Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Idebeskyttelse

DJ hjælper medlemmer med at dokumentere, at de var først med deres idé, inden de forsøger at pitche ideen til deres kunde.

Ideer til værker eller produktioner nyder almindeligvis ikke ophavsretlig beskyttelse. Har du derimod udarbejdet et programkoncept, kan det nyde beskyttelse, mod at andre anvender det.

Ind i mellem pitcher DJ's medlemmer gennemarbejdede ideer eller programkoncepter til en potentiel kunde. I særlige tilfælde kan det være en krænkelse af dine rettigheder, hvis kunden afviser idéen og selv derefter uretmæssigt udnytter pitchet. Det vil være en konkret bedømmelse af dit pitch og kundens udnyttelse, som først kan foretages, når kunden har produceret eller udgivet sit stof.

Vurderer DJ, at kundens udnyttelse udgør en krænkelse, kan det være afgørende, om du kan dokumentere, at du havde havde ideen først.

Den dokumentation kan du sikre dig ved at benytte dig af DJ's idebank. Du skal gøre følgende:

  • Send en detaljeret og dateret beskrivelse af din idé til den pågældende kunde. Oplys heri, at du har sendt DJ en kopi af oplægget.
  • Send kopi af dit ideoplæg - med præcis samme indhold som til produktionsselskabet - i en dateret og forseglet kuvert med medlemsnummer og navn til DJ.

DJ datostempler og opbevarer den forseglede kuvert uåbnet. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem dig og din kunde kan DJ bruge indholdet til at dokumentere, hvornår du fik ideen.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk