Influenter, bloggere og skjult reklame

Hvis du har lavet en aftale med en virksomhed om at omtale virksomheden eller dens produkt, vil omtalen være reklame.

Der skal ikke meget til, før at du anses for at have indgået en aftale med virksomheden. Får du løbende tilsendt produkter af virksomheden, som du hver gang omtaler positivt, kan du og virksomheden blive anset for at have indgået en stiltiende aftale om omtale. I så fald er dine omtaler reklame. Det gælder uanset, om din kontakt har været direkte med virksomheden eller gennem et medie- eller reklamebureau.

Det vil også være reklame, hvis du på en eller anden måde får en indtjening ved omtalen, fx rabatter eller betaling.

Som udgangspunkt må du selv vælge, hvordan du markerer reklame. Markeringen skal bare klart og tydeligt oplyse dine følgere, om at det er reklame. Det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at tagge virksomheden.

DJ anbefaler dog, at du følger de sikre forslag fra s. 3 i Forbrugerombudsmandens gode råd og tydeligt markerer reklamerne med "Reklame" eller "Annonce". Er dit opslag på engelsk og henvendt til personer, der forstår engelsk, vil det være tilstrækkeligt markeret, hvis du markerer reklamerne med "Advertisement" eller "Commercial promotion".

I de fleste tilfælde vil dine følgere eller andre ikke være i tvivl om, hvem reklamen er for. Skulle det ikke være tilfældet, har du også pligt til at angive, hvem reklamen er for.

Retter reklamen sig mod børn og unge, er kravet til tydeligheden af markeringen højere. Ordene "Reklame" og "Annonce" er dog tilstrækkeligt tydelige også i forhold til børn og unge, hvis de er placeret tilstrækkeligt tydeligt.

Er produktet eller virksomheden omtalt i en tekst, skal dine læsere blive klar over, at det er reklame, så snart de ser omtalen. DJ anbefaler, at du placerer en tydelig markering i starten af teksten, fx med en placering eller typografi, der adskiller sig fra den øvrige. På sociale medier skal markeringen være i starten af opslaget — også hvis du deler en reklameomtale fra din blog.

Består omtalen af et billede, anbefaler DJ, at du placerer markeringen i begyndelsen af billedteksten.

For videoer anbefaler DJ, at du i starten af videoen markerer, at videoen er reklame. Herudover skal videoen markeres som reklame, fx i præsentationen, således at dine følgere eller andre bliver klar over, at det er reklame, inden de ser videoen.

Hvis du på din blog har reklame/affilate-links, skal det markeres i samme stil som reklamer.

DJ anbefaler, at du følger forslagene fra s. 4 i Forbrugerombudsmandens gode råd og markerer links'ne med "Reklame-link" eller "Annonce-link".

Markeringen placeres enten direkte i forlængelse af linket eller oven over, fx som en slags overskrift.

Hvis hele dit indlæg er reklame - fx fordi du har fået penge for at skrive det - og markeret som sådan, kan du i visse tilfælde undlade også at markere links'ne. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis du linker til den virksomhed, som står bag reklamen.

Er du i tvivl, så spørg DJ.

Hvis en virksomhed sender dig produkter, vil din efterfølgende omtale af produktet formentlig anses som anden kommerciel påvirkning. Det samme gælder, hvis du omtaler et produkt modtaget i eksempelvis en goodiebag fra et presseevent.

Får du stillet ydelser - helt eller delvist - gratis til rådighed, fx en rejse, vil din omtale af ydelsen anses som anden kommerciel påvirkning.

Du bør være opmærksom på, at en eller anden form for aftale om omtale af produktet eller ydelsen indebærer, at omtalen er reklame.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at hvis du tilbageleverer eller destruere det omtalte produkt, kan din omtale efter omstændighederne alligevel anses for ikke at udgøre anden kommerciel påvirkning. Det vil i hvert fald kræve, at du ikke allerede har nydt godt af produktet, udover hvad der var strengt nødvendigt for din omtale. Samtidig vil du også skulle kunne dokumentere, at produktet er returneret eller destrueret. DJ anbefaler derfor, at du opbevarer kvitteringer for returforsendelser og i øvrigt holder styr på dine modtagne produkter gennem en inventarliste (se nærmere under spørgsmål 4 om muligheden for at beholde gaver i DJ's FAQ om blog).

