Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ideskabende netværk

Vil du have sparring på dét der buldrer i dit hjerte? Vil du nyde at mødes med andre for at ilte, genoplive, udvikle og testkøre dét du drømmer om?

Dét du kan udfolde og optimere, er fx din:

  • idé til fx et spil, en adfærdsændrende kampagne, nyt medie i DK.. 
  • opgave for en kunde, et studie.. du ønsker idéskabelse på..
  • drømmeprojekt om fx at få lavet dén udstilling du altid har drømt om.. 
  • formidlingskoncept/kampagne for fx en velgørende organisation..
  • eller nye forretningsområde over din spritnye idé du gerne vil tilbyde dine allermest idéelle modtagere.

Intentionen med netværket er at samle individuelle kreative kapaciteter i et skabende og idégenererende felt, hvorfra vi stiller os til rådighed for hinanden og hjælper hinanden med at komme videre med at få realiseret dét vi drømmer om at skabe – udtrykke – realisere.

Netværket er for dig der seriøst ønsker en plads i et støttende fællesskab med andre projektmagere, idé- og konceptudviklere, forandringsformidlere og kommunikatører med flair for at opdage, udtrykke og op-skalere spirende idéer.

Du kan være ansat, selvstændig, freelancer eller virksomhedsejer. Dét som er vores fællesskab, er ønsket om at skabe idéer sammen - sparre på realiseringen af dem og at udvikle vores kreative proces.

Ansøg om din plads i netværket, nederst på denne side. 

Netværket har tilknyttet facilitator til de første tre netværksmøder.

Det her kan du skabe og opnå via netværket I netværket får du mulighed for at:

  • Ende op med at stå pivskarp med en virkelig bjergtagende idé, som i dén grad vil erobre dine ønskede modtageres opmærksomhed
  • Forløse den hårdknude du er gået i, mht. din idé – projekt – budskab
  • Finde nye og muligvis helt uventede idémæssige gennembrud, der løfter dit projekt, budskab, opgave til et endnu vildere niveau end du drømte om
  • Idéudvikle med egen kreativ udviklingsproces i et fortroligt rum
  • Finde nye idéudviklingsmetoder du ikke kender til, endnu..
  • Få opbakning og støtte til kreative og formidlingsmæssige udfordringer
  • Sparre og hjælpe andre med det, du ved mest om/har idéer til
  • Opnå overblik over brand- kommunikations- og identitetsmæssige muligheder.
  • Udvide dit skabende netværk

 Dit bagland kan nyde godt af, at du :

  • Skaber løsninger på aktuelle kreative og formidlingsmæssige udfordringer
  • Får rum og rådighed til at afprøve og diskutere nye ideer med andre kommunikatører og kreative
  • Skaber løsninger på aktuelle kreative og strategiske udfordringer
  • Får adgang til stærk kompetence og ekspertise fra andre kreative kapaciteter
  • Større kontaktflade og adgang til nye samarbejdspartnere eller leverandører.

Vi finder sammen netværkets idégenererende metoder

Som udgangspunkt tager netværket form af et skabende advisory-board. 

Det er intentionen, at netværket i fælleskab finder dén form, der giver alle lige adgang til gruppens ressourcer og idérigdom. Ligesom netværket også i fællesskab finder og beslutter, de processer og metoder, der er gode at tage i brug og idégenerere fra.

Eksempler på idéudviklende spørgsmål og metoder:

  • Hvad vil dit projekt (opgave..) ELSKE der skete?
  • Udforske dit ’Why’ / formål, så du aldrig mere vakler om hvorfra du kommer og hvad du vil ’kæmpe for’ hver dag, i gennem alt hvad du skaber..
  • Hvornår ved du, at du er brudt igennem fordi du nu oplever et kreativt/formidlingsmæssigt ’flush’?
  • Hvad vil du være SÅ KED AF aldrig blev udtrykt og manifesteret i fht. din idé, projekt..?
  • Idégenerere mulige løsningsscenarier via live storytelling 
  • Hvem er dine allermest ideelle modtagere af dit budskab, idé, opgave, projekt..?
  • Og hvad ønsker du allermest at udveksle med dem?

Din indsats

Dette netværk – og skabende felt, blomstrer frodigt op når du deltager aktivt og engageret.

Så afklar med dig om du er har mod på at tage medansvar for netværkets succes og udleve din plads i fællesskabet, ved fx at:

  • Byde ind med og selv modtage andres sparring, ideer, viden og erfaringer.
  • Stille dig til rådighed for de andres proces. At du både ønsker at så og høste.
  • Villig til at dele indsigt om din aktuelle udviklingsproces, udfordringer, ønsker, mål mm.

Hvor, hvornår og pris

Netværket mødes ca. hver 4. uge til møder af 3 timers varighed. Møderne ligger oftest i arbejdstiden, og det er naturligvis op til netværket selv at fastsætte rammerne.

Møderne afvikles i København.

Det er gratis at deltage i DJ Netværk, når du er medlem.

Har du spørgsmål til netværket, kan du kontakte:

Konsulent Mads Løkke Rasmussen, Tlf: 33 42 80 00

Facilitator Jade Mar Rolsted, mobil 26 27 77 97

Facilitator Kristoffer Høst-Madsen, mobil 51 86 68 65


Tilmelding 
 

Der er pt. ikke ledige pladser i netværket

Du kan sende en interessetilmelding ved at udfylde nedenstående ansøgningsformular. Når der bliver ledige pladser i netværket, kigger vi på interessetilmeldingerne.

 

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.