Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Offentlighedsloven

Offentlighedsloven, som den ser ud nu, er en skandale. Journalisterne i DJ mener, at der er behov for tilbagerulning af en række paragraffer eller at skrive en helt ny lovgivning.

Det mest kendte problem er, at vi oplever, hvordan ministerier og styrelser bruger beslutningen om ministerbetjening som et figenblad til at gemme vigtige dokumenter. Men der er også en lang række andre områder, hvor loven ikke slår til:

  • Folketingsbetjening. Fordi langt det meste lovgivning bliver lavet i forlig, så gør denne regel i praksis, at der er stor lukkethed om de politiske processer.

  • Offentligt ejede virksomheder. Selvom det var en positiv nyhed med større indsigt i offentlige virksomheder, så betyder en lang række undtagelser, at vi kun har ret til aktindsigt i 30 procent af dem.

  • Tidsfrister. Vi oplever, at landets forvaltninger er fløjtende ligeglade med tidsfristerne i loven. Indenfor bestemte områder tager det i gennemsnit 7 uger. Fristen er 7 arbejdsdage.

  • Dataudtræk. Vi oplever, at mange aktindsigtsanmodninger bliver afvist med begrundelsen, at de ikke kan foretages med “få og enkle kommandoer”.

  • Meroffentlighed. På papiret er der en mulighed for at myndighederne giver aktindsigt alligevel efter princippet om meroffentlighed. Men vi oplever, at det i praksis aldrig sker.

Hvis politikerne gerne vil viske tavlen ren, så bør de kigge mod Norge, hvor der er en hel anden åbenhed i forvaltningen. Desuden findes alle offentlige dokumenter i et system, og det er utroligt nemt at søge og få aktindsigter.

Alternativt så behøver man faktisk ikke kigge ud over landets grænser, fordi den danske miljøoplysningslovgivning, der heldigvis stadig gælder på miljøområdet, giver også en helt anden åbenhed end offentlighedsloven.

Dansk Journalistforbund har været tydelige i sin modstand mod offentlighedsloven. Journalisterne i DJ hjælper med praktiske erfaringer om, hvordan loven virker, og presser på for at gøre modstanden mod loven mere offentlig.