Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Kandidat til hovedbestyrelsesmedlem: Kristine Henningsen Schäfer

Vi skal forsat styrke rekrutteringen af nye medlemmer, og samtidig støtte organiseringen af de fagligt aktive, så det er både nemt og inspirerende at være engageret i forbundet.

portræt

Peter Schäfer

Organisatorisk medlemskab

DJ RUC

Hvad stiller Kristine Henningsen Schäfer op som?

Hovedbestyrelsesmedlem

Mærkesager

Vi skal forsat styrke rekrutteringen af nye medlemmer, og samtidig støtte organiseringen af de fagligt aktive, så det er både nemt og inspirerende at være engageret i forbundet. Vi skal støtte hinandens fagligheder og forskelligheder frem for at fokusere på det, der skiller os ad.

Der skal være ordentlige forhold for alle under uddannelse. Og der skal være praktikpladser nok. Vi skal forsætte arbejdet med at få kommunikationsstuderende dækket af praktikantaftalen.

Hvorfor stiller Kristine Henningsen Schäfer op?

Jeg har siddet i HB i to år og været en del af udvalget, der har haft uddannelse, fællesskab og organisering som fokus. Det er også her, jeg vil lægge min energi, hvis jeg skulle være så heldig at blive genvalgt.

Jeg betragter mig selv som repræsentant for den yngre del af vores forbund. Og jeg vil gerne fortsætte med at være bindeled mellem den yngre og ældre generation.

Jeg stiller op, fordi jeg brænder for vores fantastiske forbund, og jeg vil fortsat gerne være med til at styrke det.

Det skal du vide om Kristine Henningsen Schäfer

Jeg er rundet af Danske Mediestuderende, der på mange måder er et mikrokosmos af hele DJMK. Her arbejdes der sammen på tværs af fagligheder og uddannelser for at skabe de bedste vilkår for alle. Som forkvinde for DMS forhandlede jeg overenskomst på vegne af de studerende.

Jeg har en specialeskrivning foran mig, før jeg er færdiguddannet fra RUC. Jeg har arbejdet freelance, og kender alt til den spænding og nervøsitet, der følger med at stå på tærsklen mellem uddannelse og arbejdsliv.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk