Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Lotte Sandberg Ladegaard

Journalist og konsulent

Om mig

Journalist og skribent, researcher, fotograf, projektleder, kursusleder og rådgiver med eget firma. Jeg skriver også projektansøgninger, laver evalueringer og hjælper organisationer med at dokumentere deres metoder, erfaringer og den udvikling, de er med til at skabe.

Mine specialer er børn, unge, mennesker i udsatte situationer, psykisk sundhed og psykisk sygdom, børnerettigheder, menneskerettigheder og international udvikling, men jeg laver også mange andre ting.

Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus i 1993.
I januar 2020 startede jeg på den netbaserede socialrådgiveruddannelse på UCL i Odense.

Jeg har været selvstændig konsulent og freelance-journalist siden 1999. Ind i mellem har jeg dog haft længere kontrakter og enkelte fastansættelser. Jeg har blandt andet været teknisk rådgiver og kommunikationskonsulent på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009), teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004), selvstændig freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005), journalist hos Red Barnet i København (1995-1999) og journalist på Ritzau (1993-1995).

I dag bor jeg i Vanløse, København, men rejser gerne efter opgaverne. 

Portfolio

Fast freelancer for Psykiatrifonden

Her har jeg for eksempel taget forsidefoto og skrevet to artikler om stigma ved psykisk sygdom.

Børne- og ungeredaktør på Point of View International - POV

https://pov.international/author/lotteladegaard/

"Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert

En dokumentation af tilgange, processer, best practices og erfaringer med Red Barnets projekt ”Børns beredskab mod vold og overgreb” om børns rettigheder, resiliens, handlemuligheder og dermed trivsel og læring i de danske skoler.

Et fælles sprog for svære ting - og behov for et langt, sejt træk

Ekstern slutevaluering af Red Barnets projekt “Børns beredskab mod vold og overgreb” om børns rettigheder, resiliens, handlemuligheder og dermed trivsel og
læring i de danske skoler.

THE ADVOCACY STRATEGY KIT

Et hæfte om, hvordan man mest effektivt udfører fortalervirksomhed. Hæftet henvender sig til projektmedarbejdere og andre, der ønsker at påvirke myndigheder til at ændre politikker eller praksis. 

En styrket indsats for udsatte og forældreløse børn

SOS Børnebyernes årsberetning for 2016.