Sådan udbetaler vi sabbatydelse her og nu
Det vi kendte som sabbat eksisterer ikke mere, og nu gør vi boet op efter sabbatten
Sabbatudbetalinger fra Journalistgruppen er noget vi har haft, så længe nogen kan huske.
Men beløbet har ikke altid været det samme.
Størrelsen på sabbatydelsen har været besluttet for seks år ad gangen. I løbet af seks år ville alle have holdt sabbat og dermed fået udbetalt det samme beløb.
Lige nu er vi inde i en periode, hvor beløbets størrelse er 18.000 kroner for en fuld sabbat, der udløses i årene 2019 til 2024.
Alle med sabbatdato indtil 31. december 2024 får udbetalt sabbatydelse
Vi fortsætter med udbetalinger af sabbatydelse til alle, som har en sabbatdato senest 31. december 2024. Vi sikrer dermed at alle, der er berettiget til sabbatmidler i den nuværende seks-årsperiode, får den forventede sabbatydelse.
Hvis vi havde bevaret sabbatten i vores overenskomst, så ville beløbet til sabbatydelse i den kommende periode fra 2025 og frem være blevet markant mindre. Det skyldes at EU-lovgivning dikterer, at rettighedsmidler skal tildeles mere direkte. Hvordan vi uddeler rettighedsmidlerne fremover, det vender vi tilbage med.
Hvad skal du gøre?
Vi har allerede de oplysninger, vi skal bruge. DR har nemlig orienteret os om, hvornår hver enkelt medarbejder har sabbatdato og hvor mange dage, medarbejderne har til gode. Vi udbetaler for de dage, der hører til i perioden 2019 til 2024, altså skal du have optjent en fuld sabbat med sabbatdato i årene 2019 til 2024 for at få pengene. Husk dog at optjeningen af sabbat ophørte 1. september 2023, så måske opnår du ikke at optjene en fuld sabbat.
Kommentarer