Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sådan påvirkes journalisterne


Vi har spurgt vores medlemmer om, hvordan de i det daglige bliver påvirket af, hvis der opstilles målbare krav til dem. Her er et uddrag af deres svar:

“Det bliver for populistisk og spidsvinklet. Nuancer udelades, fordi det ikke giver samme klik som hårdtslående “træk buksen ned”-rubrik.”

“Det holder mig på sporet med at skrive historierne læservenligt.”

“Jeg laver sjældent mine reportager dårligere, end jeg selv kan acceptere, men en del andre gør. Og traditionelle nyheds- og væsentlighedskriterier skrider totalt.”

“Det kvalificerer diskussionen om prioriteringer.”

“Jeg bliver selv mere fokuseret på at producere klikbare historier i stedet for væsentlige historier.”

“Graverhistorier bliver tilsidesat, for de tager alt for lang tid i forhold til, hvad de genererer af klik eller salg af aviser. Kravene om flere hits og flere salg gør også, at det føles som en artikelfabrik. Der skal bare kværnes flere historier ud. Det tager arbejdsglæden.”

“Med begrænset fagligt råderum til at formgive, vægte og vinkle indhold spontant afhængigt af ens af research undervejs, bliver det hensynet til et koncept, og en forventet brugerappel, som styrer bestræbelserne, snarere end ønsket om at forstå-, og afspejle virkeligheden.”

“Der er mindre tid til research - alt for mange én kilde-historier”

“Netside skal opdateres med x antal opdateringer dagligt, og det betyder, at jeg må prioritere hurtigt tilgængelige historier frem for historier, der kræver mere tid og ville være mere læsbare.”

“Hurtigt eksekverede historier uden substans. Det har været så utilfredsstillende, at jeg har valgt at tage en frivillig fratrædelse.”

“Man mister lysten til at lave en god historie, når det kun handler om, hvor meget den kan kaste af sig. Og der er også en manglende fokus på at lave godt indhold frem for at tjene penge. Det er lidt demoraliserende.”

“Så længe det ikke bliver et sort-hvidt regnestykke uden nuancer, kan jeg faktisk godt lide, at vi har nogle mål og ambitioner, som vi i fællesskab kan følge.”

“De målbare krav er især rettet mod trafik på facebook og web. Her er det tydeligt, at de fascinerende indslag, som ikke nødvendigvis er journalistiske men måske bare en sjov vejr-video, generer mest trafik. Når jeg så arbejder med den mere traditionelle journalistik, som ikke har samme klik-effekt, så bliver det lidt demotiverende at fejre de sjove film, der går viralt, da det sjældent sker med en mere seriøs historie.”

“Kliktal og kvalitet er ikke kun hinandens fjender. Langtfra. I mit arbejde er et godt kliktal langt hen ad vejen tegn på, at jeg har ramt noget, som læserne fandt nyttigt at vide.”

“Jeg tænker som en gal på, hvordan jeg skal komme ud af den klemme, jeg har sat mig selv i arbejdsmæssigt. Der er stadig næsten 20 år, til jeg kan gå på pension, og tempoet bliver ved med at skrue sig i vejret. Det kan jeg ikke blive ved med at holde til. Samtidig har jeg ikke kompetencer til at begå mig andre steder, føler jeg.”

“Jeg kan i nogle tilfælde godt blive mere motiveret, men andre gange mere modløs, fordi det ikke forekommer umiddelbart gennemskueligt, hvordan jeg lever op til kravene.”

“Jeg bliver både mere og mindre motiveret. Det er tilfredsstillende at se noget, man har lavet, få masser af hits på nettet. Det giver umiddelbar "belønning" for ens indsats. På den anden side er det utroligt demotiverende, at der ikke længere er tid til undersøgende journalistik (specielt system-historier), der tager længere tid. Det var det, jeg blev journalist for at lave.”

“Jeg er i de seneste år kommet i alvorlig tvivl, om vores stand er ved at blive forledt til at miste sit kald; grebet og evnen til at tage virkeligheden alvorligt. I sidste ende risikerer vi at miste vores raison d'être som journalister i en jagt på opmærksomhed; klik, likes, lytter og seertal. Det er frustrerende i stadigt mindre grad at se sin egen grundambition (nogle taler om et journalistisk kald) spejlet i forventningerne hos arbejdsgiveren, til ens indsats.”

“Det er trættende at skulle forholde sig til målbare krav, fremfor at bruge tid på konstruktiv efterkritik, som der er meget lidt af.”

“Det er robot- og fabriksagtigt. Resultaterne kommer til at savne nerve og engagement”

“Jeg gør, hvad jeg kan for at fastholde en vis kvalitet i mit arbejde. Selv om det betyder mange kampe.”

“Glæden og lysten til arbejdet mindskes i takt med at stofudvælgelsen bliver smallere.”

“Det er rent samlebåndsarbejde. Føler lidt, at enhver kunne udføre det arbejde, hvilket påvirker den faglige stolthed.”

“Jeg redigerer meget af tiden, og det er sjovt at se, hvor højt et playtal, de historier jeg har sat i gang, får. Som skrivende kan det dog være noget af en nedtur, når en artikel, som man har brugt langt tip på, får et lavt playtal. Også selv om den er relevant og velskrevet - måske emnet bare ikke er så sexet. Træls når en banal dyrehistorie overgår de mere seriøse artikler.”

“Jeg har ikke fundet nogen tilfredsstillelse i at lave historier, hvis indhold jeg grundlæggende synes er latterligt.”

“Det journalistiske håndværk bliver anset for en biting sammenlignet med den energi og interesse der om marketingsdelen. Man har simpelthen ikke lyst til at præstere det ypperste.”

“Det betyder, at jeg bliver mere usikker på mit eget arbejde. For er der kun få, der klikker, var det åbenbart ikke en god historie alligevel. Jeg føler ikke, at det påvirker mig i researchfasen, men det kan give ondt i maven efterfølgende.”

Du kan også læse, hvordan der egentlig bliver målt, hvordan journalistikken bliver påvirket eller hvad tallene fra undersøgelsen viser mere overordnet.