Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sådan bliver der målt


Der er mange forskellige dele af journalistikken, der bliver målt. Her er et større udpluk af de mange kommentarer, som kom ind i vores spørgeskema:

“Vi følger trafikken 24/7 på skærme med statistik, opstillet i redaktionslokalet. Det lærer os, "hvad der virker", men det bestemmer ikke, hvilke historier vi laver og hvordan vi laver dem.”

“Vores facebook side skal have et bestemt antal følgere og det blev fejret med slik, da vi nåede 20.000. Tidligere gik ledelsen meget op i lyttertal, men det fylder meget lidt, også selv om lyttertallet falder. Vi har også SoMe-kolleger, der dækker vores dag af fra 6.00 til 18.30. De laver indslag til facebook og web, men når kun nogle få tusinde brugere om dagen - mens radioen når langt flere lyttere... Det virker som en meget skæv fordeling af ressourcer.”

“Vi får sendt mails ud med top 20-liste over de historier, der har haft flest brugere på web, så vi kan se, hvordan vores redaktion placerer sig i forhold til de andre redaktioner.”

“Vi har en lang række såkaldte kpi'er, key performance indicators, som vi skal leve op til. Det handler for eksempel om hastighed, antallet af planlagte historier og andet.”

“Vi har et digitalt efterkritik-møde hver formiddag, hvor de mest klikkede historier bliver fremhævet, og de enkelte redaktioner får med jævne mellemrum at vide, om de lever op til målene.”

“Vi bliver mest målt på kvantitet. Antal historier og antal af bestemte kategorier af historier. Og så registreres det med en tavle med klistermærker. Det irriterer mig lidt. Der skulle være tillid nok til, at vi reportere går efter kvalitet.”

“Hvis mine lyttertal falder drastisk, så lukker de mit program.”

“Vi måler naturligvis, men først og fremmest for at lære. Ingen bliver slagtet eller rost udelukkende på baggrund af klik og lignende. Vi har en åben dialog og et velfungerende samarbejde på tværs af platformene og bruger en del tid på koordinering og planlægning - bl.a. i min rolle som medieredaktør. Kan vel sammenlignes med redaktionschef, men med fokus på gode, bærende historier til alle medier frem for på klik!”

“Vi får daglige salgstal hver dag på avisen og antal klik og sidevisninger på nettet dagligt på morgenmøder. Vi tænker vores journalistik kommercielt og ved, hvilke emner der sælger og ikke gør.”

“Vi hele tiden stukket mål i hovedet på red.møderne som vi skal nå, men som vi er kronisk latterligt langt fra at nå. Det er demotiverende og man tænker, er det, det eneste, der er vigtigt og tæller?”

“Vi har daglige efterkritikmøder, hvor de målbare resultater - dvs. hvordan historierne klarer sig på nettet - bliver gennemgået og gode/dårlige eksempler fremhævet. Til gengæld er efterkritikken af det trykte medie mere eller mindre visnet bort.”

“Jeg arbejder på Ritzaus Bureau. Vi måler internt på lixtal, antallet af fejl osv. På printartikler undersøges, hvor flittigt de bruges, men vi kan af gode grunde ikke se antallet af kliks online på vores historier hos andre medier.”

“Tallene bestemmer næsten alt.”

“Generelt er der bare langt større fokus på målbare krav end journalistisk kvalitet.”

“Vi er stolte når seertallene er gode. Det betyder, vi har produceret noget, de kunne bruge. Været dér, hvor historierne er og serveret dem på en fængende og relevant måde.”

“Oplever faktisk kun at det er en selv der gerne vil have høje tal og klik.”

“Antal af voxpop, antal af videoer til nettet, antal af gallerier til nettet.”

“Vi bliver slået med kliktal i hovedet hele tiden. På skærme, der er sat op over hele huset, og som viser, hvordan klikkene flytter sig, hvilke historier, der klikkes mest på lige nu osv. Og vi får jævnligt rapporter over, hvordan det går med kliktallene. Så det er noget, ledelsen går rigtig meget op i, mens de fleste journalister nok tænker lidt mindre over det. Bortset fra politireporteren. Vi får også jævnligt besked på at blive bedre til at lave klikbare rubrikker til nettet.”

“Mange klik på en artikel bliver gjort til fakta for, hvad det er der interessere folk mest.”

“De bliver stort set kun brugt til ros, hvis en historie får mange klik.”

“De bliver brugt til motivation - og til at sætte retning. Heldigvis oplever jeg, at - i hvert fald de ældste og mest erfarne journalister - har styrke til at være kritiske og bruge målene intelligent og selvstændigt, så de ikke bliver sat højere end den vigtige historie.”

“Arbejdsglæden forsvinder. Det "rigtige" journalistiske arbejde og dermed også arbejdsglæde bliver presset. Vi taler tal og ikke historier ... sat på spidsen.”

“Dem, der kan sikre klik, er dagens helte, selv om det, de producerer, rent journalistisk er noget juks. Dårligt skrevne artikler med dårligt sprog bliver fremhævet som forbilledlige, hvis der er tilstrækkeligt mange, der klikker på dem.”

Du kan også læse nøgletallene fra undersøgelsen eller hvordan målingerne påvirker os journalister eller selve journalistikken.