Gå til hovedindhold
Bliv medlem

”Vi kunne være uenige på en ordentlig måde”

Under den tidligere formand Kristian Melgaard – der for nylig er død, 70 år gammel – blev FreelanceGruppen den største specialgruppe i DJ. Melgaard stod i spidsen for en historisk ”fredsaftale” mellem FreelanceGruppen og DJ og for at omstille FreelanceGruppens arbejde til en ny medievirkelighed.

foto

Mikael Hjuler Kristian Melgaard (formand for FreelanceGruppen 1997-2000 og 2007-2011) i midten i hvid skjorte, ved siden af Jan Winsløw (formand for FreelanceGruppen 1994-1997). Fra venstre ses forhenværende bestyrelsesmedlemmer Per B. Jensen, Morten Friis (med ryggen til) og Jens Rossen. Siddende til højre norske Ann-Margrit Berge, i samtale med Mette Curdt (formand for FreelanceGruppen 2000-2001). Billedet er taget under Nordisk Freelanceseminar, formentlig i Sjusjön, Norge, 1999.

Kristian Melgaard var formand for FreelanceGruppen fra 1997-2000 og igen fra 2007-2011 – to perioder, der kom til at forme både FreelanceGruppens forhold til DJ og FreelanceGruppens håndtering af en ny medievirkelighed. Melgaard døde 9. april 2020, 70 år gammel.

Retten til freelanceorganisering

Da Kristian Melgaard blev valgt til formand første gang, var det i en tid, hvor antallet af freelancere var i vækst – i 1998 rundede FreelanceGruppen 1.000 medlemmer, heraf 396 kvinder og 679 mænd.  

Fokus på kollektive aftaler for og faglig organisering af mediearbejdere uden fast ansættelse var også i vækst i denne periode – på godt og ondt. Samme år som Melgaard blev valgt til formand, var Konkurrencerådet nemlig for første gang ude med riven efter de vejledende vilkår. De blev kendt i strid med konkurrenceloven, men afgørelsen blev siden omstødt af konkurrenceankenævnet i 1999.

Ankenævnets afgørelse var en stor sejr for FreelanceGruppen. Den slog nemlig fast, at et fagforbund har ret til at vejlede sine medlemmer i løn- og arbejdsforhold, selvom der ikke er kollektive overenskomster på det givne område – og kan varsle kollektive kampskridt for freelancere og i det hele taget gøre sædvanlig brug af den kollektive arbejdsret.

Under Melgaards første periode som formand blev et andet afgørende skridt for organisering af freelancere taget: DJ’s optagelseskriterium om tre års dokumenteret journalistisk indtægt blev sat ned til først 12 måneder, og siden tre måneder. Dermed fik FreelanceGruppen mulighed for at organisere kolleger tidligere i deres arbejdsliv.

Skjoldenæsholmaftalen

Som en af de sidste gerninger i sin første periode var Melgaard med til at indgå den berømte og berygtede Skjoldenæsholmaftale, en slags fredstraktat mellem FreelanceGruppen og DJ efter mange års konfliktfyldt forhold. Om denne aftale skrev Melgaard i jubilæumspublikationen i anledning af FreelanceGruppens 25 år i 2002:

”4. og 5. januar 2000 mødtes DJ’s daglige ledelse med FreelanceGruppens bestyrelse på det noget forfaldne Skjoldenæsholm Slot mellem Roskilde og Ringsted. Formålet var at snakke ud om de mange misforståelser, frustrationer og uenigheder mellem gruppen og forbundet – og især at finde en måde, hvorpå vi kunne etablere et professionelt samarbejde. Vi lavede en aftale om, hvordan vi kunne være uenige på en ordentlig måde. Skjoldenæsholmaftalen markerede et skifte i holdningen til FreelanceGruppen. For første gang i de 23 år, FreelanceGruppen dengang havde eksisteret, oplevede vi, at vi blev taget alvorligt – at vi havde en plads i forbundets organisation, og at der blev lyttet til os.”

Allerede i sommeren 2000 gik det dog galt: Der blev forhandlet overenskomst på Berlingske, hvor de fastansatte var klar til at give virksomheden lov til at videresælge journalistisk indhold, hvad der også gjaldt freelancestoffet – men freelancerne blev ikke taget med på råd.

”Vi var mildt sagt rasende,” skrev Kristian Melgaard om forløbet. FreelanceGruppen krævede at få sagen taget op i Hovedbestyrelsen og blev efter lange tovtrækkerier inddraget i forhandlingsprocessen på Berlingske, men uden at der kom det store ud af det:

”Videresalgsaftalen på Berlingske var det hidtil hårdeste anslag mod freelanceres arbejdsvilkår på hele dagbladsområdet, ja, på hele det trykte område. Vi tabte slaget – et flertal bestående af fastansatte HB-medlemmer godkendte videresalgsaftalen. Det kunne vi ikke ændre på, men vi fik dog understreget, at der er en klar sammenhæng mellem faste og fries arbejdsvilkår.”

Ny medievirkelighed

Kristian Melgaard blev afløst på formandsposten af Mette Curdt i 2000, men genvalgt som formand i 2007. I de mellemliggende år havde FreelanceGruppen haft fem forskellige formænd – og mediemarkedet havde været lige så omskifteligt. De tider, hvor mange freelancere havde kunne tage relativt gode priser for deres arbejde, var kommet under pres af et stigende antal frivilligt og ufrivilligt frie fugle.

