Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kandidat til HB: Thilde Høybye

Thilde Høybye

Philip Davali

Om Thilde Høybye

  • Medlem af DJ’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg siden 2017. Medlem af DJ Kommunikation siden 2019
  • Har en professionsbachelor i Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Emdrup og læser kandidatuddannelsen Politisk Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School (CBS)
  • Formand for Danske Mediestuderende (DMS) i to år. Startede engagement i DJ som bestyrelsesmedlem i specialgruppen for studerende på DMJX i Emdrup, andrea
  • Lige nu i praktik hos Udenrigsministeriet som en del af kandidaten. Har tidligere været i praktik hos DR Kampagner og i Alternativets presseafdeling. Har desuden boet i Uganda og arbejdet for ActionAid Ugandas Kommunikationsenhed

På Delegeretmøde 2019 sagde jeg fra talerstolen, at I først og fremmest skulle stemme på mig, fordi I tror på, at organiseringsdagsordenen, fagbevægelsens ældste disciplin, i 2019 og fremover er vigtigere end nogensinde før med et arbejdsmarked i forandring. 

Dengang viste I mig en tillid, der forpligtede og forpligter. Jeg lader aldrig en mulighed for at sætte fokus på organisering passere, for det er bydende nødvendigt, at en person med fingeren på den fagpolitiske puls minder om, at en stærk og vedkommende organisation ikke kommer af sig selv. Og foreslår initiativer til gavn for medlemmerne, der samtidig styrker DJ. 

Jeg oplever, at mit engagement kan skabe en positiv udvikling for vores fællesskab på sigt. Men udviklingen går ikke så hurtigt, som jeg kunne ønske mig. Og slet ikke det seneste halve år.

I havde og har krav på en forklaring på det sidste halve års forløb, hvilket jeg efter bedste evne har forsøgt at formidle til jer gennem opslag på Facebook og telefonsamtaler. Jeg håber inderligt, at vi kan skabe fuldstændig klarhed over forløbet på det ekstraordinære Delegeretmøde, så vi kan vende vores fokus mod det politiske arbejde.

På det ekstraordinære Delegeretmøde 2019 håber jeg også, at I vil vise mig jeres tillid for tredje gang, så jeg kan fortsætte mit engagement for, at vores fællesskab hjælper medlemmerne til et trygt og rigt arbejdsliv. For vores medlemmer har brug for, at vi arbejder benhårdt for trivsel, livslang læring, solidaritet i fagbevægelsen og organisering på arbejdsmarkedet.

I kan altid regne med, at jeg mener, at… 

  • DJ skal prioritere at tilbyde politisk rådgivning til de respektive medlemsgrupper. Det skal styrke det lokale politiske engagement, så vi bliver endnu bedre til at organisere i hele Danmark og på tværs af alle faggrupper og arbejdstagerforhold.
  • DJ skal være mere proaktive i den offentlige debat om vores arbejdsforhold. Vi skal vise, at vi lever og ånder for det fællesskab og de værdier, vi gerne vil have flere med til at bakke op om.
  • DJ skal sætte massivt fokus på stress og mistrivsel (og den anden side - det gode arbejdsliv) i brede fora i fagbevægelsen.
  • DJ skal styrke forebyggelsen af stress, ikke bare på det individuelle plan, men på studier, praktikpladser og arbejdspladser.
  • DJ skal styrke rådgivningen til den enkelte – både studerende og færdiguddannede.
  • DJ skal styrke samarbejdet med andre fagforeninger.
Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk