Stor efterspørgsel efter kollektive freelanceaftaler i Norden

Der blev talt om EU guidelines for freelancearbejde, om freelanceundersøgelser og øvrige strategier til at opnå kollektive aftaler for freelancere i Riga den første weekend i september.

Her mødtes Marianne Bækbøl, Lise Møller Schilder og Nina Trige Andersen fra FreelanceGruppens bestyrelse med repræsentanter fra de norske og finske freelanceorganisationer samt en litauisk kollega, der satte os i forbindelse med baltiske freelancejournalister og eksilerede freelancejournalister fra Rusland, Belarus og forskellige centralasiatiske lande.

Kollektive aftaler for freelancere

Fredag og lørdag formiddag den 6. og 7. september var programmet viet til at udveksle strategier og redskaber til at opnå kollektive aftaler for freelancere i de forskellige nordiske lande.

Audun Hasvik og Ole Dag Kvamme fra NJ Frilans fortalte, at de i Norge tidligere har arbejdet ”bottom up” med organisering af freelancere og med forsøg på lokale aftaler på de enkelte medier, men er kommet til kort. Nu forsøger de sig med en ”top down” strategi, hvor de vil have deres minstesatser – svarende til DJ’s vejledende vilkår – anerkendt i mediebranchen som en slags national tarifaftale.  

Ligesom i Danmark forsøgte NJ Frilans sidste år at få forhandlet en freelancerammeaftale igennem ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiversiden for de store dagblade. Men kravet faldt fra undervejs i forhandlinger, der var domineret af de fastansattes behov og præget af stor modstand fra arbejdsgiverne.

NJ Frilans vurderer, at Norsk Journalistlag omsider har erkendt, at freelancere vil blive brugt som løntrykkere, hvis ikke der kommer ordnede forhold. Igen lidt ligesom i Danmark har den mest velfungerende kollektive aftale for freelancere været med LO-magasinerne – en aftale, der svarer til Medieaftalerne.

Princippet for den nye nationale tarifaftale skal være, at freelancere skal koste mindst det samme som fastansatte, medregnet alle de udgifter, freelancere selv afholder (ferie, sygdom, administration, efteruddannelse, pension mm.). Til formålet har de udviklet prisberegneren NJ Timepris baseret på lønstatistikkerne fra de enkelte mediearbejdspladser.

Morgenluft for nordiske freelancere

Fra Danmark fortalte vi om, at vi lige nu er inde i en god dynamik med vores forbund og de fastansatte tillidsrepræsentanter, hvor vi oplever stor interesse for vores vilkår og opbakning til at få dem forbedret. Og at vi fra FreelanceGruppens bestyrelse – med hjælp fra en lang række freelancere lokalt – lægger et stort arbejde i at forberede de kommende forhandlinger med Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), blandt andet med freelanceundersøgelser på en række af de store medier. Vores målsætning er både en rammeaftale og forbedring af de lokale overenskomster.

NJ Frilans er også i gang med en undersøgelse, der minder lidt om de danske freelanceundersøgelser, nemlig at kortlægge, hvor stor en del af mediernes indhold, der bliver produceret af freelance eller anden løs arbejdskraft. Efter planen kan de offentliggøre resultater i efteråret 2024.

Tuukka Tuomasjukka og Jaakko Sauvola fortalte om situationen i Finland, hvor der netop er indgået den første kollektive aftale for freelancere med et medie for den parlamentariske venstrefløj. Der findes også en anden overenskomst for freelancere, som går helt tilbage til 1970erne. Den er indgået med den nationale radio-tv-station Yle (svarende til DR i Danmark) som har en del freelancere, der indgår i vagtplaner som lønmodtagere og en del freelancere, som fakturerer deres ydelser som selvstændige. Sidstnævnte er ikke dækket af overenskomsten, men det forsøger FAO at få forhandlet igennem, og der forventes resultater i foråret 2025.

Tuukka Tuomasjukka var optimistisk med hensyn til at få forhandlet flere freelanceaftaler igennem i nær fremtid, da forpersonen for Suomen Journalistiliitto – det finske journalistforbund – Hanne Aho, har udtalt offentligt, at alle redskaber skal tages i brug til dette formål. Der er også netop blevet sendt et stort spørgeskema ud til SJ’s fastansatte medlemmer, hvor et af spørgsmålene er, om de er villige til at strejke for freelancernes krav. Når svarene er kommet ind, vil finnerne dele dem med os.

I Finland er de også i gang med at forhandle freelanceaftaler med de faglitterære forlag. De har indtil for nylig været helt afvisende, men der er kommet en åbning.

Fra udveksling til samarbejde

Derudover diskuterede vi forskellige taktikker, såsom uddannelse af både freelancere, fastansatte og arbejdsgivere i at forstå de reelle omkostninger ved freelancearbejde, boykot eller blokade af medier, som ikke vil indgå freelanceaftaler, og muligheden for en tværnordisk freelanceundersøgelse. Sidstnævnte bliver formentlig igangsat i foråret 2025, når de store overenskomstforhandlinger, der er i gang både i Finland og i Danmark er overstået.

På opfordring fra vores litauiske kollega Dionizas Latvaitis diskuterede vi også mulighederne for at gøre vores fagforeninger mere tilgængelige for udenlandske freelancejournalister, der er bosat i de nordiske lande, og som ikke nødvendigvis taler de lokale sprog, samt at sætte gang i mere systematisk samarbejde med de baltiske freelancere, som ikke har en egen organisering. Det vil vi arbejde videre med i den nordiske komite.

Eksilerede freelancejournalister

Fredag eftermiddag var vi på besøg i Media Hub Riga, hvor vi blev vist rundt i deres lokaler, som ligger på en hemmelig adresse, da mange af de eksilerede journalister fortsat er truede på grund af deres arbejde. De eksilerede journalister får hjælp med at finde sig til rette i Letland (juridisk, socialt, praktisk, økonomisk), med traumebehandling og med faciliteter til, at de kan fortsætte deres arbejde. Vi talte med flere af de eksilerede journalister, der bruger Riga Media Hub, og som her har fundet både deres andet hjem og deres nye arbejdsfællesskab. 

Lørdag eftermiddag mødtes vi med baltiske freelancere for at udveksle erfaringer om freelancetilværelsen og give dem sparring på opbygning af netværk og fællesskaber i en kontekst, hvor der er mangel på faglig organisering – ikke kun blandt freelancejournalister, men i mediebranchen generelt – og hvor de økonomiske vilkår er meget vanskelige. Vi håber, at det kan blive starten på et fremtidigt samarbejde, hvor de nordiske journalistorganisationer og vores egne freelancegrupper indgår i mere forpligtende relationer til vores baltiske kolleger i et regionalt nordisk-baltisk fællesskab.