Her er de tre nominerede til Cavlingprisen 2014
I alt tre journalistiske præstationer er i år nomineret til Dansk Journalistforbunds Cavlingpris. Vinderen offentliggøres den 9. januar 2015.
De nominerede er:
- Anders Legarth Schmidt, Politiken, for i en unik reportageserie at skildre nogle af Danmarks farligste psykisk syge patienters hverdag på et retspsykiatrisk afsnit.
- Morten Pihl, Jyllands-Posten, for serien ”Lægernes store tag selv-bord” om danske overlægers misbrug af forskningsmidler til private formål og manglende kontrol med brugen af forskningsmidlerne.
- Sebastian Gjerding, Henrik Moltke, Anton Geist og Laura Poitras, Dagbladet Information og freelance, for afdækning af de amerikanske og britiske efterretningstjenesters overvågning og aflytning i Danmark.
Cavlingkomiteen består af, Torben Møller, DR Midt & Vest, Lars Rugaard, freelance, Ida Ebbensgaard, DR, Kaare Sørensen, Berlingske og Kirsten Pilgaard, Nordjyske Medier (formand for komiteen).