Jobsamtalen
Hvis du ved, hvilke steder du står svagest og stærkest i forhold til det specifikke job, kan du kontrollere samtalen, gøre arbejdsgiveren tryg og maksimere dine chancer for at få jobbet.
Vi coacher dig til alle dine jobsamtaler, både 1. og 2. samtalen.
Ring eller send en mail og du vil blive prioriteret højt.
Den bedst forberedte vinder
Et råd man ofte får, når man skal til jobsamtale, er: ”Slap af og vær dig selv”. Men hvis du ønsker, at din jobsamtale skal være effektiv, skal du gøre mere end at slappe af. Den bedst forberedte ansøger vinder ofte konkurrencen om jobbet, så sørg for at være velforberedt. Så er det i øvrigt også lettere at virke afslappet.
Kend banen og spillerne
Når du bliver indkaldt til samtale, skal du arbejde på at kende både banen og spillerne så godt som muligt. Når du kender rekrutteringsproceduren, vil du bedre kunne forberede dig til netop den type samtale, du er indkaldt til:
- Hvor lang tid tager samtalen?
- Hvor mange er indkaldt?
- Hvad skal der ske under samtalen?
- Vil der fx være caseopgaver eller forskellige former for tests?
- Hvem er til stede under samtalen, og hvorfor?
- Vil der være flere samtalerunder?
Nogle gange giver arbejdsgiveren dig selv svarene på disse spørgsmål i indkaldelsen. Ellers kan du sagtens kontakte den person, du var i kontakt med under din research, og stille spørgsmålene.
Fokus på fremtiden
Overordnet skal du tage udgangspunkt i, at du allerede er ansat, og at samtalen derfor ikke handler om, hvorvidt du er egnet, men i stedet handler om, hvordan du konkret vil gribe opgaven an. Når du allerede er ansat, er det ikke noget stort problem, at du fx ikke har stor erfaring med at løse en given opgavetype. Ansatte bliver ofte sat til at løse opgaver, som de ikke har prøvet før. Du skal derfor ikke til samtalen desperat lede i din fortid for at fortælle om, hvordan du har løst denne opgavetype før, men i stedet give dit bud på, hvordan du mener, at man burde løse opgaven nu og i fremtiden.
"Det har jeg ikke prøvet før, men jeg ved præcis, hvordan jeg vil gøre!"
Ofte er manglende erfaring ikke noget reelt problem. Det handler om at kunne overføre dine kompetencer, så det, du har lært på ét område, bliver sat i spil på et andet område.
Hvor står du stærkest?
Når du er kaldt til samtale, har du allerede med din skriftlige ansøgning eller på anden vis overbevist arbejdsgiveren om, at du er værd at bruge tid på.
Tænk igennem og analysér dig frem til, hvilke tre ting, der har gjort, at arbejdsgiveren har valgt at kalde netop dig til samtale. Hvor står du allerstærkest? Hvor er arbejdsgiveren allerede overbevist?
Hvor står du svagest?
Når du har styr på de tre ting, der har skaffet dig til samtale, skal du vende blikket mod det sted, hvor arbejdsgiveren har en lille utryghed ved dig. Det er ikke en stor utryghed, for så var du slet ikke blevet kaldt til samtale.
Du skal finde det område, hvor du vurderer, at arbejdsgiveren er lidt bekymret, og hvor utryghed skal omdannes til tryghed i løbet af samtalen. Husk på, at det lige så tit er på præferencer og motivation som på kompetencer, at man kan stå svagt.
Hvordan vender du utryghed til tryghed
Tricket er, at du skal styre samtalens fokus hen imod de steder, hvor arbejdsgiveren er bekymret. Og det er der to gode grunde til:
- For det første er det svært at score flere point på de områder, hvor arbejdsgiveren allerede er overbevist. Hvis du retter fokus mod det sted, hvor du står stærkest, vil du slå åbne døre ind, og den lille utryghed, som arbejdsgiveren har om dig ift. jobbet, vil bestå.
- For det andet kan du ved at rette fokus mod det sted, hvor du står svagest, ende med at vende utryghed til tryghed.
Metoden føles sikkert lidt ubehagelig, da det naturligvis ikke er rart at rette fokus mod det område, hvor man står svagest. Men chancerne for at score point er altså størst her. Kunsten er, at du skal vise, at du selv ved, hvor du står svagest, og hvordan du konkret vil håndtere denne svaghed. Hvis du kan lede samtalen over på, at du har tilstrækkeligt med fokus og kompetencer på området, så vil du i sidste ende fremstå styrket.
Lønspørgsmålet
Hvad gør jeg, når jeg i løbet af jobsamtalen bliver spurgt om, hvad jeg skal have i løn?
Så parerer du spørgsmålet så godt og længe, du kan! Det er aldrig en fordel for dig at begynde lønforhandlingen allerede under jobsamtalen.
Din opgave under samtalen er at få adskilt processerne. Først efter at være blevet tilbudt jobbet, kan du i samarbejde med din tillidsrepræsentant eller med hjælp fra en konsulent i DJ gå i gang med forhandling om løn og arbejdsforhold.
Arbejdsgiveren, derimod, vil kunne drage nytte af at tage fat på lønforhandlingsspørgsmålet i løbet af jobsamtalen. Derfor er det ganske almindeligt, at du bliver stillet spørgsmålet.
Her er et par forslag til, hvordan du kan parere:
"Det kan jeg ikke sige, før jeg har været i kontakt med Journalistforbundet og fået deres bud på, hvad der vil være et rimeligt lønkrav i forhold til opgaverne og branchen."
"Jeg går ud fra, at der kommer en lønforhandling som næste led i processen."
Du kan godt tillade dig at parere et par gange. Men nogle gange er det forgæves. Måske siger arbejdsgiveren direkte, at lønspørgsmålet er afgørende for, om du vil blive tilbudt jobbet. Og så er det bedst at være forberedt: Du skal på forhånd have gjort dig to tal klart: Lønudspil og smertegrænse.
Udspillet skal være den løn, du vil være glad for at opnå, måske med et par tusinde lagt oveni til at forhandle med. Det kunne jo være, at det lykkedes dig at komme igennem med lønkravet.
Smertegrænsen er dit absolutte minimum. Hvad vil du arbejde for og stadig gå tilfreds fra arbejdet med? Du må ikke starte med at underbyde dig selv til en lønforhandling og accepterer en løn, du dybest set ikke er tilfreds med. Det vil hurtigt overskygge glæden ved det nye job. Brug DJ’s lønstatistikker, når du forbereder dit udspil og din smertegrænse.
- Læs mere om lønforhandling