Årsberetning 2015

14. apr. 2016

Kære medlemmer

Det har været et år, hvor vi har lært en masse. Vi har rendt nogle af ungdommens horn af os og brugt erfaringerne til at justere vores opgave som den journalistiske specialgruppe i forbundet.

Der har i det forløbne år været nogle alvorlige angreb på fagligheden i vores fag. 

Der var Se og Hør-sagen, som endnu ikke er afsluttet. En sag, der har skadet journalisters omdømme. Generelt desværre - selvom det her er tale om noget meget sjældent. Den sag kommenterede formanden offentligt på foreningens vegne.

Anne Grethe Rasmussen-sagen har i den grad delt de journalistiske vande. Hvornår er noget et plagiat? Hvor meget skal der henvises til kilder? Hvornår er det ok at sammensætte sin artikel på baggrund af den viden man har indhentet, uden der skal leveres fodnoter? Det er en principiel sag, som er blevet aktuel ikke mindst på grund af internettets hurtige journalistik. Og en sag, der har startet et udvalgsarbejde i forbundet, som vores formand deltager i.

Vi fik stor opbakning på de sociale medier, da vi sendte en klage over politiets bortvisning af fotojournalist Martin Lehmann, da han dækkede korpsets magtudøvelse over for flygtninge, der skulle væk fra motorvejen. Til gengæld fik vi af forbundsledelsen indskærpet, at ingen undergruppe på egen hånd må henvende sig til en myndighed. Det har vi taget til efterretning.

BT og i mindre grad Ekstra Bladet har lagt spalter til opdigtede historier bygget på falske kilder. Qureshi-sagen har to skyldige. Selvfølgelig en mand, der ikke bør kalde sig journalist. Han er digter. Men også en ledelse, der gennem mange år ikke ser nogen grund til at undre sig, selvom historierne er usandsynligt gode, og aldrig findes i andre medier. 

Desværre var vi i Qureshi-sagen for hurtige i vores reaktion udadtil. Der blev foretaget en eksklusion, som ikke var afstemt med hele bestyrelsen eller som havde gyldighed i vores vedtægter. Det blev et lærestykke for os og har fået flere konsekvenser både for vores strategi og det praktiske arbejde i bestyrelsen. Det sidste først.

Efter en grundig analyse af forløbet, blev det nemlig klart, at den mødeform, vi brugte, da Qureshi-sagen blev drøftet, havde en stor del af skylden for forløbet. Vi havde sat bestyrelsesmødet op som videomøde. Uden at gå i detaljer betød det, at der bagefter var stor forvirring om, hvad der egentlig var bestyrelses holdning og beslutning. Det forklarer, men undskylder ikke, at udmeldingen om eksklusion var en fejl, som vi dybt beklager. Og derfor vil alle møder med kontroversielle punkter på dagsordenen fremover blive holdt face to face og med klar procedure for vedtagelse. 

Konsekvensen er også, at vi foreslår at nedsætte et forretningsudvalg, som kan tage sig af det daglige arbejde og i hastesituationer skal udarbejde et beslutningsgrundlag grundlag, som bestyrelsen hurtigt kan tage stilling til. Det vil sikre, at ikke længere kan opstå misforståelser.

Vores næstformand tog den konsekvens, at han nedlagde sin post. Det skete desværre uden, han have taget kontakt med os. Men vi har taget det til efterretning og siger tak for den tid, han deltog i bestyrelsesarbejdet.

For vores strategi har det fået den betydning, at vi i højere grad vil  koordinere vores udmeldinger med forbundet. Vi er stadig forbundets vagthunde, når det handler om den kritiske, uafhængige journalistiks vilkår, og vi bider forbundet i haserne, men vi vil kun gø udadtil, når der er uoverensstemmelse mellem vores holdning og forbundets, og det vil først ske efter en orientering af ledelsen i DJ. Vi foreslår også vores navn ændret, så det illustrerer vores rødder i forbundet.

Der har i årets løb været politiske sager, hvor samarbejde med forbundet er gået rigtig godt. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole lavede en strategi for 2016 til 2019, hvor journalistik kun blev nævnt to gange, mens kommunikation blev nævnt over 30 gange. Desuden har strategien i vores øjne intet fokus på at udvikle vores fag. Her har vi en fin arbejdsdeling, hvor vores formand kritiserer offentligt, mens forbundets næstformand, Tine Johansen, arbejder på de indre linier. Der er stadig et stykke arbejde at gøre i forhold til højskolens strategi, selvom rektor har fået sit forslag igennem. Og det arbejde påtager vi os.

