Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Vær med til at skabe et virksomhedsfællesskab for freelancere og soloselvstændige

Et medlemsejet freelancekooperativ, hvor man kan få hjælp til salg, prissætning, opkvalificering og administration – lyder det som noget, du kunne bruge?

Kooperationen logo

Måske har du hørt om kooperativer, hvor bude går sammen om at levere udbringning af mad og varer, uden at andre kan trække profit ud af deres arbejdskraft? Eller den i Danmark måske mest kendte model, hvor producenter går sammen i et kooperativ for at distribuere og sælge deres varer uden at mellemmænd fordyrer processen unødigt.

Hvorfor ikke gøre det samme i vores egen branche? Hvorfor overlade den type platforme til kommercielle virksomheder som UpWork og Fiver, der presser priserne per opgave nedad, i stedet for at fokusere på professionel kvalitet og ordentlige arbejds- og betalingsvilkår?

Mediefolk i andre lande har allerede gjort sig gode erfaringer med freelancekooperativer, blandt andet i Finland, hvor journalister, grafikere, illustratorer og andre fagligheder sælger deres ydelser gennem den fælles medlemsejede platform Mediakunta.

Lige nu er Hjalte Betak, Ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Kooperationen, i gang med at udvikle et koncept for et virksomhedsfællesskab for freelancere og soloselvstændige i samarbejde med fagforeningerne DJ, DM, Prosa og HK. Der har været afholdt to webinarer, som du stadig kan nå at se, hvis du gik glip af dem, mens de foregik.

Gik du glip af webinarerne?

Webinar 1: Freelancers i fællesskab? Udfordringer og konkrete bud på løsninger: Klik her for webinar 1.
Webinar 2: Kan vi eje (digitale) arbejdsplatforme i fællesskab? Erfaringer fra eksisterende nordiske freelancekooperativer: Klik her for webinar 2.

Begge webinarer kan tilgås med koden: freelancekoop

Workshops

Den 2. november i København og 7. november i Aarhus inviterer Hjalte Betak til to workshops om freelance-kooperativ organisering, som du kan tilmelde dig her. Hjalte vil også meget gerne have input til konceptet i form af respons på pilot-hjemmesiden freelancekoop.dk.

Send dine ideer, spørgsmål og kommentarer til Hjalte Betak på hb@kooperationen.dk / hbetak@ruc.dk

Kommentarer