Verdens bedste job
En tilværelse som freelance-korrespondent/udlandsfreelancer giver et spændende arbejdsmiljø med stor frihed og selvbestemmelse. Men du skal være villig til at leve med høje krav til fleksibilitet og alsidighed, og til at afskrive mange af de almindelige forbrugsgoder.
Af Jens Anders Wejsmark Sørensen, Amsterdam
“Jeg elsker mit job, og jeg er vildt taknemmelig over min hverdag, og den frihed og fleksibilitet jeg har, der jo passer fint med at være småbørnsfar – men du kan ikke leve en almindelig borgerlig tilværelse med alle de tilhørende forbrugsgoder,” fortæller Mathias Irminger Sonne, der siden 2009 har arbejdet som udlandsfreelancer i Berlin.
”Vi har to små børn, og min hustru er studerende, så det er mig, der skal trække læsset, og det lykkes da også med røven i vandskorpen,” tilføjer han. Mathias har rigeligt at lave, men han skal passe på, at han ikke bruger for meget tid på de dårligst betalte opgaver.
”Hermed mener jeg især kulturopgaverne til dagbladene, som jeg ellers rigtigt godt kan lide at lave. Men dem kan du under ingen omstændigheder leve af.” Han har erfaret, at han ofte skal retfærdiggøre, hvorfor noget internationalt kan være interessant for danske læsere.
Men jeg er privilegeret i forhold til mange af mine korrespondentkolleger i andre lande, da der jo er en generel accept af, at Tyskland er os vedkommende, og det er derfor relativt nemt for mig, at få opgaver
Mathias Irminger Sonne
Rasmus Bøgeskov Larsen har været udlandsfreelancer siden 2009, hvor han med Politiken som primære kunde flyttede til Libanon, og sidenhen til Kairo. Han har ingen umiddelbare planer om at flytte tilbage til Danmark fra et land, hvor han som udlænding er blevet modtaget med åbne arme.
”Men det afhænger meget af situationen, for det er bestemt ikke blevet nemmere at få det til at hænge sammen,” siger han. Rasmus har dog den fordel, at kunne leve billigt i Egypten, og at han som udlænding ikke betaler skat.
”Størstedelen af det jeg laver er reportager, hvor der skal lægges en del arbejde i at finde og skrive den unikke historie. Jeg trækker i langt mindre grad end før på min almene viden ved at bo her,” siger Rasmus. Han har tænkt meget i, hvordan han kan bruge den nuværende situation som udlandsfreelancer til at stille sig mere fordelagtig i fremtiden.
”Jeg har blandt andet brugt en del tid på at lære arabisk.” Derudover har han investeret masser af timer i medieprojektet Korrespondenterne, der med en samling af omkring 25 freelance-korrespondenter arbejder for en styrkelse af danske udlandsfreelancere og den dansksprogede udlandsjournalistik.
Ayna Palm flyttede ud som nyuddannet journalist i 2006, men efter et par år i Cambodja fik hun tilbudt fast job på Borgen, og det syntes hun ikke, at hun kunne sige nej til.
”Selvom det var et godt og interessant job, så opdagede jeg hurtigt, at det var svært for mig, at gå fra dækningen af De Røde Khmerer og krigstribunaler til en udelukkende dansk kontekst. Så i 2009 flyttede hun med sin mand til Bangkok.
"Jeg kan mærke, at jeg er gladest, når jeg skriver fra og om det store udland,” siger hun. På grund af den politiske situation i Thailand og nabolandene har hun masser at spændende journalistiske opgaver for aviser, magasiner, TV og radio.
”Jeg elsker mit job, og jeg elsker, når de ringer fra Danmarks Radio.” Og Anya har bestemt ikke noget imod at arbejde meget, når der er meget – for hun ved også, at der ofte efterfølgende kommer en periode med færre opgaver.
”Jeg får kun stress, når jeg ikke har nok at lave,” fortæller Anya Palm. Hun er i øvrigt klar til at byde nye freelancekolleger velkommen til Bangkok og Thailand.
”Jeg sælger faktisk mere, når der er andre freelancere herude, og da jeg lige nu er meget alene om opgaverne, kan jeg ikke dække det hele.”