Kom til ”Journalistikkens Dag” lørdag den 6.januar
Tømmermænd ingen hindring på en dag der indeholder både brunch, debat om journalistikken og dens udfordringer samt en Generalforsamling.
Der er nok at slås med, når det handler om at kæmpe for den gode journalistik. Men en enkelt dag, vil vi sætte fokus på noget positivt.
Det sker dagen efter uddelingen af Cavling-prisen. Efter fejringen af en fornem journalistisk indsats tager vi over ved at invitere alle medlemmer af DJ til at høre om og debattere disse tre tiltag:
- et norsk initiativ til at bekæmpe fake news
- et nordisk initiativ til at forbedre vilkårene for free lance journalister
- og danske chefredaktørers held med at holde liv i de trykte medier.
Vi starter kl. 11 med et gevaldigt brunch-bord, som kan rette op på eventuelle tømmermænd fra festen dagen før. Og starter det egentlige arrangement kl 12.
Program og mødested følger senere.
I forlængelse af Journalistikkens Dag holder vi generalforsamling i ”Journalisterne i DJ”. Den starter kl. 15.45 og slutter kl. 18, og så lægger vi op til en minifest med sandwichs og en kold øl eller to.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Det bliver en spændende dag!
Kommentarer