Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Kandidat til Næstformand: Connie Bøgwad Schmidt

Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation (DJ) skal kæmpe for at sikre gode overenskomster på de danske mediearbejdspladser. Det har sjældent været vigtigere

Portræt af Connie Bøgwad Schmidt

Jacob Schultz Connie Bøgwad Schmidt er tillidsmand for JydskeVestkystens redaktionelle medarbejder. Foto: Jacob Schultz

Organisatorisk medlemskab

JydskeVestkystens Redaktionelle Medarbejderforening, JVRM

Hvad stiller Connie Bøgwad Schmidt op som?

Næstformand

Mærkesager

1. Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation (DJ) skal kæmpe for at sikre gode overenskomster på de danske mediearbejdspladser. Det har sjældent været vigtigere.
2. DJ skal gribe dig, når dit arbejdsliv slår knuder. Uanset hvor du bor, hvordan du er ansat, om du er ung eller gammel.
3. DJ skal bakke stærkt op om forbundets fagligt aktive, og se styrken i det DJ, der vokser nedefra.
4. DJ skal – naturligvis – være en tryg og tillidsfuld arbejdsplads for forbundets medarbejdere.

Hvorfor stiller Connie Bøgwad Schmidt op?

Når pladen gøres op, er DJ’s kerneopgave at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for sine medlemmer. I et forbund, der skal udvikle sig i takt med en medievirkelighed i vild udvikling, vil jeg som næstformand være garant for, at vi husker rødderne.
Jeg tror af hele mit hjerte på styrken i det gode samarbejde og aftalernes magt, og jeg mener, at fællesskabet er fundamentet for os alle. Det kræver internt i DJ et stærkt og respektfuldt samarbejde på tværs af faggrupper og ansættelsesforhold.

Det skal du vide om Connie Bøgwad Schmidt

Paneldebatter og ”oneliners” er langt fra min stærkeste side. Til gengæld vakler jeg ikke en tomme, når et medlem har brug for sin tillidsmand. Jeg lader sjældent nogen i tvivl om, hvad jeg mener, når det gælder medlemmernes ve og vel. Det er nemmest at arbejde med.
I 2023 stillede jeg op til HB i kamp for større intern åbenhed i DJ. Det er blevet bedre, men det kan blive endnu bedre. Som ny næstformand kan jeg blive brobyggeren, der i respekt rækker ud på tværs, fordi sammen er vi stærkest.

Læs Connie Bøgwad Schmidts kandidatpræsentation

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk