Systemet er fyldt med huller
Flere freelancere oplever, at de ikke kan sygemelde sig eller ikke får den dækning fra det offentlige, de har krav på. Lønmodtagere, selvstændige og kombinatører ryger i forskellige fælder, men generelt er det især et stigende problem at få hjælp i forbindelse med "gråzonesyg-domme" som stress. Og det er blevet en næsten umulig kamp at få tilkendt førtidspension.
Af Karin Bech
Lone Malm, socialrådgiver i Dansk Journalistforbund, har travlt. Og hun har desværre særligt travlt med at hjælpe mange freelancere, der er blevet syge og har svært ved at få den hjælp fra det offentlige, som de er berettiget til.
“Et af de store problemer er, at systemerne ikke forstår den måde, freelancere arbejder og er aflønnet på. Og efter alt er blevet digitaliseret, er tidligere muligheder for fleksibilitet i sagsbehandlingen væk.”
“Man opererer kun med lønmodtagere, der har en fast arbejdsgiver, og selvstændige med cvr-nummer. Lønmodtagere med mange skiftende arbejdsgivere og kombinatører med både A- og B-indkomst, passer ikke ind i kasserne", siger Lone Malm og forklarer, at problemerne er særligt slemme for kombinatører:
“Kombinatører får enten beregnet sygedagpengene ud fra A- eller B-indkomsten - ikke det samlede beløb. Derfor risikerer de at lande på en meget lav sygedagpengesats, eller måske slet ikke at have tjent nok til at opfylde beskæftigelseskravet.”
22 uger er en kritisk grænse
Uanset hvordan man driver sin freelancebiks, bør man kunne få sygedagpenge fra det offentlige i op til 22 uger inden for en periode på ni måneder. Er man syg længere, skal kommunen vurdere, om sygedagpengeperioden kan forlænges ud over 22 uger. Det lyder nemt - men det er det ikke.
Pas på de famøse "forlængelsesbestemmelser"
Et af de store problemer, mange løber ind i, er, at de efter 22 ugers sygdom ikke får forlænget deres ret til sygedagpenge, fordi de ikke opfylder en af de syv såkaldte "forlængelsesbestemmelser" (se sygedagpengelovens § 27, stk. 1-7 her).
Det er vigtigt, at lægen skriver det rigtige
En af forlængelsesbestemmelserne fordrer, at lægen i lægeerklæringen skal skrive en ret sikker dato for, hvornår den sygemeldte kan begynde at arbejde igen. Ellers bliver retten til sygedagpenge ikke forlænget.
“Det er ikke alle læger, der er klar over, hvordan de skal udtrykke sig i en lægeerklæring”, siger Lone Malm. “Området er kompliceret, så hvis der er nogen som helst tvivl, er det en god ide at kontakte os i DJ, før papirerne bliver udfyldt”.
"Gråzone"-sygdomme er et stigende problem
“Vi oplever også, at kommunerne arbejder med et meget snævert sygdomsbegreb”, siger Lone Malm. "Medlemmer med kendte og velbeskrevne diagnoser som kræft har langt bedre muligheder for at få forlænget deres sygedagpenge end medlemmer med mere diffuse lidelser."
Med mere diffuse lidelser mener Lone Malm fx problemer med bevægeapparatet eller psykiske lidelser som stress, forklarer hun:
"Desværre er det sådan, at medie- og kommunikationsbranchen er præget af højt tempo, stor omskiftelighed og mange krav, og derfor bliver mange af vores medlemmer sygemeldt som følge af arbejdsrelateret stress og stressrelaterede depressioner. Her kan det være svært at få en prognose for, hvornår man er rask og til rådighed, og vi oplever derfor, at det ofte er svært for disse medlemmer at få forlænget sygedagpengene ud over de 22 uger."
Førtidspension er en by i Rusland
Lykkes det ikke at få forlænget sygedagpengene - og er man stadig syg - er næste skridt jobafklarings- eller ressourceforløb.
Med de seneste års lovændringer er det nemlig blevet næsten umuligt at få tilkendt førtidspension. Og for folk under 40 år er det i praksis helt umuligt - med mindre man er blevet en ren grøntsag.
Praktik med egen seng
Jobafklarings- og ressourceforløbene har fx resulteret i nye begreber som "sengepraktik", hvor alvorligt syge bliver tvunget i virksomhedspraktik helt ned til nogle få timer om ugen - med egen medbragt seng.
Den slags sker også for medlemmer af Dansk Journalistforbund. Fx talte Lone Malm for nylig med et medlem, der skulle arbejdsprøves i praktik én time om ugen.
Kommunerne sjusker med sygedagpenge
Ifølge Ugebrevet A4 får hver sjette medhold i Ankestyrelsen, når de klager over kommunens vurdering af deres ret til sygedagpenge. Når det gælder vurderingen af uarbejdsdygtighed har Ankestyrelsen alene fra juni 2014 til juni 2015 omgjort op til 36 % af de foreliggende sager. Læs også artiklen "Kommunerne sjusker med sygedagpenge"
Alle freelancere bør tegne en tab af erhvervsevne-forsikring
På baggrund af alle de sager om freelancere, Lone Malm arbejder med, har hun ét stort ønske. Nemlig at alle freelancere husker selv at tegne en forsikring, der dækker ved længere tids tab af erhvervsevne:
“Mange freelancere er ikke opmærksomme på, hvor vigtigt det er selv at sikre sig en fast indtægt, hvis de bliver ramt af sygdom og ulykker, der giver langvarig uarbejdsdygtighed. Det er der sådan set også mange fastansatte, der ikke er, men de er ofte dækket af gruppelivsordninger via deres overenskomst", siger Lone Malm.
"Hvis en freelancer bliver ramt af langvarig sygdom og hverken kan få forlænget sine sygedagpenge eller selv er dækket af en forsikring, kan konsekvensen være, at freelanceren først må overleve ved at sælge næsten alle sine værdier - fx huset og bilen - og derefter må ty til at få kontanthjælp fra det offentlige. Her kan månedlige udbetalinger fra en tab af erhvervsevne forsikring gøre en stor forskel" siger Lone Malm.
Kontakt DJ hvis du bliver alvorligt syg
Ring til Dansk Journalistforbund på 33 42 80 00 og bed om at snakke med socialrådgiveren, hvis du har problemer med at sygemelde dig. Brug også socialrådgiveren, hvis du bliver alvorligt syg og har brug for at sikre dig, at formaliteterne er i orden.
Artiklerne i dette tema er udarbejdet som generelt informationsmateriale. Ud over information fra Dansk Journalistforbund og Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog er teksterne baseret på informationer fra en række kilder, som skribenten finder troværdige, fx ATP, borger.dk, forsikring & pension, Finanshuset, Uvildige og Ugebrevet A4. Informationerne er ikke tilpasset medlemmernes personlige forhold og kan ikke erstatte individuel rådgivning. Emnet er er kompliceret, og regler og praksis ændres løbende - kontakt Dansk Journalistforbunds socialrådgiver eller jurister, hvis du har brug for personlig rådgivning.