praktikant starter med at lægge et kort på bordet og forklare, hvorfor denne kilde/samarbejdspartner er god. Næste spiller lægger sit kort på bordet og gør det samme, indtil alle spillere har lagt et kort i runden. Derefter afgør spillerne, hvilken kilde/samarbejdspartner der har vundet. Spilleren med kortet får stikket og kan tage stakken af kildekort.

Overdommeren blander sig kun, hvis vedkommende er meget uenig i afgørelsen, hvis en spiller ikke får argumenteret nok for sin kilde, eller hvis spillerne ikke selv kan blive enige. Overdommeren har til enhver tid retten til at bestemme, hvem der vinder, men skal selvfølgelig fremlægge sine argumenter.

Spillet medfører helt automatisk en snak om, hvad en god kilde/samarbejdspartner er, og hvordan man kan få kontakt til de gode kilder/samarbejdspartnere og arbejde for at have en positiv relation til dem.

Det er vigtigt, at antallet af medbragte kilder er lidt højt. Praktikanterne må gerne få en fornemmelse af, at et stort kildenetværk er godt.

Seancen kan også lede til en snak om, hvordan man kan bruge LinkedIn, Facebook, Instagram og andre sociale medier som kildekartoteker og til at søge efter relevante kilder.

Hvis man er alene med en praktikant, kan man køre den samme øvelse som en dialog om kilder, men blot uden spil-elementet.

Interviewteknik

Her kan deltage en, men gerne flere praktikanter.

Interviewteknik eller andre samtaler bliver sjældent diskuteret i detaljer, selv om det er en af vores vigtigste arbejdsredskaber. Hvis praktikanten sidder lige ved siden af praktikantvejlederen eller en anden kollega, kan praktikantvejlederen eller kollegaen sagtens helt naturligt kommentere en samtale, der netop har fundet sted, men ellers sker det sjældent.

Denne øvelse går ud på at diskutere, hvordan man interviewer.

Bed praktikanterne om at sende et uredigeret, båndet interview til praktikantvejlederen og medbringe interviewet til næste læringsdag.

Praktikantvejlederen kan lytte samtalen sammen inden læringsdagen for at forberede sig lidt, men ellers foregår øvelsen på selve læringsdagen.

Praktikanten fortæller om interviewet, og hvad formålet var med det.

Hvis der er flere praktikanter til stede, kan de diskutere, hvordan de ville gribe det an:

  • Hvordan ville de introducere sig selv og pitche det, de gerne ville med interviewpersonen?
  • Hvad kunne første spørgsmål være?

Derefter spiller praktikantvejlederen lidt af interviewet. Stop gerne undervejs og spørg igen:

  • Hvad ville I gøre nu?
  • Hvad tror I kilden svarer på det?
  • Hvad kunne man spørge om nu?
  • Hvad sker der her i samtalen – udenomssnak, fagsprog etc.

Alle har deres egen modus for at interviewe, og derfor skal diskussionen handle om, hvad man kunne gøre anderledes og bedre, ikke om rigtigt eller forkert.

Hvis du kan høre på et interview, at en af praktikanterne har problemer som fx skinger stemme, anklagende/irriteret tonefald eller et andet personligt problem i interviewet, så snak med praktikanten om det i enrum – ikke foran andre.

Interessent-analyse

Øvelsen kan laves med en praktikant eller flere.

Bed praktikanten om at lave en interessentanalyse i forhold til en bestemt opgave. Det kan være en nyhedshistorie, en pressemeddelelse, en reklamefilm, et dokumentarprogram etc.

Interessenterne er alle mulige, der kan have en interesse i projektet: redaktør, direktør, leverandører, kunder, modtagere, konkurrenter, kolleger, andre praktikanter etc.

Første del er at identificere alle interessenterne:

  • Hvem er de? Skriv alle interessenterne op på en liste eller i et mindmap.
  • Hvad er interessenten interesseret i?
  • Hvad er interessentens ønsker, krav og mål?
  • Hvad er interessenten betydning for projektet?

Analysen skal være relativt grundig, så praktikanten får en fornemmelse af, at alle interessenter kan påvirke et projekt positivt eller negativt, at nogle kan have andre mål end praktikanten, og at visse interessenter er gode at have et godt forhold til allerede fra starten.

Praktikanten kan også konkludere ud fra analysen og besvare fx:

  • Er interessenten medspiller eller modspiller?
  • Hvordan kan jeg få interessenten til at være mere medspiller/ambassadør?
  • Hvad betyder interessenten for projektets målsætning?
  • Hvad betyder interessenten for, hvordan opgaven gribes an?
  • Hvad betyder interessenten for beslutningsprocessen?
  • Hvordan kan interessenten påvirke andre interessenter?

Derefter kan praktikanten overveje sin strategi:

  • Hvem skal jeg snakke med først?
  • Hvad skal jeg sige?
  • Hvad gør jeg derefter?

Læs mere om kilder og samarbejdspartnere

Poynter Institute har udviklet en lille guide til at evaluere kilder. Den kan bruges som inspirerende grundlag for at diskutere forskellige aspekter af kildearbejdet.

Nana Gaardboe Dall og Katrine Thielke: ”Når tasterne taler - Konflikthåndtering på sociale medier”. Forlaget Ajour. Bogen giver gode råd til at håndtere vrede mennesker på sociale medier.

Interessentanalyse: Der er mange forskellige og mange gode online ressourcer, fx har hjemmesiden altomledelse.dk et overblik.

Kurt Strand: ”Interview for journalister.” Forlaget Ajour. Interviewteknik er meget underbelyst, men Kurt Strands bog er et godt sted at starte. Den er grundbog på flere af uddannelserne.

Lars Bjerg: ”Som man spørger… det journalistiske interview.” Bogen er også en grundbog med gode råd til det interviewteknik.

Lars Bjerg: ”Det kritiske interview”. Bogen behandler, hvad er kritisk interview er, og hvordan man griber det an.

Lixen, SDU’s avis for journaliststuderende, har en udmærket artikel med fire interviewere om det kritiske interview. Den kan danne grundlag for en god diskussion.