Prispolitik for undervisere
FreelanceGruppens prispolitik for aflønning af undervisere på gruppens kurser.
FreelanceGruppen står bag mange kurser til sine medlemmer. Vi arbejder på at gøre kurserne så fagligt relevante og inspirerende som muligt. For at få lagt en ramme om kurserne, har vi besluttet følgende:
Prispolitik
- FreelanceGruppens priser bygger på UPDATES prispolitik.
- Undervisningshonoraret er fritaget for moms.
- Lærere og undervisere får transporten betalt med et beløb der svarer til DSB-standardtakst.
- En kursusleder, lærer, oplægsholder aflønnes per undervisningsdag med 9.000 kroner - her er forberedelse inkluderet.
- Hvis der er to undervisere på heldagskursus, aflønnes de med højst samlet 14.000 kroner.
- Halvdagskurser aflønnes med 6.500 kroner
- Foredrag aflønnes med max. 3.500 kroner.
- Aftalen sendes til aktuelle lærere, oplægsholdere og kollegaer, som står bag kurserne.
Der er en anden takst, når det gælder seminar-oplægsholdere. Som lærer på seminaret er oplægsholderen velkommen til at spise middag, overnatte og deltage i det øvrige program.
FreelanceGruppens kurser:
- Er rettet mod FreelanceGruppens medlemmers behov for efteruddannelse, som inspiration og som teknisk og praktisk kunnen.
- Er korte. Vi holder gerne 1, 2 eller 3 dages kurser. De tre dage kan med fordel fordeles over længere tid. Filosofien er, at freelancerne skal kunne passe deres arbejde og dygtiggøre sig.
- Er eksterne. Vi holder kurserne både i København og Århus. Medlemmerne må selv sørge for overnatning og bespisning ud over kursustiden.
- Har gode undervisere. Vi tager gerne imod gode ideer til brugbare kurser, og vi opsøger selv egnede lærere.
- Underviserne får en deltagerliste nogle dage før kurset, og kan henvende sig direkte til deltagerne i forbindelse med opgaver/lektier.
- På kurserne stiller vi lokale og materiel til rådighed. Vi sørger også for, at der er kaffe/the og frugt samt frokost og efterfølgende kaffe/the og frugt/kage.
- Er gratis for medlemmer, dog betaler deltagerne selv deres transport og ophold. I samarbejde med DJUK får vi resterende deltagere fra A-kassen og andre, som kan bruge kurset.
- Er åbne for, at nogle kurser kun kan omfatte 10-12 deltagere, andre 20-25.