Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kandidat til HB 2021-2023: Benjamin Rothenborg Vibe

Benjamin Rothenborg Vibe

Claus Boesen

Blå bog for Benjamin Rothenborg Vibe:

  • 40 år. Bor i København  
  • Uddannet journalist fra SDU i 2012 (praktik på Ugebrevet A4 og i LO’s Info- og Pressegruppe)
  • Siden 2013 journalist på fagbladet Elektrikeren og kommunikationskonsulent samt SoMe-redaktør i Dansk El-Forbund

Fagligt/tillidshverv:

  • 2018 - : Fælles tillidsrepræsentant for 25 konsulenter og HK’ere i Dansk El-Forbund
  • 2017 - : Aktivt bestyrelsesmedlem i FAJ – Foreningen af Arbejdsmarkedsjournalister (DJ)
  • 2018-2019: DJ’s grunduddannelse for tillidsrepræsentanter
  • 2017 - : Bestyrelsesmedlem i Haveforeningen Kløvermarken
  • 2001-2002: Landstalsmand for 1.100 værnepligtige v. Gardehusarregimentet

Mere om mig kan du finde på:

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/benjamin-rothenborg-vibe/

Twitter: https://twitter.com/bevib08

Jeg vil gerne stille mig til rådighed i HB for at styrke og fremtidssikre min fagforening, som jeg er stolt af at være medlem af. Jeg vil blandt andet bruge mine erfaringer gennem 10 år i FH-fagbevægelsen til at bidrage med at udvikle og styrke strategier og værktøjer, når det gælder rekruttering, medlemsfastholdelse og medlemskommunikation.

Jeg vil gerne være en del af arbejdet med at skabe en stærk og tydelig fortælling om DJ – Medier & kommunikation som den eneste rigtige fagforening for kollegerne i medie- og kommunikationsbranchen. Samtidig vil jeg være med til at sætte fokus på mulighederne i vores faglige fællesskab og bidrage til at synliggøre værdien af medlemskabet – ikke mindst over for unge kolleger.

Vi skal blive skarpere på at kommunikere, hvad man får for kontingentkronerne, samtidig med at vi synliggør, at fagforeningen ikke kun er den, man ringer til, når ’lokummet brænder’. Derfor skal vi have et styrket fokus på DJ – Medier & kommunikation som medlemmernes faglige sparringspartner gennem hele arbejdslivet.

I DJ – Medier & kommunikation skal vi favne alle, der arbejder med journalistik, medier og kommunikation. Derfor er forslaget om ændringen i vores formålsparagraf helt på sin plads. Hvad enten man er journalist, kommunikatør, fotograf, grafikker eller noget helt andet i vores branche, og hvad enten man er fastansat, freelancer, selvstændig eller atypisk ansat skal man føle sig hjemme i vores fagforening.

Til daglig har jeg – ligesom mange andre medlemmer - forskellige faglige kasketter på i mit arbejde som både journalist på fagbladet Elektrikeren og kommunikationskonsulent samt SoMe-redaktør i fagforbundet Dansk El-Forbund. Der er faktisk mange ligheder i udfordringerne for DJ – Medier & kommunikation og Dansk El-Forbund (og mange andre fagforbund i øvrigt). Ikke kun, når det handler om rekruttering og medlemsfastholdelse, men også når det gælder om at favne en bredere medlemsskare med forskellige uddannelsesbaggrunde og jobfunktioner, uden at medlemmerne mister det faglige tilhørsforhold til fagforeningen.

I det hele taget har vi mange fælles udfordringer i fagbevægelsen – og fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Derfor mener jeg, at vi i højere grad skal gå i dialog med andre fagforbund, når vi har fælles dagsordener – det kunne for eksempel være omkring bedre dagpenge og et mere fair dagpengesystem.  

Hvis jeg bliver valgt til HB, vil jeg have særligt fokus på:

  • Organisering, overenskomstdækning og valg af tillidsvalgte
  • Stærke efter- og videreuddannelsestilbud, der matcher medlemmernes behov
  • Styrket - og gerne segmenteret - kommunikation mellem forbund og tillidsvalgte  
  • Det faglige fællesskab og synliggørelse af værdien af medlemskabet – ikke mindst over for unge kolleger  
  • Det skal være nemmere og mere attraktivt at blive fagligt aktiv – ikke mindst for unge kolleger  
  • En styrket ’fortælling’ om fagforeningen som faglig sparringspartner gennem hele arbejdslivet
  • Prekarisering og atypiske ansættelser  
  • En stærkere stemme i den politiske debat – alene og sammen med andre forbund
  • Psykisk arbejdsmiljø, stress, trivsel og bekæmpelse af digital chikane
  • Relationer, netværk og rådgivning mellem medlemmer med forskellige fagligheder og ansættelsesformer
  • Den teknologiske udviklings betydning for fagene, branchen og nye krav til medlemmernes faglige kompetencer
Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk