Kandidat til Næstformand: Maria Becher Trier
Hold kontingentet i ro og invester forbundets formue, så pengene kommer medlemmerne til gode.
Michael Thomas (Størrelsestilpasset med AI)
Organisatorisk medlemskab
Organisationsgruppen
Hvad stiller Maria Becher Trier op som?
Næstformand
Mærkesager
- Hold kontingentet i ro og invester forbundets formue, så pengene kommer medlemmerne til gode.
- Bliv foregangsforbund for løstansatte og freelancere på medie- og kommunikationsområdet.
- Kæmp for overenskomster og synliggør gevinster for både fastansatte, løstansatte og freelancere.
Hvorfor stiller Maria Becher Trier op?
Jeg vil blæse optimistisk fællesskab ind i DJ. Forbundet står på en bedre platform, end mange tror. Når jeg læser om DJ, handler det ofte om blødende økonomi, medlemssivning og interne modsætninger. Jeg drømmer om et forbund, hvor freelancere og fastansatte, unge og ældre, kommunikatører og journalister sammen bidrager til konstruktive løsninger på de fælles udfordringer. Jeg vil kæmpe for, at DJ investerer sig til medlemsfremgang - pengene er der, men det kræver nytænkning.
Det skal du vide om Maria Becher Trier
Jeg brænder for Dansk Journalistforbund - Medier og Kommunikation. For ti år siden stillede jeg op som næstformand og tabte. Jeg har siddet i hovedbestyrelsen i fire år. I dag er jeg formand for Organisationsgruppen og medlem af Pressenævnet. Jeg er 49 år og elsker mit arbejde som journalist ved fagbladet Folkeskolen. Privat har jeg tre store børn, Jeg danser, står på ski og vinterbader. Mest af alt kan jeg lide at smitte andre med begejstring. Det håber jeg at få muligheden for i DJ.
Læs Maria Becher Triers plan for Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation