Kandidat til Næstformand 2023-2025: Elisabeth Hamerik Schwarz
Organisatorisk medlemskab
Journalisterne i DJ
Hvad stiller Elisabeth Hamerik Schwarz op som?
Næstformand
Mærkesager
DJ skal være relevant for medlemmer uanset faglighed eller ansættelsesforhold. Vi skal have en bisidderordning for medlemmer uden tillidsrepræsentanter, sammenlægge små overenskomster, så vi kan frigive ressourcer til at arbejde med freelance- og selvstændigeaftaler og sikre fællesoverenskomster + organisere medlemmer. Vi skal sikre en sund økonomi og lave forretningsplan mm. Læs hele min motivering her.
Hvorfor stiller Elisabeth Hamerik Schwarz op?
DJ har brug for at se på tingene på ny og være visionær. Derfor er der brug for en næstformand, der både har erfaring, forståelse for og kendskab til og om alle DJ’s fagligheder samt har politisk tæft. Vi har brug for at handle, afprøve nye tiltag og udvikle DJ for medlemmernes skyld. Det kræver politisk ledelse og vilje til at få de gode politiske ideer bearbejdet i hovedbestyrelsen og få dem ud og leve i organisationen til gavn for medlemmerne. Det mener jeg, at jeg har.
Det skal du vide om Elisabeth Hamerik Schwarz
42 år og journalist. Medlem af hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og Formand for Journalisterne i DJ.
Selvstændig journalist, redaktør og rådgiver - indenfor magasiner, fagblade, aviser, dokumentarfilm, tv, lyd og strategisk kommunikation.
Deler pt min tid mellem at være fagbladsredaktør, kommunikationsansvarlig og rådgiver i HKKF, Soldaternes Fagforening, og skrive om ledelsesspørgsmål for ledernetværket F5.
Har tidligere arbejdet på en række dagblade samt været presserådgiver.
Uddybning af opstilling
Uddybning af opstilling til Dansk Journalistforbunds Næstformand 2023-2025 Elisabeth Hamerik Schwarz