Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Politik

Vores primære formål er, at kæmpe for vores fag internt i forbundet. Derfor sørger vi for at påvirke forbundets mediepolitik gennem de politikere, vi har siddende i hovedbestyrelsen og mediepolitisk udvalg.

Vi ser eksempelvis, at tre ud af fire journalister i dag får deres arbejde målt på den ene eller anden måde. Det gør journalistikken dårligere. 38 procent oplever mindst af og til, at journalistiske kriterier bliver tilsidesat for at få journalistikken ud til flere. Det har vi lavet en kampagne om og taget op i Dansk Journalistforbund.

En anden tendens, der er blevet meget tydelig i de seneste år, er sponseret indhold. Derfor har vi formuleret forbundets holdning til den nye genre. Vi mener, den ikke må snylte på journalistikkens troværdighed.

Vi oplever også, at det bliver også sværere og sværere at sige fra, hvis ens chef beder en om en opgave, som strider mod ens journalistiske sans. Derfor lancerede vi Sig Fra!-kampagnen for at støtte den fælles journalistiske rygrad.

Offentlighedsloven fra 2013 har også vores store interesse. Her har forbundet gjort et stort arbejde i kampen, men vi har bidraget med praktiske erfaringer med loven og skubbet på for at gøre kampagnen mere offentlig.

Vi har også sat offentlige ansattes ytringsfrihed på dagsordenen og vi kæmper for, at respekten for både Pressenævnet og pressekortet bliver genrejst. 

Hvert år undersøger vi også hvert år forholdene for journalistikken. Hvad er det der presser os? Vores chefer, politikerne, vores egne krav, hastigheden eller frygten for fyresedlen? Den analyse bruger vi til at gøre noget ved de problemer, der truer vores fag.