Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Kandidat til hovedbestyrelsesmedlem 2023-2025: Jesper Kappel

Jesper Kappel

Jesper Kappel

Organisatorisk medlemskab

Tillidsmand hos Sjællandske Medier

Hvad stiller Jesper Kappel op som?

Hovedbestyrelsesmedlem

Mærkesager

Mediepolitik interesserer mig, og det er den vigtigste årsag til, at jeg stiller op. Som det er i nu, er mange dele af de danske medier presset. Det gælder f. eks. de lokale og de regionale medier, hvor der ofte er fyringsrunder. Det betyder, at der er færre og færre mediefolk til at informere danskerne. Mindre viden bliver givet videre til befolkningen, hvilket svækker demokratiet og sammenhængskraften. Folketinget skal forstå, at denne udvikling skal stoppes. Læse mere i vedhæftede fil.

Hvorfor stiller Jesper Kappel op?

Jeg tror på, at jeg vil være et godt medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Journalistforbund, fordi jeg har en bred arbejdsmæssig baggrund, som betyder, at jeg har oparbejdet stor viden og erfaring fra de fleste typer af medier. Det er viden, jeg kan drage nytte af, når beslutninger skal tages i hovedbestyrelsen. Min viden og erfaring gør, at jeg kan se sagerne/opgaverne fra mere end en side, hvilket jeg tror på gør det nemmere for mig at tage beslutning, der gavner hele fællesskabet.

Det skal du vide om Jesper Kappel

Jeg er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998. Jeg har arbejdet med tv, radio, internet, aviser og været underviser - som fastansat og som freelancer.
Mit privatliv bliver brugt på min partner gennem mere end 20 år, Peter, svømning og motionscenter 4 til 5 gange om ugen, formand for min svømmeklub, storforbruger af teater og så er jeg en af de hovedansvarlige for filmfestivalen ’Rainbow Sport Film Festival’, som bliver afholdt sammen med Cinemateket i København.

Uddybning af opstilling

Uddybning af opstilling til Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse 2023-2025 Jesper Kappel