Her er de seks nominerede til Cavling 2000
Seks enkeltpersoner eller team er indstillet til konkurrencen om dansk journalistiks største hædersbevisning, Cavlingprisen, der uddeles fredag den 12. januar.
- Lars Jørgensen, Torben Rask Laursen, Niels Christian Jung og Olav Skaaning Andersen, Ekstra Bladet, for deres indsats for at afsløre doping i dansk og international cykelsport.
- Kim Dahl Nielsen og Kasper D. Borch, Jydske Vestkysten, for afdækning af danske Golfkrigsveteraners sygdomme og lidelser og for at have påvist mulig sammenhæng mellem sygdommene og tilsvarende sygdomme hos deres børn.
- Bo Elkjær Olsen og Kenan Seeberg, Ekstra Bladet, for afdækning af det hemmelige, amerikansk-dominierede spionsystem Echelon, herunder materiale, der påviser samarbejde mellem den danske regering og Echelon.
- Lone Marie Pedersen, fagbladet Socialpædagogen, for afdækningen af udvisningen af de to jordanske flygtningebørn Nasra og Nidal. Lone Marie Pedersen rejste sagen, som derefter blevet taget op af samtlige landsdækkende medier.
- Nikolaj Thomassen, Henrik Larsen og Kristian Klarskov, Politiken, for afsløringer af en række skandaløse forhold omkring begravelser og bedemandsforretninger i Danmark.
- Søren Klovborg, DR-Nyheder, for hans hverdags-dokumentariske tv-reportager, bl.a. afsløringer af sundhedsfarlige ismaskiner på sygehuse, dyrlægers retur-kommission, fusk med økologiske æg og et forsikringsselskabs kritisable forretningsmetoder.