Stifter af POV: »Mikrofunding er slet ikke nok til at drive webavis«

Netmediet Point of View International (POV) blev skabt med store ambitioner og forbilleder. Ideen var et ’journalistisk medborgerhus’ uden betalingsmur, men med højt til loftet og respekt for både skribenter og læsere.

”Vi ønskede at forsøge at lave Huffington Post på dansk,” fortæller Annegrethe Rasmussen over en skype-forbindelse fra Washington, hvor hun bor med sin familie og blandt andet fungerer som chefredaktør for blogmediet Point of View International, som hun dannede i februar 2016 sammen med Signe Wenneberg og it-journalist Morten Bay. De to sidste er ikke med i ledelsen af POV, men er fortsat med i skribentgruppen.

Få måneder før var den tidligere chefredaktør for Berlingske Søndag og politiske redaktør for Weekendavisen blevet fyret fra sine freelancejob som USA-korrespondent for en dansk avis, et digitalt medie og betalt blogger på Journalisten (hvor hun blev genansat to måneder senere). Og derfor skulle der ske noget nyt.

Modstand gav medvind
Mediestormen, der fulgte, er en kendt sag. Men måske var opmærksomheden om hendes egen sag – og der var en del – også med til at give POV lidt ekstra vind i sejlene:

”Jeg tror, det var kombinationen af at stå på ryggen af en shitstorm, men også have gode navne fra starten som f.eks. Monica Krog Meyer, Philip Sampson, Lone Theils, Jørgen Dragsdahl, Susanne Sayers og Annelise Marstrand Jørgensen, der dengang også var en kvinde uden et medie. Vi har en ambition om at være et insekthotel, hvor skribenter kan flyve ud og ind,” siger hun og tilføjer:

”Og så var K-Forum og Berlingske også så venlige at anmelde os, så efter to uger havde vi vildt mange likes. Jeg tror, det var 15.000 på Facebook – i dag har vi 52.000,” fortæller Annegrethe Rasmussen, som trods den høje søgang i medierne ikke havde lyst til at forlade dansk journalistik – heller ikke selvom hun havde et jobtilbud i USA.

Som freelancer siden 2002 havde hun også i årevis oplevet, hvor dårligt danske freelancere blev behandlet og ditto betalt, og det var også med til at forme starten på POV:

”Jeg oplever generelt et stort raseri i freelancebranchen over, hvor dårligt vi alle blev behandlet. Jeg tror, at mange sagde ja, fordi de simpelthen godt kunne lide ideen om at, hvis man bliver nedvurderet og underbetalt, så kan man lige så godt starte sit eget – og eje mediet selv,” siger hun.

”Jeg synes faktisk stadigvæk, at mediebranchen er et meget råt sted.  Vi ville skabe et journalistisk fællesskab, hvor vi deler ideer og behandler hinanden godt. Simpelthen være gode kammerater. Der er god stemning og ingen skidtsnak i vores skribentgruppe. Det er totalt hippieagtigt,” griner hun, når hun beskriver POV International, der nu har eksisteret i 2,5 år.

Medie som medborgerhus
POV blev først oprettet som et I/S, men blev allerede efter et år lavet om til en medarbejderejet publicistisk forening, der mere eller mindre fungerer som et kulturelt medborgerhus.

Der er i dag 65 mennesker i skribentgruppen, som ikke kun består af freelancejournalister, men også af forfattere, foredragsholdere, gymnasielærere, eksperter, kunstnere og garvede klummeskribenter. Og en lang række gæsteskribenter, der er rekrutteret blandt læserne – i alt har over 600 mennesker været inde som gæstepenne.

”Der er f.eks. virkelig mange videnskabsmænd og -kvinder, der gerne vil ud med deres viden, som de brænder inde med. Vi har lige haft en læser, der gerne ville skrive om bæredygtigt landbrug. Den serie var virkelig spændende,” fortæller Annegrethe Rasmussen og understreger, at skribenternes deltagelse i POV-fællesskabet ikke drives af lysten til at tjene penge.

Der er ikke penge til honorarer, og de fleste har en løn fra andre freelanceopgaver, undervisning, rådgivning, forfatterskaber eller har fuldtidsjob, men vil gerne ud til mange læsere.

”Mange af POV-skribenterne har savnet en journalistisk platform, der står for kvalitet, og kolleger, der ved, hvad en god rubrik er,” siger chefredaktøren, som sammen med fem andre redaktører står for at redigere teksterne og rette især ”akademikersprog” og ikke mindst give grundig feedback til de frivillige skribenter som tak for indsatsen.

”Når vi nu ingen penge har, må vi være søde ved hinanden og give hinanden faglig opbakning, sparring, gode råd og dele netværk med hinanden,” forklarer hun.

Ingen betalingsmur
Modsat mange af de traditionelle medier, hvor hovedparten af artikler og debatstof ligger bag lukkede betalingsmure, er POV’s indhold gratis og tilgængeligt for alle, fordi ”det er POV’s mission at fungere som åbent og inklusivt medie, hvor vi i særlig grad ønsker at tilbyde en medieplatform til emner, enkeltpersoner, fællesskaber og organisationer, der ikke har taletid i det etablerede mediebillede,” som der står på mediets om-side.

”Det er vigtigt for demokratiet, synes vi, med åbne medier. Så alle kan tilgå kvalitetsjournalistik og være med i den store samtale om samfundet – også den, der handler om ting, der foregår udenfor Danmark. Selvfølgelig er vi stadig et lille medie, men vores ambition er at vokse,” siger Annegrethe Rasmussen.

