Kandidat til hovedbestyrelsesmedlem 2023-2025: Lisbeth Kiel Bjerrum
Organisatorisk medlemskab
Forbundet for Influenter og Bloggere
Hvad stiller Lisbeth Kiel Bjerrum op som?
Hovedbestyrelsesmedlem
Mærkesager
- Et samlet og stærkt DJ, hvor de forskellige fagligheder løfter hinanden fremfor at lade dem splitte os ad.
- Bedre forståelse for og hjælp til soloselvstændige, freelancere og alle de, der står udenfor en overenskomst
- Større fokus på forbundets økonomi og organisering, så vi via en sund forretning kan få frigivet flere midler til at hjælpe vores medlemmer.
- Etik – kendetegnende for alle DJ’s medlemmer er at vi vægter etikken højt. Det skal vi være bedre til at brande os på.
Hvorfor stiller Lisbeth Kiel Bjerrum op?
Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at jeg kan være med til at gøre en forskel. Jeg vil gerne være talerør for vores freelancere og soloselvstændige medlemmer og sikre, at DJ også føles som vores forbund.
Jeg har siddet i HB de seneste 2 år og har opbygget en viden og erfaring, som jeg gerne vil bygge videre på. Min juridiske uddannelse er en stor hjælp i bestyrelsesarbejdet og har især klædt mig på til at kunne bidrage med et analytisk og strategisk syn på den forretningsmæssige del.
Det skal du vide om Lisbeth Kiel Bjerrum
- 41 år, bor på Østerbro med min mand og vores 3 børn
- Arbejder som jurist med speciale i børn og digitale medier
- Er sideløbende influent på 15. år med et fokus på familie- og haveliv
- Stiftede for 6 år siden specialgruppen Influenter og Bloggere i DJ hvor jeg er formand
- Medlem af Hovedbestyrelsen i DJ de seneste to år
- Udpeget som medlem af Medieansvarsudvalget under Søren Pind
- Medlem af Ophavsretsfondens Bestyrelse, Etik og Mediepolitisk Udvalg og tidligere i Fremtidens Forbund
Uddybning af opstilling
Uddybning af opstilling til Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse 2023-2025 Lisbeth Kiel Bjerrum