TEMA: Sådan realiserer du dine drømmeprojekter
For mange freelancere er det lysten og trangen til at føre egne drømmeprojekter ud i livet, der bliver tungen på vægtskålen, når lønmodtagerjobbet vælges fra. Men hvorfor går det ofte ikke som ønsket?
Hvad hindrer det, og hvordan får man psyke tid og energi til at forfølge drømmene, så butikken ikke ender med at blive den rene rugbrødsmaskine.
Dette drømmetema går i dybden og besvarer nogle af spørgsmålene. Mød erhvervspsykologen, netværkseksperten, specialisten i vinderpsykologi og tre freelancekolleger, der er gode til at leve drømmene ud – og ikke mindst skaffe sig penge til dem.
Frygt er drømmenes værste fjende
Den vigtigste grund til at gå efter drømmen er ikke målet, men den råstyrke, som vejen mod det efterlader. Energien, motivationen og den fortælling, som alle udfordringerne bygger op. Psykolog, ledelsesrådgiver og olympisk bronzevinder i roning med speciale i vinderpsykologi Lars H. Nielsen, giver dig råd til, hvordan.
Derfor er drømmeprojektet vigtigere end din næste deadline
Frie fugle flyver højt og tør ofre trygheden for at forfølge drømmene. Alligevel er det langt fra alle, der får prioriteret drømmeprojekterne så højt, som de havde håbet. Rugbrødsopgaverne tikker pludselig ind og stjæler tid og plads i butikken. To eksperter giver dig her deres grunde til, at du alligevel skal prioritere drømmene.
Guide: Sådan skaffer du tid og råd til drømmeprojekterne
Det kræver disciplin, planlægning og benarbejde at få drømmene op af skuffen og forfølge dem i virkeligheden. Drømme kræver tid, penge og en god portion is i maven. Og så kan det være en god idé at alliere sig med gode partnere. Her er en guide til, hvordan du får tid, råd og mod til at gøre dine drømmeprojekter til en del af forretningen.
Drømmeprojekterne får mig til at føle, at det er mig, der styrer butikken
Freelancefotojournalist SARA GALBIATI har en aftale med sig selv om at forfølge drømmene ved at lave to større egne projekter om året uden krav om at afsætte dem til et konkret medie.
Succes med det skæve og skøre
Freelancejournalist EA ØRUM har efterhånden lavet et hav af egne drømmeprojekter. En rejse til grønlandske Ilulissat 300 km nord for polarcirklen for at opleve solen vende tilbage, en spørgeskemaundersøgelse med sine ekskærester, som hun omsatte til en radiodokumentar og magasinartikler. Og så flyttede hun for et halvandet siden på plejehjem for at opleve alderdommen på egen krop.
'Click a story' er Nina's drømmeprojekt
NINA VINTHER ANDERSEN sagde jobbet som pressechef hos Deloitte op for igen at blive selvstændig. Nu er hendes indkomst usikker, men til gengæld er der plads til drømmeprojektet "Click a story".