Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Journalister i kommunikation

Netværket henvender sig til kommunikatører med journalistbaggrund, der arbejder i private og offentlige organisationer. Dette netværk er for DJ-medlemmer, der er nye eller forholdsvis nye i kommunikationsbranchen.

Du har måske beskæftiget dig med journalistik i mange år, men er nu havnet i kommunikationsbranchen. Du kan også være, at du udelukkende søgte ind på journalistuddannelsen, fordi du så dig selv som et respekteret medlem af den 4. statsmagt, men nu er du altså havnet i kommunikationsbranchen.

DJ Netværket for journalister i kommunikatioin er for dig, som måske ikke havde planlagt en fremtid som kommunikatør. Nu er du her - og hvad så? Som medlem af netværket får du unik mulighed for at sparre med 14 andre professionelle, der alle er i samme båd som dig selv.

Netværket har tilknyttet professionel facilitator fra DJ til de første tre netværksmøder.

Netværket beslutter selv, hvilke emner man ønsker at sætte på dagsordenen. Eksempelvis:

  • Hvordan håndterer du politiske holdninger i organisationen, hvis du ikke selv deler disse holdninger?
  • Hvordan tackler du begrænsede midler til kommunikation sammen med store forventninger og ambitioner til din kommunikation?
  • Hvilke kommunikationskanaler bruger du, for at nå dine interessenter?
  • Hvordan håndterer du beslutningsprocesser i din organisation?
  • Er virksomhedens/organisationens marketingafdeling ven eller fjende?

Deltagelse i dette netværk skaber både værdi for dig og din organisation.

Du får mulighed for at:

  • Reflektere om egen praksis i et fortroligt rum
  • Få viden om nye metoder
  • Udvide dit personlige netværk
  • Få opbakning og støtte i vanskelige situationer
  • Mulighed for at hjælpe andre på de områder, du ved mest om

Din organisation kan få:

En medarbejder med større udsyn og dybere indsigt
Løsninger på aktuelle faglige og strategiske udfordringer
Mulighed for at afprøve og diskutere nye ideer med andre kommunikatører
 
Netværket mødes ca. hver 6. uge til møder af ca. 3 timers varighed. Møderne ligger oftest i arbejdstiden, men det er naturligvis op til netværket selv at fastsætte rammerne.

Har du spørgsmål til netværket, kan du kontakte:

Konsulent Mads Løkke Rasmussen, Tlf: 33 42 80 00

Facilitator Kristoffer Høst-Madsen, mobil 51 86 68 65

Tilmelding 
 

Der er pt. ingen ledige pladser i netværket.

Du kan sende en interessetilmelding ved at udfylde nedenstående ansøgningsformular. Når der bliver ledige pladser i netværket, kigger vi på interessetilmeldingerne.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk