Kandidat til hovedbestyrelsesmedlem: Christian Made Hagelskjær
Et godt arbejdsliv i 2025 kræver meget mere end gode overenskomster: DJ's professionelle hjælp og tillidsvalgte på arbejdspladser og i specialgrupper giver medlemmer styrke, når vi bliver ramt af dårlig ledelse, stress og nedskæringer. Den hjælp skal udbygges.
Privatfoto
Organisatorisk medlemskab
Visuelt Forum
Hvad stiller Christian Made Hagelskjær op som?
Hovedbestyrelsesmedlem
Mærkesager
1. Et godt arbejdsliv i 2025 kræver meget mere end gode overenskomster: DJ's professionelle hjælp og tillidsvalgte på arbejdspladser og i specialgrupper giver medlemmer styrke, når vi bliver ramt af dårlig ledelse, stress og nedskæringer. Den hjælp skal udbygges.
2. DJ-medlemmer skal være rustede til samtiden og fremtiden: Vi skal insistere på, at vi altid tilbydes den bedste kompetenceudvikling.
3. Flere skal dækkes af overenskomster: Vi skal presse på for at aftaledække flere på gode vilkår.
Hvorfor stiller Christian Made Hagelskjær op?
De tektoniske plader bevæger sig under os. Det er ikke kun en dårlig ting. Men for DJ kræver det, at vi udvikler os.
I 2024 var mit arbejdsliv i krise. De muligheder, som DJ stiller til rådighed, var afgørende for, at jeg kom videre.
I mit gamle arbejde var der ofte sparerunder. Som tillidsfolk gjorde vi, hvad vi kunne, for de ramte.
Begge dele er billeder på det samme: Omstændighederne er ikke altid i vores favør. Men med fællesskabet kan vi gøre en enorm forskel i medlemmers arbejdsliv.
Det skal du vide om Christian Made Hagelskjær
Selvstændig digital forandringsleder i virksomheden "nul hype" med fuldt fokus på, hvor AI kan gøre en forskel i vores fag.
Tillidsrepræsentant i Det Nordjyske Mediehus 2019-24. AI-redaktør (og før det visuel udvikler og nyhedsgrafiker) 2018-24.
Partner og direktør i kampagnebureauet Mærkesag 2015-18.
Uddannet grafisk designer (2015) og visuel journalist (2024).
Formand for DJ Kreds 6.
36 år og bor i Skørping i Himmerland med min kone Amalie og vores børn Arn (7), Lauge (5) og Vilja (4).