Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Videreudnyttelse: 3 ting, du skal holde øje med i freelancekontrakten

Har du svært ved at gennemskue faldgruberne i mediehusenes videreudnyttelsesaftaler? FreelanceGruppens formand Sus Falch og DJ’s advokat Anders Sevel Johnsen forklarer her, hvad en underskrift på freelancekontrakterne betyder for dig i praksis..

Martin Kurt Haglund

Martin Kurt Haglund

Mediehusenes freelancekontrakter er som et dejligt tag-selv-bord for udgiverne. De kan vælge de retter, de bedst kan lide, og spise dem igen og igen uden at betale ekstra for maden eller kokkens arbejdstid. Eller med andre ord: når du først har skrevet under på en freelancekontrakt, så kan mediehuset genoptrykke dine værker igen og igen uden at spørge om lov. Og de kan gemme dit værk i ti år for at udgive det i et medie, der slet ikke er opfundet endnu. Selvom der har været meget debat om kontrakterne i de senere år, er de faktisk ikke nogen ny opfindelse.

"Freelancekontrakterne har været der i mange år, de var der også, da jeg var fastansat i Bonnier Specialmagasiner fra 1988-96", fortæller FreelanceGruppens formand Sus Falch.

Sagen er bare, at kontrakterne med årene er blevet mere vidtrækkende og dermed har medført væsentligt ringere vilkår for freelancere og selvstændige end tidligere.

"Dengang måtte medierne udnytte stoffet i de blade, de havde, eller versionere det til andre sprog. Men da kendte man videreudnyttelsen, og det var ikke personfølsomt stof. Honorarerne var også bedre, end de er i dag. Det er det skred, der er sket", forklarer Sus Falch, som bruger en del af sin arbejdstid på at gøre både nye og gamle freelancere opmærksomme på faldgruberne ved kontrakterne. Den positive side er, at de kan forhandles.

Når én freelancer lykkes med at forhandle en kontrakt til det bedre, kan det fungere som en løftestang for andre freelancere til at komme igennem med nogle krav i en forhandling.

Men hvad står der egentlig i kontrakterne, og hvilke konsekvenser kan det få for dig og dine kilder? Her er tre ting, du skal være særligt opmærksom på, hvis du bliver præsenteret for en kontrakt:

1. Hvordan sikrer du hensynet til dine kilder?

Et af de store problemer, freelancerne får på grund af mediernes ret til at videreudnytte materiale, er, at det stadig er dig som freelancer, der skal sikre kildens rettigheder. Og det kan være svært, når du ikke ved hvor eller hvornår, dit stof kan blive genbrugt.

"På samme måde som vi selv gerne vil vide, hvor vores ansigter og vores ord bliver vist henne, så vil kilderne også gerne vide det. Det er vigtigt at betrygge kilderne, og det er vigtigt i forhold til freelanceren, for har man en gang undladt at sikre sig, risikerer man at miste sit kildenetværk", forklarer Sus Falch. I allerværste fald kan et tillidsbrud mellem en kilde og en freelancer ende i et civilt søgsmål.

På samme måde som vi selv gerne vil vide, hvor vores ansigter og vores ord bliver vist henne, så vil kilderne også gerne vide det.

Sus Falch, formand for FreelanceGruppen

Du skal som freelancer, uanset om du er journalist eller fotograf, altid forklare kilden hvad videreudnyttelsesaftalen kan betyde for dem i praksis. Eller endnu bedre: genforhandle den del af kontrakten med mediehuset, hvis du arbejder med personfølsomt materiale.

"For det første skal man prøve at få begrænset videreudnyttelsen så meget, som man kan. Man kan også stille krav om, at det ikke må videreudnyttes på medier, der ikke er opstået endnu, hvis det fx. afviger meget fra den portefølje, mediehuset har, eller at det slet ikke må videreudnyttes", uddyber Sus Falch.

2. Hvem har ret til at sælge dit stof?

Indhegningen af videreudnyttelsesretten behøver ikke kun dreje sig om kildens behov, det kan også være, at du gerne selv vil bevare ophavsretten til den del af dit stof, du måske senere vil udgive i bogform. 

Ifølge ophavsretsloven har du som ophavsmand rettighederne til dit eget materiale. Det er rettigheder, du kan videresælge ved at dele dem op på flere mulige måder, fx. geografisk, tidsmæssigt, til papir eller digitalt. Det er det, der sker, når du skriver under på freelancekontrakterne: Du overdrager visse af dine udnyttelsesrettigheder til mediet. Ifølge ophavsretslovens paragraf 3 må dit stof aldrig blive brugt i en krænkende sammenhæng, dvs. at mediet ikke må bruge det til politisk, religiøs eller kommerciel brug. Men de mange redaktionelle udnyttelsesrettigheder overdrager du til mediet, når du skriver under.

