Bestyrelsens beretning 2016

Utrygheden har bredt sig

Et begreb, der er blevet nævnt på mange bestyrelsesmøder i år er tryghed, og umiddelbart så det i begyndelsen af dette år ud til at trygheden for Journalistgruppens medlemmer var stigende.

Efter sidste år fyringsrunder, begyndte ledelsen i DR, at ansætte et stort antal tidsbegrænsede medarbejdere i faste stillinger. Vi har i Journalistgruppen i flere år, lagt et stort pres på ledelsen, for at ansætte vore medlemmer i faste stillinger i stedet for de tidsbegrænsede ansættelser.

Så det var vi selvfølgelig glade for.

Alligevel ved vi i bestyrelsen, at mange medlemmer, trods flere faste stillinger, ikke føler sig trygge i deres job.

Mange havde grund til at føle sig utrygge, da ledelsen i foråret meldte ud, at produktion og medarbejdere skulle flyttes fra DR-byen til henholdsvis Århus og Aalborg.

Udsigten til at skulle rive sit liv op med rod og flytte til den anden ende af landet, eller til helt at miste sit arbejde var noget af en mavepuster, for de medlemmer der blev, og bliver berørt af dette.

Det er et plaster på såret for nogle, at det lykkedes for Journalistgruppen i samarbejde med de øvrige organisationer og  Journalistforbundet, at forhandle forholdsvis gode vilkår på plads, for de medarbejdere der vælger at flytte med.

Bestyrelsen anerkender den politiske nødvendighed af, at DR styrkes i regionerne, men mener at det kunne være gjort på andre måder end de måder ledelsen valgte at gøre det på.

For eksempel har vi påpeget overfor ledelsen, at en styrkelse af den regionale nyhedsproduktion ville gavne hele DR og give os den regionale styrke, som politikerne efterspørger uden, at man behøver at rive et stort antal medarbejdere op med rødder.

Beslutningen om de hurtige udflytninger af hele afdelinger, efterlader et indtryk af, at man i ledelsen måske har kigget mere på politisk signalværdi end på reel regional styrke og omsorg for medarbejderne.

Fyringer

Den nylige fyringsrunde i forbindelse med lukningen af DR2 morgen, udsigten til fyringer i forbindelse med omstruktureringer i DR og frokostpausesagen skaber utryghed og nervøsitet hos en lang række medarbejdere.

Og selvom det med fantastisk godt arbejde fra DR–nyheders tillidsrepræsentanter og Journalistgruppen, at reducere antallet af medarbejdere der blev fyret, efterlader beslutningen om afskedigelser i sig selv udbredt utryghed blandt alle medarbejdere.

I Journalistgruppen, vil vi gøre alt for at påvirke ledelsen til at ændre stil, når det kommer til beslutninger om af afskedige medarbejdere eller ej.

Vi sidder tilbage med fornemmelsen af, at ledelsen så at sige, beslutter sig for at afskedige som det første, hver gang der skal ske ændringer eller udvikling af virksomheden.

Vi undrer os over, at ledelsen tilsyneladende ikke har mere selvtillid på medarbejdernes vegne. Hvorfor kan de ikke se, at de medarbejdere, der er her i huset er de bedste på deres område herhjemme, eller kan blive det med ganske få midler.

Det er en ledelsesstil som vi i Journalistgruppen vil udfordre og påvirke, fordi den udover at skabe utryghed i vore øjne faktisk svækker DR som virksomhed.

Vi vil gerne have ledelsen til at indse, at de finder de dygtigste mediearbejdere i DR, og faktisk ikke finder dem bedre andre steder.

Medarbejderne i DR tager et stort ansvar for at kompetenceudvikle sig, og vi vil fastholde ledelsen på, at det også er deres ansvar at sørge for at medarbejderne udvikler sig, så de kan beholde deres jobs.

Det er Journalistgruppens klare holdning, at afskedigelser i det omfang vi har set og som der lægges op til i den kommende tid, ikke er nødvendige. Tvært imod. Og vi vil gøre alt hvad vi kan, for at påvirke ledelsen til at finde andre løsninger.

Gentagne gange har vi spurgt ledelsen til om de har regnet på hvor stort et rationale, der kan findes ved, at have trygge og motiverede medarbejdere i stedet for utrygge og overbelastede medarbejdere.

Det spørgsmål har vi endnu ikke fået svar på.

Medarbejdere i DR løber hurtigere end nogensinde. De seneste år er vores produktion steget med flere hundrede procent, uden at vi er blevet nævneværdigt flere.