Store medievirksomheder gennemførte i starten af 00’erne den ene fyringsrunde efter den anden, og i 2002 udgav Kreds 4 rapporten “Opbrud – ad mange spor”. Rapporten konstaterede, at udlicitering og øget vilje blandt medievirksomheder til at bruge “frie agenter” burde give flere muligheder for DJ’s freelancere, men tværtimod virkede det til, at freelancemarkedet var blevet “særdeles hårdt”.

Indkomstgennemsnittet for freelancere var generelt i fald efter årtier med den modsatte tendens, og mange var begyndt at arbejde under de anbefalede timepriser. Rapporten konstaterede også, at særligt nye freelancere havde det vanskeligt, og at flere og flere nyuddannede følte sig presset ud i en freelancetilværelse, de ikke nødvendigvis havde ønsket.

Den udvikling stillede krav til FreelanceGruppens arbejde – og til DJ’s fokus på freelancevilkår. Det år, Kristian Melgaard blev valgt til sin anden periode som formand, blev udnævnt til ”Freelancerens År” i DJ og der blev gennemført en større freelanceundersøgelse.

Opsving – og dyster horisont

I bestyrelsesmedlemmerne Jesper Madsen og Iben Danielsens opsummering af freelanceundersøgelsens resultater fremhævede de blandt andet, at flere freelancere end gennemsnittet af danske lønmodtagere kæmpede med stress. Denne stress var især koblet til usikkerheden omkring fremtidig indtjening. Samtidig udtrykte mere end tre ud af fire imidlertid, at de fandt deres arbejde meningsfuldt og havde en stor grad af indflydelse og frihed. To ud af tre svarede også, at de sjældent eller aldrig måtte gå på kompromis med kvaliteten i deres arbejde.

Efter nogle år med fyringsrunder havde mediebranchen fået et kortvarigt opsving netop omkring de år, hvor Melgaard igen trådte ind som formand. Som han formulerede det i sin beretning til Generalforsamlingen i 2008 var der højkonjunktur i hele medie- og kommunikationsbranchen og et stigende antal valgte ”helt frivilligt” at gå freelance, modsat de år, hvor mange fyrede blev ”tvangs-freelancere”.

Melgaard tilføjede: ”Det er jo herligt – sådan set.” For der var også ”tunge skyer i horisonten”, skabt af blandt andet boomet i gratisaviser. Som Melgaard skrev:

”Dagbladene kaster milliarder på gaden i form af gratisaviser, og for at få budgettet til at hænge sammen og ”bevare arbejdspladserne” overtaler de så de fastansatte medarbejdere til at sælge ud af ophavsretten.” Det udsalg havde i mange tilfælde alvorlige konsekvenser for freelancerne, hvis stof blev omfattet af aftaler, de ikke havde haft nogen mulighed for at få indflydelse på.

Kan aldrig blive enige om alt

I 2009 havde FreelanceGruppen nået 1.600 medlemmer, og var dermed blevet den største specialgruppe i DJ. Dertil var omkring 1.000 freelancere I DJ organiseret i andre specialgrupper, primært Film&TV og Kommunikation. For at skabe sammenhæng mellem freelancerne i forbundet havde DJ oprettet den tværgående arbejdsgruppe FreelanceForum. Men ifølge Melgaards beretning var det en udfordring, at nogle specialgrupper aldrig mødte op til arbejdsmøderne.

”Det er også et problem”, tilføjede han, ”at FreelanceForum ikke har fået den plads i forbundsorganisationen – i det politiske hierarki - som det bør have og er udset til. FreelanceForum lever et stille, skjult liv uden den store opmærksomhed i hverken det politiske eller faglige system.”

I samme ånd som Skjoldenæsholmaftalen var indgået i, understregede Melgaard, at FreelanceGruppens strategi skulle være at gå efter uenighed på en ordentlig måde:

”Vi vil – som altid – arbejde loyalt sammen med dem, der vil os det godt – og vi vil være kvalificerede modparter til dem, der ikke umiddelbart vil os det helt så godt. Sådan er det, og sådan vil det til stadighed være, for fastansatte og freelancere kan aldrig blive enige om alt – dertil er vores arbejdsvilkår for forskellige. Men derfor kan vi jo godt lege sammen.” 

Kristian Melgaard blev genvalgt som formand hvert år til og med 2011. I perioden 2011-2012 blev han afløst af Iben Danielsen, der blev valgt som formand frem til 2014, hvor FreelanceGruppens nuværende forperson Sus Falch blev valgt første gang.

Artiklen er baseret på FreelanceGruppens arkiv, herunder arbejdsdokumenter, årsberetninger og jubilæumsudgivelser. Læs mere om FreelanceGruppens historie i jubilæumsmagasinet fra 40-året i 2017.

Nina Trige Andersen er medlem af bestyrelsen - hun er historiker, forfatter og journalist- og bl.a. ansvarlig for FreelanceGruppens arkiv.

Kommentarer

Iben Elisabeth Hagedorn Danielsen

ons, 05/06/2020 - 10:27

Kære Nina. Tak for en rigtig fin artikel om Kristian. Man får et godt indtryk af hans politiske strategiske hjerne og hjerte. Han lærte mig så meget og tændte min interesse for fagpolitik. De bedste hilsner Iben