Vi skal vælge ny forbundsformand i 2015
Mogens Blicher Bjerregaard har, efter 16 år i formandsstolen, meddelt at han trækker sig på det kommende delegeretmøde.
På Hovedbestyrelsesmødet den 27. januar 2015 orienterede Mogens Blicher Bjerregaard den øvrige hovedbestyrelse om sin beslutning om at træde tilbage som formand. Tilbage fra et DJ som har været under store forandringer i løbet af hans formandsperiode.
Næstformand Lars Werge meldt sig på banen som formandskandidat
Om baggrunden for sit kandidatur skriver Lars Werge blandt andet på sin Facebookprofil.
"Efter fire år som næstformand under Mogens føler jeg mig klar til opgaven med at stå i spidsen for et fagforbund, der skal fortsætte med at udvikle sig. Som jeg gerne vil fortsætte med at udvikle.”
Kend kandidaten
Det er Lars Werges plan at komme bredt ud til medlemmerne inden valget finder sted i april. På Facebookprofilen skriver han:
”I de kommende måneder, håber jeg, at jeg vil rå rig lejlighed til at tale med medlemmer landet over. Jeg har meldt min deltagelse i kredses og specialgruppers generalforsamlinger, og der bliver forhåbentlig mulighed for at deltage i andre møder med medlemmerne på arbejdspladser og ved gå-hjem-møder.”
Du kan regne med at få mulighed for at møde Lars Werge på FreelanceGruppens generalforsamling den 28. februar 2015 i Kolding.
Kommentarer