Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Fundamentet er støbt

Læs bestyrelsens beretning for det seneste år, hvor der bliver gjort status over, hvordan det går med vores forening.

Bestyrelsen beretter, hvad der ser sket.

2016 har været genopbygningens år for Journalisterne i DJ. Vi har brugt året på at støbe et solidt fundament, så vi nu er klar til at tage det næste step.

Generalforsamlingen sidste besluttede en ny kurs for de kommende tre år, hvor der skulle arbejdes mere politisk på de indre linjer i forbundet, og hvor kommunikationen skulle styrkes. Den strategi har vi målrettet arbejdet efter, og vi har nået flere af målene allerede. Strategien lyder:

- Vi vil prioritere arbejdet med at kortlægge journalistikkens problemer.
- Vi sørger for at bringe journalistikken på dagsordenen i forbundet.
- Vi vil være tilgængelige for medlemmer, der har brug for hjælp i deres virke.
- Vi har total åbenhed om vores økonomi og vores beslutninger.
- Vi vil ikke som udgangspunkt selv lave arrangementer, men vi henviser aktivt til andres.
- Vi vil udkomme med et nyhedsbrev med kvalitetsindhold 8 gange årligt.
- Vi vil have en opdateret hjemmeside og Facebook-profil.

I de næste afsnit bliver året i foreningen gennemgået, og I kan se hvordan vi har arbejdet med målene politisk og organisatorisk, samt hvad der hører fremtiden til.


Mere politisk indflydelse

Året begyndte med, at den nye bestyrelse måtte sige nej til at et samarbejde med DJ Kommunikation om fælles arrangementer, hvor brugen af aktindsigt skulle diskuteres. Efter generalforsamlingen følte bestyrelsen, at foreningen skal finde sine ben i journalistikken, og derfor ville den slags samarbejde gøre, vi mistede fokus på genopbygningsopgaven. Samtidigt havde medlemmerne netop besluttet, at vi ikke skulle lave arrangementer selv, så det ville være et meget hurtigt brud med nye strategi.

Til gengæld bad vi hurtigt om en observatørplads i Mediepolitisk udvalg - og fik den. Forbundets mediepolitik bliver formet af et udvalg under hovedbestyrelsen, hvor der to gange om året er heldagsmøder med en række eksterne medlemmer - fx forbundets repræsentanter i pressenævnet. Og så bliver ad hoc-opgaver varetaget af fire hovedbestyrelsesmedlemmer i et mindre udvalg - herunder vores formand. Vi fik en observatørplads i det store udvalg og vil kæmpe videre for at få plads i det lille.

En af de sager, vi har påvirket, er spørgsmålet, hvad man vedkender sig, når man gerne vil have et pressekort. Inspireret af situationen i vores nordiske broderlande, så opstod idéen om, at man skal underskrive de vejledende presseetiske regler ved den lejlighed. Det var bestyrelsen for, da det vil skærpe respekten for både pressekortet og -etikken. Men der var ikke et flertal i mediepolitisk udvalg, og derfor har foreningens formand stået i spidsen for det kompromis, der bliver fremlagt på delegeretmøde, om at man skal vedkende sig reglerne.

Et punkt, vi selv har taget op i udvalget, er offentligt ansattes ret til at ytre sig. Her har forbundet tidligere gjort et godt benarbejde, men bestyrelsen vil gerne have, at den indsats bliver mere offentlig og offensiv. Eksempelvis ved at forbundet i samarbejde med andre relevante fagforbund laver en online guide til, hvordan offentligt ansatte kan bruge deres ytringsfrihed, og hvilke rettigheder de har. Det er ikke sket, men vi har presset på, og det kan være en overvejelse, om det er noget, vi som forening selv skal give os i kast med.

Til gengæld er vores tanker og holdninger om sponseret journalistik blevet fuldstændigt hørt. Da mange af vores arbejdsgivere er begyndt at eksperimentere med forskellige former for sponseret indhold, så blev vi sat til at udforme, hvilken holdning forbundet skal have til disse nye reklamebastarder. På den ene side så er de gode for økonomien i mediehusene. På den anden side så snylter de i den grad på den journalistiske troværdighed. Her er Journalisterne i DJs forslag til en holdning gledet glat igennem og bliver præsenteret på delegeretmødet som værende fra hele hovedbestyrelsen.

Vi har overvejet, om vi skulle gøre mere for at få ændret den håbløse offentlighedslov, som har stor indflydelse på demokratiet og vores arbejdsforhold. Men faktisk synes vi, at forbundet selv har taget den opgave på sig. Der bliver lavet analyser af lovens betydning, kritiske kronikker og politisk lobbyarbejde. Det eneste vi har savnet er en lidt mere offentlig protest mod loven. Eksempelvis ved et samarbejde med udgiverne om at udkomme med sorte forsider eller et andet forsøg på at gøre problemerne til en folkesag. Derfor har vores formand senest foreslået, at forbundet indstifter en tradition om at holde et grundlovsarrangement, hvor vi taler om vigtigheden af åbenhed. Om det bliver til noget, er endnu usikkert.