Og ledelsen vil gerne have at vi løber endnu hurtigere uden at få mere for det. Det er sagen om frokostpausen et eksempel på.

I Journalistgruppen er vi overbeviste om, at der slet ikke er det rationale i sagen som ledelsen mener der er, og vi er bekymrede for udsigten til at vi alle sammen skal arbejde to en halv time mere om ugen, hvis vi taber sagen i voldgiftsretten.

Det ved vi i begyndelsen af det nye år. Der er i vores øjne ikke tvivl om, at sagen vil påvirke de overenskomstforhandlinger vi skal have i foråret, uanset hvordan den ender.

Vi løber stærkt

Vi er overbeviste om at vore medlemmer arbejder så hurtigt som man kan arbejde i dag, og er bekymrede for, at længere arbejdstid vil føre til flere sygemeldinger.

Og netop det, at vore medlemmer, skal have den fritid vi har aftalt i overenskomsten, er noget vi har arbejdet meget på at sikre, i det år der er gået.

Det betyder, at vi ikke længere rutinemæssigt godkender f.eks. afkøb af ulempetid. Vi kræver i stigende omfang overenskomsten overholdt, så vore medlemmer får den fritid de har krav på. Vi har fået mange tilbagemeldinger fra medlemmer, der har været glade for at vi tog den kamp for dem, og det er vores hensigt at stramme endnu mere op på dette i året der kommer.

Det betyder ikke at vi rigidt siger nej til afkøb og dispensationer. Vi er klar til at sige ja, når der er en god begrundelse og vi når er sikre på, at vore medlemmer har indflydelse på de aftaler der laves.

Det er vores klare holdning, at vore medlemmer ikke skal blive syge af at gå på arbejde. Desværre ser vi alt
for mange langtidssygemeldinger.

Arbejdstempoet i DR er meget højt, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at står fast på de aftaler vi har lavet med hinanden i overenskomsten om arbejdstid og fritid.

Det betyder ikke, at vi ikke skal være fleksible. Selvfølgelig skal vi det. Og det er vi i stort omfang. Men vi må stå fast på at medarbejdernes tid ikke er gratis.

Samarbejde

Vi tror på, at dialog mellem ledelse og medarbejdere er det bedste værktøj til at få indflydelse og medbestemmelse på vores arbejde.

Derfor har vi i år forhandlet en ny samarbejdsaftale, der gælder for de næste to år.

Den ny aftale er et klart bedre værktøj for tillidsrepræsentanterne end den tidligere aftale, der udløb i starten af året.

Og selv om det for tiden kan virke en anelse håbløst at samarbejde, når ledelsen hele tiden varsler fyringer og strammere arbejdsforhold, så er vi overbeviste om, at dialog og samarbejde bør være det første værktøj vi skal vælge.

Vi kunne klart godt tænke os mere indflydelse end vi har i dag. Det har vi sagt til ledelsen. Og vi har gentaget det mange gange.

F.eks. har vi gentagne gange spurgt efter fornuftige forklaringer på, at vi ikke bliver inviteret med ved bordet forud for så store beslutninger som f.eks. udflytningen.

Vi ved at ledelsen er begyndt at overveje vore argumenter i den forbindelse. Hvor vi for knapt et år siden mødte total afvisning på et sådant ønske, møder vi i dag spørgsmål om hvordan vi kunne forestille os det vil
kunne lade sig gøre.

Det er en åbning, og det bekræfter os i at en langvarig og massiv påvirkning virker, men det måtte da gerne gå hurtigere.

Samarbejde er i sidste ende et spørgsmål om vilje, og det står nu nævnt i den nye samarbejdsaftale. Og vi har tænkt os at nævne det når vi synes vi støder på manglende vilje til samarbejde.

Selv om vi i mange situationer kunne tænke os et bedre samarbejde, så er der også mange gode eksempler på, at tæt dialog mellem ledelsen og os er kommet vore medlemmer til gode.

Det gælder fyringerne på DR2, der blev reduceret fra ni til fire, takket være en stor indsats fra tillidsrepræsentanterne i DR nyheder. Det gælder aftalerne om vilkår i forbindelse med udflytningsplanerne og det gælder de mange aftaler som tillidsrepræsentanterne og vi på gruppekontoret laver på medlemmernes vegne i løbet af året.

Vi arbejder på et tættere samarbejde mellem fastansatte og freelancere i DR. Vi er overbevist om, at jo tættere samarbejde jo bedre vilkår kan vi sikre hinanden.

