Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Det mener vi


Undersøgelsen blandt vores medlemmer viser, at en betydelig del af al journalistik bliver målt på daglig basis. Undersøgelsen viser også, at dette forandrer journalistikken.

Journalister bliver i dag sat til at lave historier, vinklinger eller formuleringer ud fra forventninger om klik snarere end væsentlighed. Samtidigt bliver kvalitativ efterkritik nogle steder erstattet af kvantitativ analyse af, hvad folk vil se på.

I Danmark har vi desuden set det første eksempel på, at medarbejderne på Dagens.dk får en lønstigning, hvis de kollektivt når bestemte trafiktal. I udlandet er man endnu længere fremme og betaler journalister pr klik.

Derfor mener vi i Journalisterne i DJ, at Dansk Journalistforbund bør forholde sig til udviklingen ved at vedtage nogle holdninger til, hvornår og hvordan målinger af journalistik bør bruges.

Vi foreslår følgende holdninger:

  • Dansk Journalistforbund mener, at det er godt at undersøge, hvilken journalistik et medies publikum vil have.
  • Dansk Journalistforbund mener, at målinger af journalistik også bør fokusere på publikummets tilfredshed med journalistikken.
  • Dansk Journalistforbund mener, det er en glidebane for fagets troværdighed, at gøre journalistik mere uklar for at tiltrække et større publikum.
  • Dansk Journalistforbund mener, at tydelige mål om kvantitet altid bør følges op ad lige så tydelige mål om kvalitet.
  • Dansk Journalistforbund mener, at journalistiske ledere bør fokusere på andet end blot måltal i efterkritik og evalueringer.
  • Dansk Journalistforbund mener, at danske medier skal være tydeligere om, hvilke kriterier de benytter, når vælger historier, vinkler og formuleringer.
  • Dansk Journalistforbund mener, at medarbejdernes individuelle løn ikke bør afhænge af måltal for vedkommendes journalistik.