Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Invitation til fokusgruppe om AI for freelancere

Er du freelancer eller selvstændig? Så vil Teknologisk Institut gerne invitere dig til at deltage i et fokusgruppeinterview om brugen af kunstig intelligens.

Teknologisk Institut har igangsat et projekt, der handler om, hvordan AI påvirker, eller kommer til at påvirke, journalisters mentale trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Dansk Journalistforbund og Danske Medier deltager i projektets følgegruppe. I projektet gennemfører vi interviews på forskellige typer arbejdspladser, der beskæftiger journalister.

Vi er også meget interesseret i at høre den store gruppe freelancejournalisters perspektiv på og forventninger til, om og hvordan generativ AI evt. kan påvirke den mentale trivsel. Vi inviterer derfor til fokusgruppeinterviews af ca. 1½ times varighed. For at gøre det så nemt og omkostningsfrit som muligt holder vi fokusgrupperne digitalt. Der vil være plads til 8 i hver fokusgruppe, og de første 8, der tilmelder sig, modtager en invitation til et Teams-møde.

Datoerne for fokusgruppeinterviews er: tirsdag den 28.maj kl. 14 og torsdag den 30.maj kl. 9

Indhold i fokusgruppeinterviewet:

  1. Introduktion
  2. Brug af generativ AI
  3. Effekter på freelanceres mentale trivsel
  4. Tiltag, opfølgning og evaluering
  5. Feedback og kommunikation

Vi håber, en del af jer har tid og lyst til at deltage, så vi kan få freelance-perspektivet med i vores udredning af, hvordan AI påvirker den mentale trivsel.

Tilmeld dig et af fokusgruppeinterviewene ved at sende en mail til Annemarie Holsbo. Du er også velkommen til at skrive med yderligere spørgsmål.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk