Kandidat til hovedbestyrelsesmedlem 2023-2025: Connie Bøgwad Schmidt
Organisatorisk medlemskab
JydskeVestkysten Redaktionelle Medarbejderforening, JVRM
Hvad stiller Connie Bøgwad Schmidt op som?
Hovedbestyrelsesmedlem
Mærkesager
- Større intern åbenhed i Dansk Journalistforbund (DJ), så der banes vej for et stærkt fagligt fællesskab – på tværs af fag, geografi og ansættelsesforhold.
- DJs kerneopgave i centrum: Hurtig og smidig hjælp til medlemmer – uanset arbejdsmæssige situation.
- Solid støtte til og anerkendelse af forbundets fagligt aktive, også arbejdsmiljørepræsentanter - og de frivillige ikke mindst.
- Punktum for interne kampe, så der kan blive kræfter til en ny fortælling om DJ: Et samarbejdende DJ.
Hvorfor stiller Connie Bøgwad Schmidt op?
Jeg ønsker et stærkt DJ, der (for)bliver relevant for sine medlemmer og ikke blot fortabes i evindelige fortællinger om splid og strid, der vækker undren blandt medlemmer, som sjældent har sin gang på Gammel Strand. Det er min ambition at være med til at bygge bro mellem netop de medlemmer og toppen af DJ.
Jeg ved det, det er nemt at ”sidde agterude” og mene, at meget kunne gøres anderledes, derfor jeg er klar til at tage ”en vagt på broen” og bidrage aktivt til at skabe forandring.
Det skal du vide om Connie Bøgwad Schmidt
I 2020 blev jeg valgt som ny TR på JydskeVestkysten efter en levende legende i skikkelse af Steffen Lilmoes. Også dengang lovede jeg at bygge broer, blandt andet mellem ”traditionalister og fornyere”, og det er faktisk ikke gået så ringe endda”.
Dertil er jeg glødende ”kreds-elsker” og har været aktiv i DJ Kreds 3 i flere år, end jeg kan huske. Jeg har gnisten og gejsten til at yde en indsats i hovedbestyrelsen, og jeg har opbakning i baglandet, så længe min mand Rachid får lov at fiske karper.
Uddybning af opstilling
Uddybning af opstilling til Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse 2023-2025 Connie Bøgwad Schmidt