Et andet eksempel på vores indflydelse på arbejdet i forbundet er sagen om Åbenhedstinget. En side, der kritiserer den  nye offentlighedslov, som begrænser mulighederne for indsigt i forvaltningen og som giver gode råd om, hvordan man bedst muligt opnår indsigt. Åbenhedstinget har flere gange fået  afslag på ansøgninger om økonomisk støtte, selvom delegeretmødet har afsat penge til arbejdet. Det mener vi er forkert, og det kritiserer vores formand i de relevante fora. Vi vil fortsat arbejde på, at forbundet ændrer mening. 

I det forløbne år har vi lavet en undersøgelse blandt vores medlemmer, der skulle give et billede af temperaturen på vores arbejdspladser. Det altovervejende enkeltelement, der beskrives som en barriere for journalistikken i det daglige arbejde, er tidspres: Næsten 70 procent giver udtryk for, at nedskæringer i bemandingen har påvirket deres arbejde, og at tiden til research er for presset, mens hver fjerde har oplevet at skulle aflevere, før de egentlig synes, historien er klar.

Lidt under halvdelen oplever jævnligt eller ofte en form for gatekeeper, der forsøger at stoppe dem i deres arbejde, og lige så mange, at kilderne vil have tilsendt spørgsmålene på forhånd, mens godt 50 % jævnligt eller ofte møder kilder, der forsøger at stille betingelser for historien. Også af kommentarerne fremgår det, at det største problem i arbejdsdagen er tid - i forhold til kilderne, til research og ordentlig forberedelse, men også den efterfølgende skrive- og produktionsfase.

Et andet stort problemer er at få kilderne i tale – enten fordi diverse former for kommunikationsfolk spærrer eller forhaler adgangen til kilder og sagsakter, eller fordi kilderne er bange for at udtale sig/få negativ omtale. Og der er stigende krav om spørgsmål på forhånd og efterfølgende gennemsyn af produktet og citattjek.

Derfor var det ikke overraskende, at svaret på spørgsmålet om, hvad Journalisterne bør arbejde på, tegner sig disse hovedemner: 

- Skaf os mere tid/ressourcer til at gøre vores arbejde bedre – både til research og arbejdet med det færdige produkt på de flere platforme. 

- Arbejd for åbenhed – både i forhold til offentlighedsloven og i forhold til diverse former for gatekeepere, der ønsker at styre historier, citater, vinkler, spørgsmål og adgang til kilderne.

Desuden bør Journalisterne skabe opmærksomhed om, hvor vigtig kritisk og uafhængig journalistik er for et demokratisk samfund.

Bestyrelsen siger tak for svarene, og vi lover, at oplysninger har indflydelse på vores arbejde. Ikke mindst er arbejdet for åbenhed i forvaltningen og vigtigheden af kritisk og uafhængig journalistik to af vores højst prioriterede opgaver. De mere overenskomstprægede opgaver er fortsat forbundets.

Vi har nu oprettet en klagetelefon for foreningens medlemmer. Telefonnummeret er 25751112, og her kan journalister – gerne anonymt – fortælle om deres problemer med at levere den journalistik, de mener er ordentlig, og de kan få en snak med et erfarent bestyrelsesmedlem. Dette vil både give os et billede af, hvor vi kan sætte ind generelt og forhåbentlig hjælpe den enkelte med støtte og råd.

På det administrative område har vi haft nogle samarbejdsproblemer med forbundet. For eksempel tog det over to måneder at få et login til vores egen hjemmeside. Og det har taget utroligt lang tid at få overdraget vores økonomi fuldstændigt, da vi flyttede vores økonomi fra forbundet for fremover at varetage den selv. De penge vi har sparet ved selv at styre økonomien har givet os midler til at ansætte en studentermedhjælp, Yngve. Han står nu for den daglige administration, hvilket frigør energi i bestyrelsen som kan bruges på de politiske opgaver. 

Vi har også haft en problem med indmeldinger i vores forening. Flere har oplevet at få at vide, at de var blevet medlemmer – men senere opdaget, at de ikke var registreret på forbundets liste. Det problem skulle være løst nu. Forhåbentlig vil de involverede opdage det og melde sig ind igen. Vores medlemstal er nu på 1437. Vi vil arbejde på at få flere engageret i foreningen gennem kontakt med vores tillidsmænd på arbejdspladserne, gennem en reklamekampagne, gennem nyhedsbreve på vores hjemmeside. I det hele taget er det vores plan, at gøre os mere synlige og nyttige for vores kolleger.

Vi vil fortsat arbejde hårdt internt på at styre forbundet i en journalistisk retning – og vi synes allerede, der er større lydhørhed. Til gengæld vil vi kun markere os i offentligheden, når det er nødvendigt i forhold til vores formål. Vi vil opgive selv at lave arrangementer, i stedet vil vi på hjemmesiden henvise til andres arrangementer, der kan interessere vores medlemmer.

Kort sagt, vi vil bruge alle vores kræfter på vores politiske sigte – at sikre den frie, kritiske og selvstændige journalistik i Danmark.

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen for Journalisterne