Vi gør også vores for at monitorere nye bevægelser i journalistikken. En tendens, vi har set komme det seneste år, er, at ikke bare vores arbejde, men også os selv som medarbejdere bliver målt og vejet på, hvor mange penge vores journalistik tjener hjem. På Ekstra Bladet er der indført avancerede målingsværktøjer, og på MetroXpress bliver de medarbejdere, der går mest viralt, belønnet. Det, mener vi, er en bekymrende udvikling for vores fag. Så vi har i første omgang sørget for at kortlægge udfordringerne med en undersøgelse, der snart er klar. Så den nye bestyrelse har til opgave at finde ud af, hvad vi skal gøre ved det.

Noget vi også har talt en del om, er at mange journalister har så usikker en ansættelse, at det går ud over journalistikken. Det er blandt andet, derfor vi til delegeretmødet vil stille forslag om, at det er noget, forbundet sørger for at arbejde mere med. For den manglende tryghed er et gennemgående tema for os, der arbejder med journalistik i disse år. Selv folk i faste stillinger går bare og venter på næste fyringsrunde. Og det er hverken godt for os som mennesker eller for vores fag.

Derfor har vi lanceret kampagnen om, at det er okay at sige fra i dagligdagen. Her fortæller kollegaer om, hvornår de har sagt fra med succes. Og mediechefer fortæller, at de faktisk gerne vil have, at deres medarbejdere siger fra. Det er en vigtig pointe, som vi mener kan højne journalistikken i dagligdagen. Vi håber i hvert fald, den vil inspirere rundt om på arbejdspladserne. Kampagnen er et eksempel på, hvordan vi gerne forsøge at inspirere jer medlemmer til at tænke over vores fag i dagligdagen. Den kører lige nu på vores hjemmeside, vores Facebook-side og i vores nyhedsbrev.
 

En stærkere organisation

Efter den velfortjente kritik på sidste generalforsamling stod det klart, at en stor del af energien skulle bruges på at bygge foreningen op igen. Derfor fik vi en organisationskonsulent som oplægsholder til vores seminar i det tidlige efterår. Han pinpointede, hvilke værdier vores foreningen hviler på, og hvilken vej vi skulle overveje at gå. Det var en god inspiration for hele bestyrelsen, der efterfølgende besluttede sig for tre ting: At få et nyt logo, at ansætte en kommunikatør og at køre en kampagne om at sige fra.

Processen med logoet forløb godt. Vi fik mange gode idéer ind fra fine grafikere og valgte til sidst en, der formåede at indkapsle de værdier, som vi blev enige om i vores udviklingsseminar. Hun har leveret et solidt arbejde med et æstetisk flot logo, der både kan bruges som kvadrat og på langs. Og samtidigt gav hun os tre grundfarver, som fremover vil blive en integreret del af vores kommunikation. Bestyrelsen var med på råd et par gange, og vi har været meget tilfredse med processen.

Vi ansatte ligeledes en kommunikatør i efteråret, som trods svære arbejdsvilkår har leveret varen. Vi har stadig ikke en ny nyhedsbrevskabelon på grund af forsinkelse af vores nye hjemmeside, så medlemmerne har ikke mærket ansættelsen for fuld styrke endnu. Vi er ikke oppe på det lovede interval af nyhedsbreve. Men som bestyrelse har vi været glade for, at hun har taget sig af projekter, der er brændt på, og fået professionaliseret vores kommunikation.

Kampagnen er som tidligere beskrevet blevet lanceret. Processen omkring den kunne dog være kønnere, da vi fik ansat en, der lovede alt for meget i forhold til, hvad vedkommende reelt kunne. Og i stedet for at informere os om, at der var problemer i processen, så valgte vedkommende at tie. Samtidigt ansatte han selv folk på kritisable vilkår. Derfor valgte bestyrelsen at afbryde samarbejdet og selv sætte sig for bordenden, så kampagnen kunne blive færdig. Det kom til at koste lidt ekstra, men til gengæld blev den markant mere omfangsrig end først tænkt.

En ting, vi ikke anede, vi skulle bruge så mange kræfter på, er, at vi skulle have ny hjemmeside på grund af forbundets webprojekt. Inden processen gik i gang, så spurgte vi, om det var muligt at få eget tema på siden, ligesom vi spurgte om, det var muligt at få en tilmeldingsboks til foreningen på forsiden. Begge dele fik vi bekræftelse på, men det var løgn, så det har været op ad bakke at finde nogle løsninger, der er acceptable.

Samtidigt har de generelle forsinkelser ramt os ekstra hårdt. Første plan var at lancere siden i september. Men kort tid inden lancering fik vi at vide, at vi ikke kunne få et tema med de farver, som vores designer havde valgt til vores nye logo. Derfor blev vi sat bag i køen og først godt inde i det nye år, blev der lavet et design til os. Det var meget frustrerende - specielt da vi havde ansat en kommunikatør til at kommunikere på en platform, der endnu ikke fandtes. Og trods plus 5 mails med spørgsmål om, hvornår vi kunne få vores farver, så fik vi aldrig et klart svar på, hvornår vores tema ville være klar.

Derefter opstod der nye problemer. For vores nye logo er tegnet med en hvid baggrund. Men det understøtter DJs nye webplatform ikke naturligt. I betragtning af, hvor mang af forbundets foreninger, der har et logo på en hvid baggrund, er det en helt vanvittig beslutning foretaget af Dansk Journalistforbunds webteam. Men ved hjælp af forskellige tweaks er det nu lykkes at få en side, der er færdig og ser bare nogenlunde acceptabel ud. Det er dog ikke lykkedes webteamet at lancere vores side endnu på den rigtige adresse, så i skrivende stund virker vores webadresse journalisterne.dj stadig ikke. Så hvor stor den samlede forsinkelse når at blive, kan vi endnu ikke svare på.

Nu vi er ved udfordringerne, er det også på plads at nævne, at bestyrelsen har været hårdt ramt af sygdom. Ud over at vi ikke helt kunne fylde pladserne ved seneste generalforsamling, så har hele fire af ti medlemmer været ramt af længerevarende sygdom. Derfor har det i en periode været en bestyrelse på lavt blus, hvor to møder er blevet aflyst på grund af for mange afbud. Heldigvis fik bestyrelsen for første gang konstitueret sig med et forretningsudvalg, der har taget sig af de mindre, daglige beslutninger, men det har naturligvis haft betydning for fremdriften af nogle vores projekter.

En ting vi fra starten af året besluttede ikke at gøre så meget ved, var rekruttering. Foreningen ligger stabilt over 1400 medlemmer, hvilket vi er meget glade for. Men der findes adskillige journalistiske arbejdspladser, hvor de fleste ikke er medlemmer. Vi besluttede os dog for at få styr på foreningen først, vise hvorfor det er værd at være medlem og så fortælle, hvad vi har gjort. Det sidste tog vores formand hul på, da han var inviteret til at tale til tre kredsgeneralforsamlinger over en weekend. På grund af kvajeri med togene blev det kun til to besøg, men her var stemningen forholdsvist positiv overfor vores lille forening.
 

Mere for medlemmerne

En af de ting, vi har arbejdet på, er at finde nogle tilbud, som I som medlemmer vil have glæde af. Her har bestyrelsen besluttet at tilbyde en sikker e-mail til alle vores medlemmer. Vi har forhandlet en pris med det tyske selskab Tutanota, og fundet ud af, hvordan setuppet skal være. Nu mangler vi blot et domæne at bruge. Og her er planen at spørge forbundet, om vi må bruge @journalist.dk, som de er i besiddelse af. Hvis det lykkes, og forbundets login-funktion på hjemmesiden kommer til at virke, så håber vi at kunne lancere mailservicen til sommer.

Men vi vil gerne have endnu flere tilbud til vores medlemmer, så folk kan se en tydeligere idé i at være medlem. Derfor tager vi gerne imod gode (og billige forslag), som kan komme alle medlemmer til gode. En ting, vi har talt om - men ikke besluttet - er at indføre Journalistikkens Dag, hvor vi diskuterer vores fag, holder generalforsamling og spiser sammen. Dermed undgår vi også, at vores generalforsamling bliver holdt på bagkanten af en flad andendag på delegeretmøde eller fagligt forum.

En anden ting, vi har talt om, er, at der mangler en eller flere specialgrupper i dette forbund for journalister, der hverken er freelancere eller med i en medarbejderforening. Vi har ikke noget bud på en løsning endnu, men det kunne godt være noget, vi arbejder videre med i det kommende år. På den måde vil mange af de medlemmer af forbundet, der i dag ikke har en specialgruppe (cirka 10 procent), måske finde et fællesskab i vores forening, som de ikke har haft før.

Sidst men ikke mindst, så er det en ambition, at I medlemmer får større indflydelse på den politik, som vi vil føre. Derfor er en overvejelse at bruge vores nye hjemmeside til at lave høringer om de forskellige politiske beslutninger, vi skal tage. Det vil føre til en øget åbenhed i den politik, vi skaber. Ligesom vi i øvrigt i dag har det i vores bestyrelsesmøder og i vores økonomi, hvor den aktuelle saldo og alle bilag ligger frit tilgængelig på vores hjemmeside. Åbenhed er nemlig ikke bare noget, vi arbejder for andre steder. Det er også noget, vi praktiserer selv.

Vi ses til generalforsamlingen, hvor denne beretning vil danne grundlaget for debatten om vores forening.

Bedste hilsner,
Rasmus MP

Formand
Journalisterne i DJ

Kommentarer