Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

De syv principper

Hver tiende praktikant kommer til at opleve seksuelle krænkelser på deres arbejdsplads indenfor det næste år. Hvis ikke vi gør noget.

Derfor har bestyrelsen i Journalisterne i DJ vedtaget disse syv principper, som vi håber, vil sprede sig i mediebranchen.

Hvis vi lever op til dem, skal ingen gå på arbejde med frygten for en dag at kunne sige #metoo.  

 

 

1. At stoppe stilheden

Jeg vil gøre mit for at skabe en kultur på min arbejdsplads, hvor det er muligt at stå frem og fortælle om sine oplevelser med sexisme, seksuel chikane og seksuelle overgreb uden at frygte for, at man som offer bliver udsat for repressalier.

 

2. At være bevidst om min magtposition

Jeg vil undgå at lægge an på personer, som jeg er leder eller vejleder for, da jeg ved, at det kan sætte kollegaen i en svær situation, hvor det kan være svært at sige nej.

 

3. At respektere afvisninger

Jeg vil respektere, når min kollega siger fra over for mine tilnærmelser, også selvom de ikke var ment som sådanne.

 

4. At give alle lige chancer på jobbet

Jeg vil behandle kolleger og ansatte ens uanset køn, race, religion og seksuelle tilhørsforhold.

 

5. At undgå kønnede kælenavne

Jeg vil ikke bruge kønnede kæle- og øgenavne om ansatte/kolleger som “lille skat”, “lille frøken” osv.

 

6. At støtte dem, det går ud over

Jeg vil ikke dømme dem eller udskamme dem, der har været ude for krænkende opførsel, men i stedet støtte offeret og hjælpe med at stille krænkerne til ansvar.

 

7. At handle

Jeg vil sige fra, når jeg oplever, at andre overskrider disse syv principper.