Hvornår er et medie et medie
Ikke alle medier anses som et 'rigtigt' medie i alle dele af den danske mediejura. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om dit medie nyder alle, kun nogle eller ingen af mediernes privilegier og forpligtelser.
Hvilke medier er omfattet af medieansvarsloven?
-
Aviser, dagblade, ugeblade, distriktsblade, fagblade, magasiner og andre danske periodiske skrifter, der udgives mindst to gange om året, og
-
DR, TV 2, TV 2’s regionale stationer, lokale radio- og tv-stationer og radio- og tv-stationer, der har sendetilladelse fra Radio- og tv-nævnet,
-
Medier, som modtager mediestøtte
er automatisk omfattet af medieansvarsloven.
Herudover kan andre medier, internetsider, undersider på sociale medier m.v. være omfattet, hvis de har anmeldt sig til Pressenævnet som medie og udkommer periodisk med nyhedsformidling (se hvilke på Pressenævnets hjemmeside).
Mediearbejdere har særlige privilegier i forhold til kildebeskyttelse, aktindsigt, privatlivsbeskyttelse og æreskrænkelser samt fritagelse for størstedelen af reglerne om behandling af persondata (GDPR). Definitionen af medier og journalistisk virksomhed er forskellig fra regelsæt til regelsæt. Du kan således som journalist, fotograf eller en anden slags mediearbejder nyde de særlige privilegier for mediearbejdere efter et regelsæt, men ikke efter det andet. Vurderingen af dette afhænger af, hvilket medie du er tilknyttet, eller hvor og hvordan dit arbejde påtænkes offentliggjort.
Ansatte på et nyhedsmedie, som er omfattet af Pressenævnets kompetence, nyder de fulde privilegier som mediearbejdere. Det samme gælder i vid udstrækning freelancere, som dokumentérbart løser en opgave for mediet – enten fast eller i forbindelse med enkeltstående opgaver.
Det betyder, at disse mediearbejdere har særlige adgange til aktindsigt, kan påberåbe sig kildebeskyttelse, kan protestere over dørlukninger og lignende hos domstolene samt undgå at iagttage de fleste regler fra GDPR. I forhold til det sidste bør du være opmærksom på, at mediet også skal tilmelde sig hos Datatilsynet, hvis mediets interne databaser og hjemmesider skal undtages fra GDPR.
Det er usikkert, i hvilken udstrækning mediearbejdere tilknyttet andre medier nyder de samme privilegier. DJ anbefaler derfor generelt, at medier tilmelder sig Pressenævnet, hvis de ikke automatisk er omfattet. Det gælder også helt små medier, fx bloggere, i det omfang det kan lade sig gøre.