Kandidat til HB 2021-2023: Elisabeth Hamerik Schwarz
Fakta om Elisabeth Hamerik Schwarz
40 år
Selvstændig journalist, magasinredaktør og strategisk rådgiver
Formand for Journalisterne i DJ
Siden 2019 medlem af Hovedbestyrelsen samt formand for Freelance- og Selvstændigeudvalget, medlem af Etik- og Mediepolitisk Udvalg samt Uddannelse- og Kompetenceudvalget.
Mærkesager:
- Tryghed i arbejdslivet
- Bedre vilkår for freelancere og selvstændige
- Hjælp til den unge generation
- Journalistikkens vilkår i samfundet
Tryghed i arbejdslivet
I det seneste år har jeg som selvstændig oplevet, hvordan min ellers kernesunde forretning er smuldret mellem mine fingre. Jeg har oplevet frustrationen, angsten, bedrøvelsen, og med næb og kløer er jeg i gang med at kæmpe mig op igen ved blandt andet at redefinere mit arbejdsliv.
Mange af DJ’s medlemmer kan desværre spejle sig i beskrivelsen af min arbejdskrise – eller har oplevet afarter heraf. Ellers sunde medlemmer er nu mentalt medtagede af at miste deres job, opleve ensomhed i deres arbejde eller af at være hjemsendt til uvished, mens de nyuddannede har urimeligt svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
DJ’s medlemmer, uanset situation, er modløse, trætte og urolige efter et år med corona. Vi har brug for tryghed, hvad end det betyder for os, og i de næste to år bliver det DJ’s vigtigste og sværeste opgave at løse netop det.
Bedre vilkår for freelancere og selvstændige
DJ er i gang med arbejdet, og i Freelance- og Selvstændigeudvalget, hvor jeg de seneste to år har været formand, har vi lavet en række tiltag såsom kurser og nye, vejledende vilkår for alle DJ’s freelancere, samt ambitioner om netværkskonferencer med potentielle kunder. Men vi har også set på korporationsmuligheder, arbejdslivsundersøgelser og pensionsmuligheder.
For vi skal løse det her.
Freelancere og fastansatte skal i endnu højere grad samarbejde, så vi kan beskytte vores rettigheder og holde lønningerne for begge parter oppe. Her er jeg især bekymret for de unge, der kommer ud til et arbejdsmarked under nogle helt andre præmisser, end vi andre gjorde. Jeg kender unge skribenter, der arbejder for nærmest ingenting, modvilligt eller frivilligt, for at komme ind i mediebranchen, og på længere sigt vil det uundgåeligt undergrave både deres eget arbejdsliv og vores andres forretninger og ansættelser.
Vi skal hjælpe de unge
Det er på tide, at vi anerkender, at mediebranchen er mættet. Før vi ser os om, uddanner vi unge til et liv i arbejdsløshed og gør dermed de unge og vores branche en bjørnetjeneste i en tid, hvor vi har pligt til at kæmpe mod prekariatet.
Det handler om at beskytte de unge og på bedste show it, don’t tell it, manér, vise dem, hvorfor det er klogt at organisere sig. Det gør vi ved at lære dem om arbejdsmarkedet og deres egenværdi, mens vi går foran og (be)viser, at DJ ikke igen vil gå på kompromis med startlønningerne. Vi skal også turde tage svære beslutninger og tale for færre studiepladser - så vi kan beskytte de kommende generationer. Og vi skal vejlede de unge i, hvordan det at være freelancer kan gå fra en fattig nødvendighed til et sprudlende og sjovt arbejde. Kort sagt skal DJ være med til at sikre, at de kommende generationer får et sundt og trygt arbejdsliv, hvor uddannelse hele livet bliver centralt, og hvor karriere er mere end bare et fast job. Og det er ikke kun for deres skyld, men også for vores egen.
Journalistikkens plads i samfundet og DJ
Jeg har før sagt, at alle skal føle sig hjemme i DJ, fordi vi ingenting er uden solidaritet. Det mener jeg stadig. Selvom vi ikke altid er enige og ikke altid forstår hinanden, skal vi lytte, da uenigheder kan føre til fælles løsninger og viden. Derfor arbejder jeg i Hovedbestyrelsen aktivt for alle medlemmer.
Men som formand for forbundets nu næststørste specialgruppe, Journalisterne i DJ, er det også min pligt at nævne, at vi ikke må glemme, hvor vi hver især fagligt kommer fra. ’Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation’ er for journalister et særligt forbund, fordi det er her, vi nu igennem 60 år fast har organiseret os. Det bekymrer mig derfor også, når jeg fortsat hører journalister sige, at DJ ikke er et forbund for dem. For hvis ikke vi har DJ til at forsvare journalistikken overfor politikerne – hvem skal så?
Mens vi i Danmark har en regering, der foretrækker at kommunikere igennem sociale medier og stramt tilrettelagte pressemøder, står vi ved en vigtig skillevej, hvor der endelig er politisk velvilje i oppositionen til at ændre offentlighedsloven. Den chance må vi ikke forpasse. Derfor har DJ fortsat en vigtig rolle i at værne om presse- og ytringsfriheden og være dem, som altid råber politikerne op, så vi om yderligere 60 år stadig har en fri og uafhængig presse.
Det kan vi godt, og samtidig stadig hylde forskelligheden og samarbejdet.
Har du spørgsmål til mig, mine mærkesager eller andet forud delegeretmødet, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig. Du fanger mig på 5078 9797 eller elisabeth@journalist.dk