”Det er vores claim to fame – at vi er et åbent medie, hvor alt kan læses og deles, fordi det er gratis. Hvis man skal lave et digitalt medie, der også tiltrækker unge mennesker på sigt, så skal det simpelthen være uden betalingsmur,” siger hun skråsikkert og tilføjer, at hun kun hører deprimerende historier fra de store medier i forhold til at få læserne til at betale abonnementer for journalistisk indhold.

Spejderpige tilgang
Helt sort ser det nu faktisk ikke ud på POV, hvor læserne kan donere beløb til skribenterne via MobilePay, hvis de kan lide artiklerne eller bare gerne vil støtte foretagenet. Og det vil de af og til ifølge Annegrethe Rasmussen, som selv i snit tjener mellem 800 og 1.500 kroner på sine artikler.

”Det er altså stort set det samme, som jeg fik på Information og mere end på Altinget,” påpeger hun og tilføjer, at en af hendes POV-kolleger har tjent 8.000 kroner på en særligt populær artikel, selvom det bestemt ikke er normalen.

”Lad mig være helt åben omkring donationsmodellen. Vi vil gerne introducere mikrofunding i Danmark, men det er slet, slet ikke nok til at drive en webavis for”, erkender hun – også selvom hun i starten håbede, at hvis bare der var nok kvalitetsindhold, så skulle folk nok betale.

”Det første halvandet år havde jeg totalt den spejderpigetilgang, at hvis vi gjorde det godt, så måtte der jo komme penge. Men sådan er det ikke. Hvis man gerne vil lave privat public service, så er man er nødt til at tjene penge andre steder og så bruge dem på journalistik,” konstaterer hun.

Penge på mange måder
Derfor bruger Annegrethe Rasmussen både tid og talegaver på at udtænke forretningsmodeller og lede efter velhavende sponsorer. En løsning kunne være sponsoreret indhold eller kommercielle partnerskaber med erhvervspinger og virksomheder, som ønsker mere fokus på et stofområde. En anden er mediestøtte og fondsstøtte til den publicistiske forening.

”Vi laver naturligvis ikke et stort portræt af en administrerende direktør for 10.000 kroner. Men vi kunne godt tilbyde at skrive om deres område, og vi vil gerne skrive mere om bæredygtighed, verdensmålene, finansstof, grønt stof og gå i en mere åben dialog med danske virksomheder,” forklarer Annegrethe Rasmussen, som selv brænder for politiske analyser, portrætter og en ny slags erhvervsstof.

”Vi har også haft et projekt om at lave undervisningsmaterialer, fordi vi har en del gymnasielærere med som skribenter. Der er mange måder at tjene på,” siger hun.

Sidste år fik POV 320.000 kroner fra Innovationsfonden. De første to år søgte de ikke om mediestøtte, fordi de fortsat var i gang med at designe en holdbar forretningsplan. Men ambitionen er at søge til januar. Og i august i år lavede POV sin første Kickstarter kampagne.

”Det var en fantastisk oplevelse. Helt ovenud positiv. Der var en enorm opbakning fra skribentgruppen. Folk tilbød alt muligt lige fra, at anmelderne tog læsere med i biffen eller til ballet eller opera og til fx at låne deres sommerhuse ud som præmie, være guide i deres hjembyer i udlandet eller hjælpe med manuskriptkritik. De forfattere, der er med i POV udlovede deres bøger som belønning,” fortæller Annegrethe Rasmussen begejstret.

”På de første tre dage nåede vi 30.000 kroner, og efter tre uger havde vi indsamlet 275.000 kroner, der senere blev fordoblet af en privat sponsor. Det kan man kun, hvis læserne er glade for en,” slår hun selvsikkert fast og slutter:

”Det er jo for læsernes skyld at vi findes. Derfor er det også dejligt at høre fra dem og tale med dem og kunne tilbyde dem at skrive ikke mindst. Det er mit indtryk at mange mennesker oftest oplever at blive afvist, hvis de fx sender et læserbrev eller et kronikforslag. Det er ikke, hvad der er brug for i disse tider, hvor den demokratiske samtale sander til i mange lande.”

Annegrethe Rasmussens råd til at starte et nyt medie

1. Lad være med at vente for længe – gå i gang, mens du har energien. For mange PowerPoints og møder dræber alt (men se lige punkt 6).
2. Brug dit netværk – mange mennesker kan simpelthen godt lide at hjælpe, og hvis du ikke spørger om hjælp, får du i hvert fald ikke nogen.
3. Sørg for at tale dit eget projekt op – ikke de andres ned. Det ser ikke kønt ud. Koncentrer dig om, hvad du vil frem for, hvad alle de andre ikke vil eller kan.
4. Vær flittig (og sød). Hvis du ikke er indstillet på at knokle i et par år – ofte uden eller næsten uden løn – er start up-livet bare ikke noget for dig. Og husk at behandle dem, der arbejder sammen med dig og deler din drøm, ordentligt.
5. Dream big – du har en vision og ved, hvad du vil. Gå efter den. Der er ingen andre, som skaber dit drømmemedie for dig. Eller rettere: hvis der var, ville du jo bare også ærgre dig helt vildt.
6. Sørg for at alliere dig med ”de kedelige kommercielle typer fra annonceafdelingen”. Du har brug for revisorer, CBS-typer, IT-mennesker og advokater, der kan lave mediestøtteansøgninger og ved, hvordan man laver kampagner og rejser penge og den slags. At du også skal bruge SoMe-folk siger sig selv.
7. Man lærer mest af fejlene, så begå dem endelig. Men lad være med at gentage dem. Lær i stedet og vær glad for, at du stadig er der bagefter – bare i bedre stand.