Derfor har vi inviteret en observatør fra Freelancegruppen med til bestyrelsesmøderne, og vi mener at det
samarbejde bør udbygges i den kommende tid.

Også samarbejdet mellem Journalistforbundet og Journalistgruppen er blevet tættere i løbet af året der er gået.

Vi har lavet en ny samarbejdsaftale, der først og fremmest handler om økonomi, men vi er også enige om at udvikle og udbygge den gode dialog og det samarbejde, som vi begge mener bør være det bedst mulige til gavn for vore medlemmer.

Samarbejdet med de øvrige organisationer i DR bliver også stadig tættere og bedre fordi vi gør en indsats for at styrke det. Vi er enige om, at vi har behov for et så tæt samarbejde som overhovedet muligt forud for de overenskomstforhandlinger vi står over for i foråret.

Gruppen

I det år der er gået, er vi blevet mange flere medlemmer. Barbros arbejde med at opdatere og ajourføre medlemskartoteket har ført til, at 265 flere har meldt sig ind i gruppen.

Vi er i bestyrelsen også overbeviste om, at Journalistgruppen er blevet meget mere synlig i medlemmernes bevidsthed i året der er gået.

Det bygger vi blandt på, at vi nu får langt flere henvendelser fra medlemmer, der har brug for vores hjælp til mange forskellige slags sager.

Vi har hjulpet medlemmerne med alt fra at sikre dem de bedst mulige vilkår i fratrædelsesaftaler, forhandlinger om vilkår og svære situationer i arbejdslivet.

Vi får heldigvis rigtigt mange tilbagemeldinger fra medlemmer, der føler sig godt og kompetent hjulpet med
den særligt personlige betjening de kan få på gruppekontoret.

Vi har i det hele taget mange jern i ilden for tiden og det betyder, at vi har mere travlt end nogensinde. Både på Gruppekontoret og hos næstformand og formand.

For at tage lidt af arbejdspresset har vi ansat en studentermedhjælp, Emilie, der kan aflaste med administrative opgaver, så vi får mere tid til personlig betjening af medlemmerne, udvikling af politik og påvirkning af ledelse og øvrige samarbejdspartnere.

Tillidsrepræsentanterne i Journalistgruppen har i det år der er gået, mange steder løftet en kæmpe opgave, både i forbindelse med udflytningsforhandlingerne, afskedigelsesrunder og i arbejdet med at gøre Journalistgruppen mere synlig blandt vore medlemmer.

Fra bestyrelsen skal der lyde, et kæmpe tak for indsatsen. Det arbejde, I tillidsrepræsentanter gør, er helt uvurderligt for vort faglige fællesskab og for vores gruppe, men ikke mindst for medlemmerne.

Året der kommer

Året der kommer bliver nok et af de sværeste år i nyere tid for Journalistgruppen. Vi er ikke i tvivl om, at vi får brug for fællesskab og opbakning fra alle i et omfang som vi ikke har haft det længe.

I de første måneder af næste år bliver sagen om frokostpausen afgjort. Vi ved, at der vil komme afskedigelser i kølvandet på denne afgørelse.

Hvis vi taber, bliver vore arbejdsvilkår forringet i betydelig grad. Vi skal gå mere på arbejde i et omfang, der
svarer til en lønnedgang på ca. syv procent.

Vi står over for nogle svære overenskomstforhandlinger i foråret, hvor vores fritid igen vil være under pres. Vi ved at DR holder fast i kravet om afvikling af sabbatten.

Vi er bestemt ikke indstillede på at sige farvel til retten til at holde sabbat. Men vi er indstillede på at forhandle og finde løsninger, der er mindst lige så værdifulde for vore medlemmer som det vi har i dag.

Det kan sagtens lade sig gøre, det kan man blandt andet se på den løsning man har fundet på TV2.

Desuden er det helt nødvendigt, at vi stiller krav, der stopper udviklingen med stadig større forskel i blandt andet løn for unge nyansatte og folk der har været længe i huset.

Vi er indstillede på, at komme med offensive krav, der øger trygheden ved at gøre det dyrere at fyre og billigere at beholde og udvikle på de medarbejdere der er ansat i huset.

Vi ser en stigning i antallet af løst tilknyttede freelancere, som vi er bekymret for. Vi anerkender, at en virksomhed som DR ikke kan fungere uden at der er behov for løst tilknyttet arbejdskraft. Men det skal ikke være i et omfang, der erstatter faste stillinger.

Vi står over for store udfordringer. Udfordringer, som vi ikke kommer igennem uden massiv opbakning fra
vore medlemmer.