Vidste du, at du kan gå på dagpenge uden at lukke virksomheden?

For nylig bragte FreelanceGruppen en artikel om freelancere og selvstændiges frustration over dagpengesystemet, som kom til udtryk i DJ’s store freelanceundersøgelse. Frustrationen kommer af den åbenlyst urimelige forskelsbehandling, der ligger i reglerne for social sikring – og af, at det generelt er totalt uigennemskueligt terræn, man begiver sig ind i, når man overvejer om (supplerende) dagpenge kunne være en midlertidig løsning på arbejdsmangel.

Nogle selvstændige vælger a-kassen fra, fordi de ikke tror, den er relevant for dem. Man skal jo lukke virksomheden for at gå på dagpenge. Det er der ikke mange, der har lyst til. Særligt hvis man har meget udstyr i sin virksomhed, kan det være en bøvlet og dyr affære at afvikle det hele. Men også af andre grunde kan det give problemer – både identitetsmæssigt og praktisk i forhold til kunderne, hvis man lukker cvr-nummeret.

480-timersreglen

Der er ingen tvivl om, at dagpengesystemet er både uretfærdigt og indviklet, hvis man har cvr-nummer. Men der er faktisk en mulighed for at beholde sin virksomhed, selvom man går på dagpenge. Den mulighed kaldes 480-timers reglen.

Hvis man ikke har en ”gammel dagpengeret” – altså har været på dagpenge inden for de seneste par år, uden at bruge hele sin dagpengeperiode – så skal a-kassen vurdere, om ens virksomhed tæller som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Gælder det første, skal man afvikle virksomheden, gælder det sidste, kan man beholde den, mens man er på dagpenge.

For at virksomheden kan tælle som bibeskæftigelse, skal man opfylde en række betingelser.

LÆS AJKS FORKLARING HER

Den vigtigste betingelse er den såkaldte 480-timersregel: Inden for de seneste seks måneder skal man have haft gennemsnitlig mindst 80 timers lønmodtagerarbejde pr måned. Der skal være mindst én lønmodtagertime i hver måned. Det nytter altså ikke at knokle 480 lønmodtagertimer af i løbet af to-tre måneder og så søge dagpenge, hvis man i de foregående måneder kun har arbejdet på faktura.

Som lønmodtagertimer tæller både a- og b-indkomst, som er indberettet til indkomstregistret af en arbejdsgiver. Kort sagt alt, der ikke er faktureret via cvr-nummer. Hvis man modtager honorar som a- eller b-indkomst, bliver det omregnet til timer med en sats på cirka 260 kr./time.

Konvertér i tide

Det betyder også, at hvis man begynder at miste kunder i virksomheden og ikke umiddelbart kan erstatte dem, kan det være en overvejelse værd at se sig om efter lønmodtagertimer, mens man forsøger at holde butikken oven vande. Det kan være honorarlønnede opgaver (så længe det udbetales som a- eller b-indkomst og ikke på faktura, samt er indberettet til indkomstregistret) eller det kan være fx vikar- eller deltidsansættelser inden og uden for branchen.

På den måde kan man ”konvertere” sin virksomhed fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse over en periode – og hvis man til den tid stadig ikke har fået opgaver nok, kan man altså gå på dagpenge uden at lukke og slukke helt i virksomheden.

Urimelige - politisk bestemte - regler

Selv hvis man bliver godkendt til at beholde sin virksomhed som bibeskæftigelse, mens man er på dagpenge, er der selvfølgelig yderligere regler, der diskriminerer os freelancere. Blandt andet, at de 30 ugers supplerende dagpengeret tikker konstant, mens man som ren lønmodtager kun bruger af klippene i de uger, man ikke har tilstrækkelig indtægt.

Det er ikke AJKS, der har opfundet hverken den eller de andre dagpengeregler, som spænder ben for freelancere og selvstændige. De er politisk bestemt. Derfor er det også de politisk valgte i DJ’s hovedbestyrelse og AJKS’ bestyrelse, der skal arbejde på at få ændret de mangle uretfærdigheder i det sociale sikringssystem. FreelanceGruppens bestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe, der presser på for, at de politisk valgte holder fokus på vores vilkår.