Sådan kan det se ud i kontrakten
”Ved nærværende aftale overdrager Leverandøren den fulde brugsret til det tilbudte redaktionelle materiale til AM (Aller Media, red.), som ud over at kunne bruge det redaktionelle materiale i AM, også ubegrænset og vederlagsfrit kan overdrage/sælge det tilbudte redaktionelle materiale – til virksomheder inden for AH (Aller Holding, red.) i Danmark – som kan bruge det tilbudte redaktionelle materiale i alle former for medier, det være sig p.t. kendte som ukendte medieformer, herunder – men ikke begrænset til – printmedier, digitale medier og elektroniske medier.”

Kilde: Kontrakt fra Aller Media

Det krænker freelancerne som faggruppe, hvis der kommer en udbredt opfattelse i befolkningen af, at du aldrig kan vide, hvor det, du har krænget dit hjerte ud med, kommer til at stå, eller i hvilken forbindelse dit foto vil blive bragt. Det er et stort problem.

Anders Sevel Johnson, advokat i DJ

3. Hvor ender dit materiale?

Som udgangspunkt får mediehuset ret til at sælge dine artikler videre - uden at du får ekstra betaling for det - hvis du skriver under på kontrakten i deres nuværende form. Det betyder, at et foto, du har taget, pludselig kan dukke op i et norsk blad, eller at en artikel, du har skrevet, pludselig dukker op i et andet dansk medie, som du ikke selv har haft noget med at gøre. For at undgå det, er der nogle helt særlige ord og formuleringer, du skal være opmærksom på, når du får en kontrakt i hånden.

Vi har bedt DJ’s advokat Anders Sevel Johnsen om at kigge to freelancekontrakter fra henholdsvis Benjamin Media og Aller koncernen igennem og pege på et punkt i hver, der er særligt problematisk.

Sådan kan det se ud i kontrakten
"(Mediets navn) kan oversætte indhold m.v. med henblik på offentliggørelse i udlandet, ligesom (mediets navn) kan overdrage og sælge rettighederne til tredjemand.  (Mediets navn) er således berettiget til en hvilken som helst brug og anvendelse af det af Leverandøren for Benjamin producerede redaktionelle materiale."

Kilde: Kontrakt fra Benjamin Media

Det mener advokaten:
"Det er grænseoverskridende, når der står, at de kan '...overdrage og sælge til tredjemand...'. Det er en speciel konstruktion, at man leverer noget til Benjamin Media, som så ikke er den reelle aftager. Mediet kan overdrage det til hvem, de vil, og det er uden tidsbegrænsning. Udfordringen er ikke kun, at aftalen er evigt gældende, men mere at mediet kan overdrage til enhver - og at du som journalist eller fotograf ikke kan sige, at det ikke må videreudnyttes. Det krænker freelancerne som faggruppe, hvis der kommer en udbredt opfattelse i befolkningen af, at du aldrig kan vide, hvor det, du har krænget dit hjerte ud med, kommer til at stå, eller i hvilken forbindelse dit foto vil blive bragt. Det er et stort problem."

Udfordringen, er ikke kun, at aftalen er evigt gældende, men mere at mediet kan overdrage til enhver - og at du som journalist eller fotograf ikke kan sige, at det ikke må videreudnyttes.

Anders Sevel Johnson, advokat i DJ

Sådan kan det se ud i kontrakten
"Ved Aller Holding A/S (herefter kaldt AH) forstås virksomheder, hvoraf mindst 50 % ejes direkte eller indirekte af AH. Til AH regnes endvidere de til enhver tid værende virksomheder, hvormed AH virksomheder – direkte eller indirekte – har indgået et samarbejde, et forretningsmæssigt samarbejde eller har etableret en strategisk alliance. AH udøver p.t. virksomhed i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Evt. senere tilkommende lande vil også være omfattet af denne aftale og begrebet AH."


Kilde: Kontrakt fra Aller Media

Det mener advokaten:
"Der er flere medier, som har ret til intern videreudnyttelse inden for koncernen, eller i hvert fald inden for samme selskab, men her har man taget skridtet videre og sagt 'forretningsmæssigt samarbejde' og 'strategiske alliancer'. En koncern er et juridisk begreb, men et 'forretningsmæssigt samarbejde' og en 'strategisk alliance' kan være alt muligt. Der skal formentligt ikke særligt meget til, inden mediet kan påstå, at der er en alliance eller et samarbejde. Barren er lavere for hvornår, noget er en alliance eller et samarbejde, end hvornår noget hører ind under en koncern. Herudover kan nye virksomheder komme til løbende, så du aldrig ved, hvor dit materiale kan ende."

Her kan du finde mere hjælp og viden

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.