Har du fået et produkt i gave, kan du eksempelvis angive: "Jeg har fået produktet gratis".

Har du fået adgang til en ydelse uden at skulle betale, fx en rejse eller en forlystelsespark, kan du eksempelvis angive: "Min tur var betalt af..."

Du bør så vidt muligt beskrive påvirkningen i et almindeligt sprog, som ikke indeholder særlige branchespecifikke eller engelske begreber, fx give-aways og promotion-tours. Ordet goodie-bags er dog i orden at bruge.

Er du i tvivl, om hvordan du skal markere indlægget, anbefaler DJ, at du klart, kort og præcist beskriver, hvordan virksomheden har påvirket (eller forsøgt at påvirke) omtalen kommercielt.

Indeholder et indlæg både omtaler af produkter, du har fået i gave, og produkter, du selv har købt, skal du oplyse, hvilke produkter som er modtaget i gave.

Markeringen skal placeres på samme måde som for reklamer.

Husk, at hvis du flere gange har modtaget gaver fra den samme virksomhed og omtalt gaverne positivt, kan du og virksomheden meget ofte blive anset for at have indgået en stiltiende aftale om produktomtale. I så fald er din omtale reklame og skal markeres som sådan. Det samme gælder, hvis du har indgået en udtrykkelig aftale om omtale.

Hvis du til presseeventet får en goodiebag med produktet, eller hvis pressemeddelelsen indeholder et produkt, vil virksomheden have en anden kommerciel påvirkning af den efterfølgende omtale. 

Hvis du bare møder op til eventet eller modtager en pressemeddelelse, vil din efterfølgende omtale af produktet ikke indebære en anden kommerciel påvirkning fra den pågældende virksomhed. Det samme gælder, hvis du omtaler et produkt, som blev omtalt på presseeventet, men som ikke var i din goodiebag.

Ifølge Forbrugerombudsmanden vil det også anses som anden kommerciel påvirkning.

Det gælder dog - ifølge Forbrugerombudsmanden - ikke, hvis du er kulturanmelder, forudsat at du kun modtager det antal eksemplarer og billetter, som er nødvendige for din anmeldelse. I så fald kan du undlade at oplyse om, at du har fået tilsendt en bog eller en billet til film, musik, kunst eller teater fra virksomheden. Det er usikkert, hvor meget kultur du vil skulle anmelde, før Forbrugerombudsmanden vil anse dig som kulturanmelder.

Spørg DJ, hvis du er i tvivl.

Så længe billedet har en kommerciel værdi for virksomheden, skal du markere billedet.

Det vil være en konkret vurdering af sagen, som afgør, hvorvidt billedet har en kommerciel værdi for virksomheden.

I den vurdering er det værd at bemærke, at den kommercielle værdi oftest aftager over tid, men det er svært på forhånd at afgøre, hvornår den er forsvundet. Hvis du henviser til virksomheden, fx ved at tagge, vil den kommercielle værdi bestå.

Det vil også have betydning, hvor meget bukserne er eksponeret på billedet.

Har du fået bukserne i henhold til en aftale med virksomheden, skal billedet markeres som reklame. Har du fået bukserne tilsendt uden en aftale, skal du markere billedet som anden kommerciel påvirkning.

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort både et række gode råd til influenter, herunder bloggere, og en samling af de typiske spørgsmål og svar inden for området.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med blandt andet markedsføringsloven og flere andre love med regler til forbrugerbeskyttelse.

Forbrugerombudsmandens forståelse af eksempelvis markedsføringslovens regler kommer til udtryk i dennes gode råd. Det er dog i sidste ende domstolene, som kan fastsætte, hvordan markedsføringsloven skal forstås.

Uanset dette anbefaler DJ, at bloggere og andre influenter overholder og indretter sig efter Forbrugerombudsmandens anvisninger.