Guide til de presseetiske regler

Pressenævnets funktion er at fastholde et højt presseetisk niveau i medierne. Det fungerer som et supplement til retssystemet, der kan pålægge straf, erstatning og godtgørelse. Det kan Pressenævnet ikke, men det kan dels udtale kritik af et medie og dels kræve, at et medie bringer et genmæle.

Pressenævnets kritik er ofte den mest effektive oprejsning for en person, der har følt sig krænket af et medie. Samtidig går det langt hurtigere at få behandlet en sag ved Pressenævnet end ved domstolene, og den krænkede får dermed afgjort sagen tættere på tidspunktet for offentliggørelsen af det, der var årsag til klagen. Desuden er det gratis at klage til Pressenævnet.

Den, der ønsker at klage over et medies brud på de presseetiske regler, skal sende klagen til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. Klagen skal være modtaget senest 12 uger efter offentliggørelsen af det, som klagen handler om*.

Hvis klagen drejer sig om DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder, skal den altid sendes direkte til den pågældende radio- eller tv-virksomhed.

Mediets svar på klagen kan indbringes for Pressenævnet, hvis klageren ikke er tilfreds. Det skal ske senest 12 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen fra mediet*.

Medieansvarslovens kapitel 7 beskriver Pressenævnets klagebehandling, og på Pressenævnets hjemmeside er der en vejledning til, hvordan man klager: pressenaevnet.dk

* Fristen gælder for klager over offentliggørelse efter 1. januar 2014. Indtil da er klagefristen 4 uger.

I 2012 afgjorde nævnet 110 sager. Typisk handler sagerne ved Pressenævnet om følgende:

• Forelæggelse af krænkende oplysninger overfor klager: Har klager fået tid nok til at svare?
• Brug af irrelevante oplysninger om for eksempel gamle domme, religion og race
• Unødvendig identifikation af klager (sløring/identifikationsoplysninger)
• Brud på aftaler og undladelse af at give relevante oplysninger
• Brug af personbilleder (enkeltpersoner) i forhold til sager af generel karakter
• Manglende eller mangelfuld berigtigelse
• Researchmetoder, der går tæt på privatlivet (skjult kamera, ophold på ikke-offentligt tilgængelige steder, brug af oplysninger fra sociale medier)
• Mangelfuld research (kontrol af oplysninger)
• Ensidig fremstilling af en sag

Hovedparten af de vejledende regler for god presseskik, som vi kender dem i dag, stammer fra 1981, mens andre går helt tilbage til 1960. Selve Pressenævnet blev oprettet ved lov i 1991 og har været aktivt siden 1. januar 1992.

De vejledende regler er senest blevet justeret i 2013 for at tage højde for den digitale udvikling i medierne og den måde, hvorpå medieforbruget har udviklet sig. Danske Medier og Dansk Journalistforbund ønskede, at reglerne skulle afspejle den medievirkelighed, der findes i dag, hvor

• nyhederne spredes hurtigere end nogensinde
• andre end professionelle leverer indhold til medierne
• børn er aktive mediebrugere og også leverer indhold til medierne
• brugen af skjult kamera og iscenesættelse er øget
• sociale medier bruges som kilder til information for medierne
• digitale medier er mere umiddelbart tilgængelige og søgbare end trykte medier

Pressenævnet bestemmer i stigende omfang, hvordan en afgørelse fra nævnet skal bringes. Nævnet kan for eksempel bestemme, om en afgørelse skal bringes på forsiden af et medie eller have en anden fremtrædende placering.

Et ”genmæle” betyder, at et medie skal rette faktuelt forkerte oplysninger, som det har offentliggjort for eksempel om en person eller en virksomhed. For at få ret til et genmæle, er det en betingelse, at de forkerte oplysninger indebærer en risiko for, at den omtalte lider økonomisk skade eller anden skade af betydning.

Den, som ønsker et genmæle, skal sende sit krav skriftligt til redaktøren af mediet, så det er modtaget senest 12 uger efter, at de forkerte oplysninger er blevet offentliggjort*.

Redaktøren af mediet kan bede den, der kræver genmæle, om selv at skrive det. Genmælet bør kun indeholde de nødvendige faktiske oplysninger.

Genmælet skal offentliggøres i mediet så hurtigt som muligt.

Hvis redaktøren afslår et krav om genmæle, skal klageren have besked hurtigst muligt. Klageren kan indbringe afslaget for Pressenævnet senest 12 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen fra mediet**.

Reglerne om genmæle er beskrevet i medieansvarslovens kapitel 6. Der er også en grundig vejledning om genmæle på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk, under punktet “Klagevejledning”. 

* Fristen gælder for krav om genmæle vedrørende informationer offentliggjort efter 1. januar 2014. Indtil da er fristen for krav om genmæle 4 uger.

** Fristen gælder for klager over afslag på genmæle, der er truffet efter 1. januar 2014. Indtil da er klagefristen 4 uger.