Her er de fem nominerede til Cavling 2011
Cavling-komiteen har i dag, 14. december 2011, nomineret følgende fem journalistiske præstationer til årets Cavlingpris:
- Ulrik Dahlin og Anton Geist, Information, for artikelserie om retsløse, unge statsløse, som på grund af fejlregistrering mistede retten til statsborgerskab.
- Line Holm Nielsen og Mads Nissen, Berlingske, for beretning i tekst og billeder om en dansk kvindes forsøg på at redde et nepalesisk barn med vand i hovedet.
- Claus Blok Thomsen, Michael Lund, Anders Legarth Schmidt og John Hansen, Politiken, for serien ”Dødtrætte piloter” om manglende flysikkerhed.
- Thomas Gösta Svensson og Kristian Kornø, Ekstra Bladet, for serie om gravide, der fik lykkepiller trods myndigheders og medicinalvirksomheders kendskab til alvorlige bivirkninger.
- Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F, for afdækning af kommuners ulovlige brug af private firmaer til at fratage borgere deres sygedagpenge.
Cavling-komiteen består af Torben Møller, Ida Ebbensgaard, Lea Korsgaard, Lars Rugaard og Kirsten Pilgaard.
Lea Korsgaard, der selv var foreslået til prisen, er fra i dag igen indtrådt i komiteens arbejde, da forslaget, der vedrører hende ikke længere er i spil til prisen.