Kandidat til hovedbestyrelsesmedlem: Nanna Sarauw
Jeg vil arbejde for, at der kommer en bedre forståelse mellem freelancere og fastansatte i DJ-MK, så vi bliver bedre rustet til sammen at agere på fremtidens arbejdsmarked, så vi har et fagforbund som favner alle.
Lars Krabbe
Organisatorisk medlemskab
Freelancegruppen
Hvad stiller Nanna Sarauw op som?
Hovedbestyrelsesmedlem
Mærkesager
Jeg vil arbejde for, at der kommer en bedre forståelse mellem freelancere og fastansatte i DJ-MK, så vi bliver bedre rustet til sammen at agere på fremtidens arbejdsmarked, så vi har et fagforbund som favner alle. Vi skal udvikle holdbare løsninger, der sikrer et værdigt og bæredygtigt freelancearbejdsliv. Jeg tror på, at hvis vi finder de rette løsninger i tv-branchen og for freelancere generelt, kan de bredes ud til andre dele af mediebranchen. Det gælder om at stå sammen!
Hvorfor stiller Nanna Sarauw op?
Jeg har altid været freelancer og igennem min karriere som VJ/tilrettelægger aldrig haft en fastansættelse – og jeg har nydt det. Men de seneste år er tv-branchen blevet urimeligt rå. En undersøgelse fra 2024 viser, at 30 % har set kollegaer græde i deres seneste ansættelse, men få tør sige fra af frygt for at miste det næste job. Krisen har kun gjort det værre. Det skal vi ændre!
Det skal du vide om Nanna Sarauw
Er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2005 og har siden arbejdet hovedsageligt som VJ og TV-tilrettelægger i tv-branchen med blandt andet reality-tv, dokumentarfilm, fakta, underholdning og udvikling. Jeg har siden 2020 været soloselvstændig og er indehaver af Blickfang, hvor jeg tilbyder visuelle historier, kommunikation, artikler og arbejde som tilrettelægger/VJ. Jeg har i den forgangne periode været observatør i HB for Film&TVGruppen, og siden marts 2025 været medlem af FreelanceGruppen.