Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Siden sidst

Sinderunden i september

Fratrædelser

47 DR-medarbejdere blev sindet den 6. september enten til afskedigelse eller en væsentlig stillingsændring.

37 af dem var vores medlemmer – de fleste ansat på en DJ-overenskomst, mens fire af dem var ansat på en AC-overenskomst.

Dertil kommer en håndfuld DJ-medlemmer, der i dagene forinden bad om en frivillig fratrædelse.

Tillidsfolkene i de berørte områder har forhandlet fratrædelsesaftaler og ingen er endt med at få en fyreseddel, idet alle har indgået en fratrædelsesaftale med DR.

Vi lykkedes også med at få ændret en fratrædelse til en væsentlig vilkårsændring.

Slutresultatet er at i alt 36 kolleger helt må sige farvel til DR.

Fem kolleger fik en væsentlig vilkårsændring og det er typisk, at man geografisk flytter arbejdssted.

 

Repræsentantskabsmøde flyttet

Grundet sinderunden så blev et repræsentantskabsmøde planlagt til slutningen af september flyttet til slutningen af oktober.

Det holdes på Hotel Kong Arthur i København 26.-28. oktober.

Her vil den nuværende situation i DR og hele situationen omkring sinderunden blive vendt.

Der skal også arbejdes videre med overenskomstkrav til de kommende overenskomstforhandlinger, der finder sted i foråret 2023.

Selv om der efterfølgende er blevet udskrevet valg til den 1. november, så afholdes repræsentantskabsmødet som planlagt.

Kommentarer