Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Genudsendte programmer på DR

Søg om rettighedsmidler for genudsendte programmer på DR

Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation fordeler rettighedsmidler for DR genudsendelser.

Hvor kommer midlerne fra?

Ifølge freelanceoverenskomsten mellem Danmarks Radio og Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation for produktion af TV- og radioudsendelser (inklusive udlandskorrespondenter) betaler DR en rundsum på 815.000 kr. årligt for genudsendelse af programstof udarbejdet af freelancere. Det gælder dog ikke for tekstning af fjernsynsudsendelser.

 

Læs her inden du søger:

Hvem kan søge?

Freelancere, der: 

  • har været ansat i henhold til freelanceoverenskomsten mellem DR og DJ (tjek din kontrakt), og
  • er ophavsmænd til programstof, som har været genudsendt på DR 1, DR 2 eller i radio i perioden 1. juni 2023 til og med 31. maj 2024

(gælder ikke genudsendelser i regionalprogrammer eller i nyhedsudsendelser).

Hvem kan ikke søge?

Følgende freelancere kan ikke søge, fordi de ikke har været omfattet af ovennævnte overenskomst:

  • Tekstere (er ansat på en anden overenskomst mellem DR og DJ),
  • Freelancere, der har arbejdet for et produktionsselskab, som har leveret til DR,
  • Fast- og tidsbegrænsede ansatte omfattet af overenskomsten for fastansatte i DR,
  • Selvstændige, der har leveret en ydelse til DR.

Hvornår er ansøgningsfristen?

Du kan søge d. 25. august - 11. september 2024.

Hvor meget kan jeg få?

Det kan vi ikke sige på forhånd. Vi fordeler rettighedsmidlerne på baggrund af analyser af tidligere honorarudbetalinger for genudsendelse fra DR af henholdsvis TV- og radio-programmer og de fremsendte indberetninger.

Hvad skal I bruge af dokumentation?

Dokumentation for freelance-arbejdet, som du søger for, i form af enten

  • kopi af kontrakt, eller
  • kopi af dokumentation for tidligere modtaget genudsendelseshonorar fra DR.

Indberetningen af genudsendelsestidspunkt(er) med angivelse af:

  • Programtitel og/eller udsendelsestitel,
  • Om det er et radio- eller TV-program, og
  • Dato for genudsendelse i perioden 1. juni 2023 – 31. maj 2024

Jeg kan ikke huske, hvad jeg har lavet. Kan I hjælpe mig?

Du kan få tilsendt en oversigt fra DR over egenproducerede TV-genudsendelser (med angivelse af programnavn) på DR1 og DR2 i ovennævnte periode. Det er den samme liste, som du finder ovenover på siden. Kontakt os, hvis du ønsker at få den tilsendt pr. mail rettighedsmidleridj@journalistforbundet.dk.

Vi har desværre ikke en tilsvarende oversigt for radio-programmer.

Bemærk venligst, at vi først behandler din ansøgning efter udløbet af ansøgningsfristen. Vi beder derfor om, at du sender spørgsmål og lignende til rettighedsmidleridj@journalistforbundet.dk.

 

Kan du ikke finde oplysninger på alle genudsendelser, er det nok, at du blot kan dokumentere én for TV/én for radio.

 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk